Som medlem af Dansk Musiker Forbund sikrer vi dig de bedst mulige rettigheder på arbejdsmarkedet og i musikbranchen. Vi hjælper dig med lønforhandling, kontrakter og karriere som musikunderviser.
Vi har kompetente rådgivere, der hjælper dig, når du skal underskrive en ny kontrakt, uanset om det er som underviser på en musikskole, eller i din private undervisning.
Og du kan få rådgivning om, hvordan du som musikunderviser er dækket af vores overenskomster på musikskoleområdet.
Samtidig tilbyder vi mulighed for at søge penge hos os fx til faglig dygtiggørelse helt på dine præmisser gennem De Kollektive Rettighedsmidler.
Vi har mange forskellige rådgivningstilbud, og sikkert også ét du kan bruge. Fx har vi rådgivning om barsel, til- og fratrædelse samt grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen.