Vejledende retningslinjer for ansøgninger til kollektive rettighedsmidler
De kollektive midler kan søges af alle udøvende kunstnere/ orkestre/ ensembler/solister. Vi kan ikke som udgangspunkt dække hele dit projekt. Vi opfordrer dig derfor også til også at søge andre puljer/fonde. Støtte fra andre puljer/fonde skal du indskrive i dit budget.
Der kan søges om tilskud til disse formål:
Musik-udgivelse: Masterbåndsindspilning, udgivelse af VINYL/CD/DVD (supplerende udgivelser).
Koncerter: Levende fremførelse af musik (koncerter, forestillinger, performances). Der gives generelt tilskud til musikhonorarerne.
Faglig dygtiggørelse: Efteruddannelse/kurser/studie- og inspirationsophold af musisk art. Er der tale om fx et band, hvor alle bandmedlemmer ønsker at søge tilskud, skal hvert bandmedlem søge hver for sig.
Andre musikfremmende foranstaltninger: Særtiltag i ind- og udland, etablering, vækstlagsprojekt, festivaler.
Der ydes ikke støtte til følgende:
- Projekter og musikudgivelser, som er afviklet på ansøgningstidspunktet.
- Instrumentkøb, arbejdslegater, forplejning, bøger, hjemmesider samt video-/filmindspilning (dog kan du søge støtte til lydsiden).
-
Managers og fundraisers administration (de kan dog søge på vegne af musikerne).
- Du kan søge flere puljer samtidig, da de er uafhængige af hinanden.
- Karensperiode: Opnår du støtte fra en pulje, kan du først søge den samme pulje igen efter 2 år.
- Der gives som udgangspunkt ikke støtte til det samme projekt eller den samme aktivitet flere gange.
Ansøgning kan kun ske via online-systemet
Svar på ansøgning
Du får svar på din ansøgning op til ca. 30 dage efter ansøgningsfrist. For musikudgivelser er det ca. 2 måneder for udgivelsesstøtte.
Der gives ikke begrundet årsag i forbindelse med afslag på ansøgning.
Obligatoriske bilag, du skal uploade, er
- projektbeskrivelse
- budget
- musikalsk cv
- for faglig dygtiggørelse: Dokumentation for kurser/undervisning eller lignende
- for musikudgivelser: 2 mp3-filer
Tekstmateriale skal du uploade i pdf-format.
Lydeksempler uploade kun i forbindelse med ansøgning om musikudgivelse.
Yderligere bilag
Du kan uploade andet relevant materiale: Kontrakter, aftaler, studieaftaler, rejseplaner, artwork mv.
Al indsendt materiale behandles fortroligt.
Hvordan fordeles midlerne?
Bevillingsudvalg
Et bevillingsudvalg under hovedbestyrelsen i Dansk Musiker Forbund uddeler støtte til faglig dygtiggørelse, koncerter og regionsaktiviteter.
I perioden 2024-2026 består bevillingsudvalget af:
- Thomas Sandberg
- Sara Nigard Rosendal
- Martin von Seelen
- Markus Kjeldsen
- Ulla Britt Simonsen
- Martin Bastiansen
Bevillingsudvalg - musikudgivelser
Et eksternt kunstnerisk udvalg læser, lytter og bedømmer de indsendte ansøgninger om støtte til musikudgivelser. Udvalget er godkendt af hovedbestyrelsen og sidder for en 2-årig periode:
- Anna Marie Vigsø, Asger Techau, Viktoria Holde Søndergaard, Søren Krog, Cæcilie Balling og Anna Rosenkilde.
Fakta om fordelingsrunder i 2024
Der blev imødekommet 435 ansøgninger for samlet 2.652.886 kr. - med beløb mellem 1.000 og 12.000 kr - både fra kollektive Gramex-midler og Kultur Plus.
Bevillingsudvalget tilstræber en fordeling af støtten, der rummer diversitet inden for parametre som køn, etnicitet, genre og geografi.