Hvem er omfattet?

Forpersonskabet i Dansk Musiker Forbund samt de fungerende tillidsvalgte i Dansk Musiker Forbund (medlemmer af hovedbestyrelsen, tillidsrepræsentanter, delegerede til årsmødet og regionernes bestyrelser) er omfattet og forpligtet af dette kodeks.

Kodekset gælder for alle situationer med samvær i Dansk Musiker Forbund-regi, ligesom kodekset gælder for situationer med samvær uden for Dansk Musiker Forbund-regi, hvis den tillidsvalgte optræder som repræsentant for Forbundet eller agerer i varetagelse af Dansk Musiker Forbunds interesser.

Det forventes at alle, der er omfattet af kodekset, sætter sig aktivt ind i det og medvirker til, at det følges. Forpersonskabet og Hovedbestyrelsen i Dansk Musiker Forbund er tillidsvalgte personer, der har et særligt mandat. Denne personkreds har derfor et særligt ansvar for at udvise en adfærd, der til enhver tid er forenelig med dette kodeks. Og de skal gå foran som det gode eksempel.

Bemærk, at de ansatte i Dansk Musiker Forbund ikke er omfattet af dette kodeks, da de ikke er medlemmer af fagforeningen. Opstår der en hændelse, der involverer ansatte, kan alle medlemmer altid rette direkte henvendelse til Dansk Musiker Forbunds direktør, der har personaleansvaret for de pågældende medarbejdere. Opstår en hændelse, der involverer direktøren, kan alle medlemmer altid rette direkte henvendelse til hovedbestyrelsen, der har ansættelsesretten over for direktøren.

Er der behov for retningslinjer?

I musikbranchen er et godt og trygt arbejdsmiljø afgørende. Det skaber rum for dialog og fremmer diversitet. Det handler om at skabe en kultur, hvor respekten for hinanden er i centrum, og hvor kreativiteten kan trives. Musikbranchen er præget af både formel og uformel magt, grænserne mellem det personlige og professionelle kan være flydende, og magtpositioner kan blive misbrugt.

Derfor er det vigtigt at tale om, hvordan vi kan blive bedre til at omgås hinanden respektfuldt. Et første skridt er at etablere nogle fundamentale retningslinjer for adfærd, så vi kan skabe et trygt, anerkendende og professionelt arbejdsmiljø i vores forbund.

Hav respekt for personlige grænser

I Dansk Musiker Forbund respekterer vi andres personlige rum og grænser, både fysisk og psykisk. Og vi har alle et ansvar for at skabe et trygt rum, hvor det altid er legalt at sætte grænser.

Vi værdsætter samvær på en tillids- og respektfuld måde, og det betyder også, at samvær skal ske fri for krænkende handlinger i form af sexchikane og/eller mobning, herunder også krænkende handlinger begrundet i køn, religion, etnicitet, seksuel orientering, politisk overbevisning mv. Rusmidler af enhver slags er aldrig en undskyldning for krænkende adfærd.

Ligebehandlingsloven og Arbejdstilsynets ATVejledning 4.3.1 af 26. februar 2019 vil som udgangspunkt danne grundlag for fortolkningen af, hvad der forstås ved krænkende adfærd.

Vær professionel

I Dansk Musiker Forbund holder vi det professionelt, når vi arbejder sammen med musikere eller andre i branchen. Musik er kunst, personligt udtryk og nogle gange en fest. Men det er også et arbejde, og med mindre begge er enige om, at en relation har en anden karakter, er relationen som udgangspunkt altid professionel. Dansk Musiker Forbund er en organisation, hvor mange mennesker ofte er samlet.

I forbindelse med bl.a. afvikling af møder, aktiviteter eller øvrigt samvær i Dansk Musiker Forbund-regi, eller uden for Dansk Musiker Forbund-regi, hvor situationen kan sættes i forbindelse med forbundet, er vi sammen med hinanden på en professionel og respektfuld måde. Det betyder, at vi ikke tillægger andre holdninger, uden at sikre os at de har dem, at vi taler pænt og høfligt, uanset hvor uenige vi er. Vi undgår at gøre grin med og tale nedsættende om andre. Det er den enkeltes ansvar at bidrage med god opførsel, situationsfornemmelse og sund fornuft.

Tag ansvar for dine egne handlinger

I Dansk Musiker Forbund tager vi ansvar for egne handlinger. Det er den enkeltes ansvar atanerkende, at humor, grænser og perspektiver kan variere fra person til person og derforskal tilpasses i forhold til den enkelte. Hvorvidt en handling opfattes som nedværdigende,afhænger af modtageren, og det er derfor uden betydning, om den udøvende selv finder dengivne handling undskyldelig. Hvis nogen fortæller os, at vores adfærd, eller noget vi har sagt,har såret eller skabt utryghed, prøver vi at sætte os i vedkommendes sted. Vi spørger, hvad vi kan gøre for at rette op på situationen. Og vi undgår at bagatellisere egne handlinger, selvomde måske ikke var ondt ment. Det er ikke andres ansvar at sige fra, det er vores eget ansvarat lade være med at handle grænseoverskridende. Det er en god ide at spørge direkte, hvisman er i tvivl.

Respekter og anerkend forskelligheder

Vi har alle vores forudfattede holdninger, men i Dansk Musiker Forbund undgår vi at dømmeandre ud fra deres udseende eller identitet. Vi er mere og andet end vores køn, alder, handicap, psykiske lidelser, etnicitet, nationalitet, seksualitet, religion osv.

Som musikere er vi ligeledes forskellige og har forskellige holdninger og livsanskuelser, og détrespekterer vi og rummer vi i Dansk Musiker Forbund.

Vi respekterer vores musikalske kollegaers arbejde - både deres politiske arbejde i fagforeningen og deres musiske virke. Også selvom man kan være uenig eller har en andenmusiksmag eller forestilling om et musikervirke, så anerkender vi vores kollegaer og deresengagement og arbejdsforhold.

Vær inkluderende

I Dansk Musiker Forbund møder vi andre med nysgerrighed og åbenhed, og det gør os til etinkluderende og rummeligt fællesskab.

At være inkluderende kan kræve lidt ekstra opmærksomhed og nogle gange en ekstraindsats. Det er nemmest at gøre, som man er vant til, og hvad man tror er “normalt”. Mennormer for fællesskaber og godt samvær er aldrig universelle, og der er aldrig én rigtig eller’en bedste’ måde at være sammen på. Ved at være opmærksomme på hinanden kan vi skabeet miljø, hvor alle føler sig værdsat og velkomne.

Grib ind

Hvis vi i Dansk Musiker Forbund ser nogen opføre sig grænseoverskridende eller ligefremkrænkende, griber vi ind. Det kan være svært at vurdere, hvornår og hvordan man skal gribeind. Men som en, der ser til, har man flere muligheder. Hvis vi vælger at gribe direkte ind,forsøger vi altid at håndtere situationen uden at eskalere konflikten. Hvis vi ikke kan gribe induden at eskalere konflikten, beder vi andre tilstedeværende om at hjælpe eller hente hjælp.Hvis vi som tillidsvalgte er i tvivl om, hvorvidt det, vi ser, er grænseoverskridende, spørger vi,hvordan personen selv oplever situationen.

Uanset hvordan vi hver især vælger at forholde os i en given situation, er det en god idé at sikre sig, at den krænkede efterfølgende har det godt, og om der er brug for støtte eller anden hjælp.

Hav respekt for personlige grænser

Det er respektfuld adfærd at spørge, hvis du er i tvivl om, hvor en andens personlige grænser er. Det kan både handle om humor, berøring, sprogbrug, tonefald, og måden hvorpå man taler om sårbare emner.

Det er uacceptabel adfærd at røre ved andre mennesker på en måde, der kan opleves seksuel uden samtykke. Fx at sætte hånden på lænden af fremmede, når du vil forbi dem. Det er også uacceptabel adfærd at fortælle racistiske jokes. 

Vær professionel

Det er professionel adfærd at hilse ligeligt og respektfuld på alle i et rum. Det samme gælder, når man siger farvel, så ingen føler sig udenfor eller oplever at blive udelukket.

Det er uacceptabelt at latterliggøre dine kollegaer, hvis de begår en fejl eller gøre grin med indlæg, der fx holdes på årsmødet eller i forbindelse med deres musiske virke. Fx at sige “Jeg ville ikke tage Jens seriøst, han laver jo bare spillemandsmusik”. 

Tag ansvar for dine egne handlinger

Du skal tage ansvar for dine egne handlinger, sige undskyld for og ændre adfærd, hvis nogen fortæller dig, at noget, du har gjort, er ubehageligt.

Det er fralæggelse af ansvar at forklare, bagatellisere eller komme med argumenter for, hvorfor, du synes, din adfærd var i orden. 

Respekter og anerkend forskelligheder

At respektere og anerkende forskelligheder er fx at anerkende dine musikalske kollegaer ved at klappe og lytte, når de spiller – uanset om du kan lide musikken. Det er også at anerkende og respektere forskellige holdninger at forholde sig positivt og nysgerrigt til holdninger, man er uenig med. 

Det er uacceptabel adfærd at ignorere, usynliggøre eller lade være med at lytte til en anden musiker, når de taler, fx fordi de er yngre, ældre, har et handicap, et andet køn eller har en anden etnicitet end dig. Også selvom det sker ubevidst. Så vær opmærksom på at behandle alle lige.

Vær inkluderende

Det er inkluderende adfærd at gøre dig nogle tanker om inklusion, fx hvis du skal afholde
et event i Dansk Musiker Forbund-regi.

Du kan stille dig selv spørgsmål som: Er der nogle, der ikke drikker alkohol? Nogle, der ikke taler dansk? Nogle, der har brug for et stillerum at trække sig tilbage i? Er der brug for at ændre lokation, fordi en deltager er dårligt gående?

Det er ekskluderende adfærd at undlade at give folk information, der vil være relevant for deres mulighed for at deltage, hvis de har udfordringer. Fx at undlade at fortælle om manglende mulighed for et vegansk alternativ til frokost eller dårlig adgang for personer med handicap. 

Grib ind

Det er god adfærd at påpege uenighed på en anerkendende og respektfuld måde. Fx hvis nogle kommer til at sige noget racistisk eller noget diskriminerende, er det en god idé at sige “Jeg synes ikke, det er den måde, vi skal tale sammen på her. Kunne vi tale om udfordringerne på en anden måde?”

Det er uacceptabelt at lade stå til, når du selv kan mærke, at stemningen i rummet bliver ubehagelig. Det er alles ansvar at sikre et trygt miljø – det er ikke den enkeltes ansvar at sige fra alene. 

I første omgang vil Dansk Musiker Forbunds direktør indbyde til en samtale om forløbet oghændelsen og sikre sig, at du er ok. Her vil I også tale om, hvordan, du ønsker, den videreproces skal foregå.

I Dansk Musiker Forbund er det direktøren, der, hvis du ønsker det, er forpligtet til atundersøge sagen til bunds. Det betyder at kontakte andre involverede parter eller vidner oginddrage deres oplevelser. Herunder også den person, der er anklaget for at have gjort nogeti strid med kodekset.

Direktøren kan foreslå og forestå en mæglingssamtale mellem de involvererede parter i ensag. Dette kan også gælde en hel bestyrelse, hvis der fx er opstået en generel dårlig kultur.Direktøren har i den forbindelse mulighed for at indhente professionel faglig sparring indensamtalen.

Direktøren kan foreslå at tage en samtale med den eller de personer, der har overtrådtkodekset om at overholde det fremover og sammen med dem udarbejde en plan for, hvordangentagelse kan undgås.

Dansk Musiker Forbunds direktør kan også foreslå dig, der rapporterer, at kontakte Dansk Musiker Forbunds afdeling for Rådgivning og Jura, der har specialister, der kan politianmeldeeller køre en sag for dig om krænkende adfærd, hvis du ønsker det.

Direktøren kan også muliggøre rådgivning og sparring for det medlem, der har rapporteretgennem eksterne samarbejdspartnere eller via rådgivningstelefonen Trygt Rum.

Endvidere kan direktøren i samarbejde med de involverede parter indstille til hovedbestyrelsen, at der i forbunds-regi skal indstilles til eksklusion af et medlem, der har overtrådtvedtægterne om medlemskab, eller at der på baggrund af dette kodeks skal pålægges etmedlem sanktioner. Dette sker kun i yderste konsekvens. Her vil alle implicerede medlemmerhave både tale- og høringsret.

Hvis en rapportering omhandler et eller flere medlemmer af hovedbestyrelsen, er de inhabilei at behandle deres egen sag på et hovedbestyrelsesmøde og kan i stedet deltage somalmene medlemmer med hørings- og taleret.

At rapportere et brud på kodekset vil altid resultere i, at man får fat i Dansk Musiker Forbundsdirektør, der kan lytte og tage oplevelserne alvorligt.

Det klargøres for alle implicerede parter, at krænkende handlinger, grænseoverskridendeadfærd og brud på kodekset er en uacceptabel adfærd, som må ophøre med det samme.Alle parter bliver inddraget, hvis den, der rapporterer, ønsker, at sagen skal gå videre. I DanskMusiker Forbund foretages der en upartisk undersøgelse, hvor Dansk Musiker Forbund sikrer,at alle involverede bliver hørt. Og det er vigtigt, at alle føler, at deres version af historien bliver hørt og tages alvorligt. Det er kun naturligt, at der er forskellige opfattelser af en sag og en konflikt. Derfor er Dansk Musiker Forbund også forberedt på, at krænkende handlinger kan virke stærkt nedbrydende og medføre ændret adfærd hos de implicerede.

Det er direktørens opgave at få parterne - herunder eventuelle vidner - til at beskrive detfaktiske hændelsesforløb i stedet for at fremføre beskyldninger og hårde vurderinger af denanden parts personlige egenskaber og opførsel.

Dansk Musiker Forbund søger løsninger. Det er dog nødvendigt med sanktioner, hvis problemerne fortsætter, eller hvis en enkeltstående krænkende handling har haft en særlig grovkarakter.

Der tages hånd om vidner til hændelser, og der tages hånd om de personer, som anklages forat have brudt kodekset. De kan have brug for en særlig indsats for at genetablere forholdet tilde andre involverede.

Sanktioner kan være hele eller delvise indskrænkelser af medlemsrettigheder, fx retten tilfremmøde ved sociale og faglige arrangementer. Det kan også være en officiel påtale afadfærd, der er uacceptabel, og information om, at det vil medføre sanktioner, hvis adfærdengentages.

I særligt grove tilfælde af brud på kodekset har hovedbestyrelsen mulighed for at indstille etmedlem til eksklusion af Dansk Musiker Forbund på baggrund af nedenstående paragraf i Dansk Musiker Forbunds love.

Her er det hovedbestyrelsen, der definerer, hvad, de mener, et groft tilfælde af brud påkodekset er.

Paragraffen fra lovene kan læses i boksen.