Skatterådgivning

I vejledningen kan du fortrinsvis læse om reglerne for indberetning af honorar, der betales til kunstnere for deres optræden. Det er desuden forklaret, hvordan kontrakter er afgørende for, hvem der skal indberette honoraret, og hvornår der skal faktureres moms på kunstnerhonorar. Der er også en kort vejledning til kunstneren om, hvordan man forholder sig, hvis man skal have ændret sin årsopgørelse. Sidste del af vejledningen er en praktisk guide til indberetning i TastSelv.

Vejledningen er udgivet i 2016 efter et samarbejde mellem Dansk Live, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artistforbund, repræsentanter for en række bookingbureauer, Deloitte og SKAT, og ajourført juni 2017 i samarbejde med RI.

Crowdfunding, der kan oversættes med publikumsfinansiering, er en forholdsvis ny og interessant måde at finansiere mindre projekter på. Men det er vigtigt at gøre sig klart, hvorledes man skal forholde sig til den eksisterende lovgivning med den nye finansieringsform.

Man kan groft opdele crowdfunding i forskellige kategorier, hvor vi tager udgangspunkt i kategorien funding, hvor der gives en modydelse til bidragsyderen, eller hvor der er tale om en blanding af modydelse og projektfinansiering.

Crowdfunding platform

Der findes flere platforme for crowdfunding både i Danmark og udlandet som fx booomerang.dk, kickstarter.com, sellaband.com m.fl. Når man vælger platform, er det vigtigt at undersøge, om virksomheden har et ordentligt ry. De har jo ansvar for de penge, bidragsyderne indbetaler.

Det er bedst at alliere sig med en ekstern crowdfundingtjeneste frem for selv at begynde at lave sin egen private crowdfunding. Baggrunden herfor er bl.a., at crowdfunding kan forveksles med indsamling, som kræver polititilladelse. Med en professionel, ekstern platform for projektet er man bedre sikret mod den misforståelse.

Selvstændig eller ej afhænger af formålet

Om man ”bliver selvstændig” af at kaste sig ud i crowdfunding afhænger af, hvad formålet er med det beløb, man samler ind.

1. Er formålet med crowdfunding at udgive et musikalbum, er der i a-kassemæssig forstand tale om start af selvstændig virksomhed, hvis funding opnås. Det skal man altså være opmærksom på, hvis man er i a-kasse.
2. Er formålet med crowdfundingen fx, at man skal samle ind til en studierejse, så er der ikke tale om, at man bliver selvstændig af den grund. Studierejse er i den forstand et privat formål.

Kontakt DMF’s a-kasseService for konkret rådgivning. (Se også boks om a-kasseregler i forbindelse med crowdfunding).

Skattepligtig indkomst

Når man har opnået 100 % funding, er den opnåede crowdfunding skattepligtig indkomst. Skattepligten opstår, når man erhverver endelig ret til de indbetalte beløb.

Konklusionen er, at i nogle tilfælde er crowdfundingen skattepligtig med bruttobeløbet, dvs. hele det indsamlede beløb, men i andre tilfælde vil et evt. overskud af hele aktiviteten, der ligger til grund for crowdfundingen, være skattepligtigt.

Her er et par eksempler:

Studierejse

Hvis man søger crowdfunding til en studierejse, skal man betale skat af fundingen – dvs. omkring 36 % af beløbet afhængig af kommuneskatten. De regler, der gælder om skattefrihed for studierejselegater til udlandet, kan ikke benyttes ved crowdfunding. Man har selv pligt til at oplyse indtægten på selvangivelsen.

Musikudgivelse

Hvis man søger crowdfunding til en musikudgivelse, er der tale om en aktivitet, som med visse begrænsninger giver ret til fradrag for de udgifter, der er forbundet med indspilningen og produktionen. Det skyldes, at cd’en efterfølgende skal sælges og at evt. overskud beskattes.

Fradrag

Retten til fradrag for udgifter afhænger af om indtægten ved crowdfunding regnes som omsætning i virksomheden – evt. ”øremærket” tilskud – eller om der er tale om ren finansiering. Kun de tilfælde, hvor indtægten regnes for omsætning, dvs. erhvervsmæssig indtægt for virksomheden, er der fradrag.

Crowdfundingen som finansiering/etablering

Hvis crowdfundingen af Skat anses for finansiering/etablering betyder det, at fradragsberettigede udgifter ikke kan trækkes fra i crowdfundingen eller kun i en del af den. I praksis betyder det, at man skal beskattes ”rent” af hele crowdfundingen eller en del af den, uden mulighed for at produktionsomkostninger kan trækkes fra. Produktionsomkostninger vil så kun kunne trækkes fra i forbindelse med indtægter fra salg.

Crowdfundingen som tilskud til drift

Hvis crowdfundingen af Skat anses for tilskud til drift, så vil det være mest sandsynligt, at Skat godkender fradrag for udgifter til produktionen. Eksempelvis opnår mange personer/bands tilskud fra organisationer og fonde til musikudgivelser, hvilket ikke har givet problemer.

Crowdfundingen som omsætning

Hvis crowdfundingen af Skat anses for omsætning i virksomheden, betyder det at fradragsberettigede udgifter kan trækkes fra i crowdfundingen.

Moms

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan være pligt til at svare moms af crowdfundingindtægten. Det er tilfældet, hvis man leverer en vare eller en ydelse mod vederlag.

Hvis et bidrag omtrent svarer til salgsprisen på en kommende cd, eller som i andre tilfælde, at der ligefrem er tale om en forudbetaling af cd’en, modsvarer fundingen en momspligtig levering. Det samme er tilfældet, hvis der gives en anden vare i modydelse for et bidrag, og bidragets størrelse nogenlunde svarer til, hvad der ville være en almindelig købspris for varen.

Dvs. at man som crowdfunder i disse situationer skal være opmærksom på, at man kan løbe ind i, at de modtagne beløb i denne kategori er momspligtige.

Open 4 tips til fradrag configuration options

Den 19. august 2010 afsagde Højesteret dom i sagen vedrørende Lina Rafns skattesag om fradrag for scenetøj og makeup – og det var desværre med tommelfingeren nedad. Vi havde ikke løftet bevisbyrden for, at der var tale om fuldt ud erhvervsmæssige udgifter. Retspraksis er derfor ikke ændret til fordel for kunstnerne, men der er heller ikke tale om en forringelse.

4 tips til fradrag

Med afsæt i højesteretssagen bringer vi her nogle tips til at få godkendt dit fradrag.

1. Få en god faktura på købet, hvor købers (dit) navn står på.
2. Fakturaen skal om muligt beskrive, hvad det er for noget beklædning, det drejer sig om. Dvs. der skal ikke kun stå ”kjole”, der skal være en beskrivelse af kjolen, fx længde, farve, udsmykning osv.
3. Eller: Tag et foto af beklædningen, lige når du har købt det.
4. Få en ven til at tage et foto af dig, når du optræder iført beklædningen.

Helt grundlæggende skal man kunne henføre det enkelte bilag til det enkelte stykke beklædning.

Hvis du er en af dem, der ligesom Lina selv fremstiller dit specielle scenetøj ud fra nogle normale grundelementer, skal du være endnu mere grundig. For i den situation vil der ikke være en faktura med en beskrivelse af tøjet, som det ender med at se ud.

Dér må det tilrådes, at man har et foto af tøjet, som det ser ud, når man køber det, og dernæst også et foto af tøjet som det ser ud, når man har lavet det om.