Skatterådgivning

I vejledningen kan du fortrinsvis læse om reglerne for indberetning af honorar, der betales til kunstnere for deres optræden. Det er desuden forklaret, hvordan kontrakter er afgørende for, hvem der skal indberette honoraret, og hvornår der skal faktureres moms på kunstnerhonorar. Der er også en kort vejledning til kunstneren om, hvordan man forholder sig, hvis man skal have ændret sin årsopgørelse. Sidste del af vejledningen er en praktisk guide til indberetning i TastSelv.

Vejledningen er udgivet i 2016 efter et samarbejde mellem Dansk Live, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artistforbund, repræsentanter for en række bookingbureauer, Deloitte og SKAT, og ajourført juni 2017 i samarbejde med RI.

Crowdfunding, der kan oversættes med publikumsfinansiering, er en forholdsvis ny og interessant måde at finansiere mindre projekter på. Men det er vigtigt at gøre sig klart, hvorledes man skal forholde sig til den eksisterende lovgivning med den nye finansieringsform.

Man kan groft opdele crowdfunding i forskellige kategorier, hvor vi tager udgangspunkt i kategorien funding, hvor der gives en modydelse til bidragsyderen, eller hvor der er tale om en blanding af modydelse og projektfinansiering.

Crowdfunding platform

Der findes flere platforme for crowdfunding både i Danmark og udlandet som fx booomerang.dk, kickstarter.com, sellaband.com m.fl. Når man vælger platform, er det vigtigt at undersøge, om virksomheden har et ordentligt ry. De har jo ansvar for de penge, bidragsyderne indbetaler.

Det er bedst at alliere sig med en ekstern crowdfundingtjeneste frem for selv at begynde at lave sin egen private crowdfunding. Baggrunden herfor er bl.a., at crowdfunding kan forveksles med indsamling, som kræver polititilladelse. Med en professionel, ekstern platform for projektet er man bedre sikret mod den misforståelse.

Selvstændig eller ej afhænger af formålet

Om man ”bliver selvstændig” af at kaste sig ud i crowdfunding afhænger af, hvad formålet er med det beløb, man samler ind.

1. Er formålet med crowdfunding at udgive et musikalbum, er der i a-kassemæssig forstand tale om start af selvstændig virksomhed, hvis funding opnås. Det skal man altså være opmærksom på, hvis man er i a-kasse.
2. Er formålet med crowdfundingen fx, at man skal samle ind til en studierejse, så er der ikke tale om, at man bliver selvstændig af den grund. Studierejse er i den forstand et privat formål.

Kontakt DMF’s a-kasseService for konkret rådgivning. (Se også boks om a-kasseregler i forbindelse med crowdfunding).

Skattepligtig indkomst

Når man har opnået 100 % funding, er den opnåede crowdfunding skattepligtig indkomst. Skattepligten opstår, når man erhverver endelig ret til de indbetalte beløb.

Konklusionen er, at i nogle tilfælde er crowdfundingen skattepligtig med bruttobeløbet, dvs. hele det indsamlede beløb, men i andre tilfælde vil et evt. overskud af hele aktiviteten, der ligger til grund for crowdfundingen, være skattepligtigt.

Her er et par eksempler:

Studierejse

Hvis man søger crowdfunding til en studierejse, skal man betale skat af fundingen – dvs. omkring 36 % af beløbet afhængig af kommuneskatten. De regler, der gælder om skattefrihed for studierejselegater til udlandet, kan ikke benyttes ved crowdfunding. Man har selv pligt til at oplyse indtægten på selvangivelsen.

Musikudgivelse

Hvis man søger crowdfunding til en musikudgivelse, er der tale om en aktivitet, som med visse begrænsninger giver ret til fradrag for de udgifter, der er forbundet med indspilningen og produktionen. Det skyldes, at cd’en efterfølgende skal sælges og at evt. overskud beskattes.

Fradrag

Retten til fradrag for udgifter afhænger af om indtægten ved crowdfunding regnes som omsætning i virksomheden – evt. ”øremærket” tilskud – eller om der er tale om ren finansiering. Kun de tilfælde, hvor indtægten regnes for omsætning, dvs. erhvervsmæssig indtægt for virksomheden, er der fradrag.

Crowdfundingen som finansiering/etablering

Hvis crowdfundingen af Skat anses for finansiering/etablering betyder det, at fradragsberettigede udgifter ikke kan trækkes fra i crowdfundingen eller kun i en del af den. I praksis betyder det, at man skal beskattes ”rent” af hele crowdfundingen eller en del af den, uden mulighed for at produktionsomkostninger kan trækkes fra. Produktionsomkostninger vil så kun kunne trækkes fra i forbindelse med indtægter fra salg.

Crowdfundingen som tilskud til drift

Hvis crowdfundingen af Skat anses for tilskud til drift, så vil det være mest sandsynligt, at Skat godkender fradrag for udgifter til produktionen. Eksempelvis opnår mange personer/bands tilskud fra organisationer og fonde til musikudgivelser, hvilket ikke har givet problemer.

Crowdfundingen som omsætning

Hvis crowdfundingen af Skat anses for omsætning i virksomheden, betyder det at fradragsberettigede udgifter kan trækkes fra i crowdfundingen.

Moms

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan være pligt til at svare moms af crowdfundingindtægten. Det er tilfældet, hvis man leverer en vare eller en ydelse mod vederlag.

Hvis et bidrag omtrent svarer til salgsprisen på en kommende cd, eller som i andre tilfælde, at der ligefrem er tale om en forudbetaling af cd’en, modsvarer fundingen en momspligtig levering. Det samme er tilfældet, hvis der gives en anden vare i modydelse for et bidrag, og bidragets størrelse nogenlunde svarer til, hvad der ville være en almindelig købspris for varen.

Dvs. at man som crowdfunder i disse situationer skal være opmærksom på, at man kan løbe ind i, at de modtagne beløb i denne kategori er momspligtige.

Vejledning i skatteregnskab ved salg af egne cd´er eller digital musikudgivelse

Dette er en primitiv ”gør-det-selv” - guide til, hvordan man kan opgøre indkomst fra salg af egenproducerede cd’er eller salg af musikudgivelse til download.

Ved egen musikudgivelse er der normalt tale om et mindre oplag og ikke ret mange indtægter ved salg. Skattestyrelsen vil almindeligvis ikke kræve, at man følger varelagerreglerne, som gælder for erhvervsmæssige virksomheder, da der ikke er tale om erhvervsmæssig drift. Der kan være tilskud til musikudgivelsen, som er ”øremærkede”, og processen tager ofte lang tid – måske mere end et år – selvom der er tale om en lille produktion.

Det er svært at give én regnskabsløsning, der kan bruges af alle. Nogle har fået dækket alle omkostninger til fremstilling ved tilskud, andre har ikke fået nogen tilskud. Nogle producerer fysiske cd’er, andre udgiver kun digitalt. Nogle sælger 10 cd’er på et år, andre sælger hele oplaget på ét eller to år. Disse forskelle giver udfordringer for en simpel løsning. 

Moms

De fleste med egen udgivelse kan undgå momsregistrering.

Som udgangspunkt er indtægt ved salg af varer momspligtig, og det samme gælder ved salg af musikudgivelsen digitalt. Men momsregistrering kan undlades, hvis omsætningen, dvs. indtægterne ved salg, ikke overstiger 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode.

Legater og støttepenge er ikke omfattet af momsloven og skal derfor ikke medregnes i momspligtig omsætning.

Hvis man skal momsregistreres, sker det via www.virk.dk, hvor man skal logge ind med sin private NemID. Det er i så fald "Start af virksomhed".

PR eller salg

Hvis det er en musikudgivelse udelukkende til PR-formål, bør coveret forsynes med teksten "Promotion eksemplar - ikke til salg". Så opstår der ikke tvivl om, at den udelukkende er til PR-brug.

Når man udsender gratis cd’er til PR-formål, er det godt at notere, hvem man sender til og hvor mange cd’er, man sender. Det skyldes, at brug af cd’er til PR-formål påvirker varelageret. Anvendelse af cd’er til PR-formål er som udgangspunkt også fradragsberettiget.

Varelager

Ved fremstilling af fysiske cd’er skal man holde styr på sit lager af cd’er; varelageret. Derfor skal man optælle sit varelager ved årets begyndelse – eller når man modtager de færdige cd’er klar til salg – og ved årets slutning. Dvs. at man skal tælle op, hvor mange cd’er man har på lager ved start og slut. Dette skal man gøre for hver udgivelse.

På den måde opgør man, hvor mange cd’er man har solgt/udsendt til PR i årets løb, og det er dem, man får fradrag for. 

Udgifter

Ved salg af cd'er i mindre oplag udgøres omkostningerne i hovedsagen af fremstillingsudgifter.

Fremstillingsudgifterne kan som hovedregel trækkes fra i takt med, at man sælger cd’en eller bruger den til PR, som beskrevet ovenfor under Varelager. Man opgør sine fremstillingsudgifter for produktionen (se eksempel nedenfor) og beregner stykprisen.

Andre udgifter kan være til release-party eller reklame for udgivelsen. Disse udgifter er driftsudgifter og ikke fremstillingsudgifter.

Hvis musikudgivelsen udelukkende er på digitalt medie til download, så anvendes varelagerreglerne ikke, men man må i stedet afskrive på udgifterne, dvs. tage procentmæssigt fradrag af fremstillingsudgifterne.

Ved blandet produktion (blandet fysisk cd/digital udgivelse) bliver regnestykket også en blanding. Nogle af udgifterne vedrører udelukkende den fysiske cd, og derfor skal de kun indgår i fremstillingsudgifterne på den fysiske cd.

Støttepenge

Hvis man har fået ”øremærket” støtte til udgivelsen, kan man normalt tillade sig først at modregne støttetilskuddet i fremstillingsudgifterne, inden man opgør fremstillingsudgifterne.

Hvis tilskuddet figurerer som skattepligtig indkomst på årsopgørelsen (rubrik 17), kan man derfor tillade sig at indskrive et tilsvarende fradrag i rubrik 29, forudsat man har fremstillingsudgifter i mindst samme omfang. Fradraget i rubrik 29 ophæver beskatningen af tilskuddet. Grunden til denne fremgangsmåde er, at rubrik 17 er feltlåst.

Eksempel

Se her i et eksempel, hvordan man kan opgøre de samlede fremstillingsudgifter på cd'en:

Stykpris: 27.200 kr. / 500 = 54,40 kr.

Hvis cd’en herefter sælges for 100 kr. pr. styk, har man en fortjeneste pr. solgt cd på:

100 kr. – 54,40 kr. = 45,60 kr.

Når man laver regnskab for cd-salget, der jo også skal omhandle indtægterne, kan det se sådan ud:

Noter:

* fx salg via Gateway. Indtægter fra salg af download kan også indgå heri.

** Her: 230 styk á 54,40 kr. Dvs. der er 270 cd'er tilbage i varelageret, som ved slutningen af året har en værdi af 14.688 kr. Dette beløb overføres til næste års regnskab.

Når der i eksemplet er brugt flere cd'er, end der er indtægter for, kan det skyldes flere ting:

Nogle er gået i stykker og kasseret, nogle er anvendt som PR. Endvidere kan man have solgt nogle cd'er billigere end 100 kr. Så er salgsindtægterne ikke entydigt udtryk for, hvor mange der er brugt af varelageret.

I eksemplet er der underskud, men eftersom der er tale om en virksomhed, der ikke er erhvervsmæssigt drevet, er underskuddet ikke fradragsberettiget.

Hvis der er overskud, skal dette selvangives i rubrik 20 på selvangivelsen. Hvis der ikke er overskud, kan man undlade at selvangive noget.

Individuel vejledning kan fås i Dansk Musiker Forbund, når man er medlem.

Open configuration options

Musikudgivelse og dagpengeret

Nye dagpengeregler fra 1. oktober 2018 har givet mulighed for at have egen musikudgivelse, uden at det behøver have særlig betydning for ens ret til dagpenge som musiker.

Det forudsætter, at man ikke har CVR-nr. på grund af musikudgivelsen, og at man heller ikke anvender de skattemæssige regler for selvstændig virksomhed (dvs. selvangiver som over- eller underskud af virksomhed). Det vil sige, at når man holder musikudgivelsen som det man kalder fritidsbeskæftigelse eller evt. som formueforvaltning i dagpengesystemet, så bør det være uproblematisk. Ved fritidsbeskæftigelse kan man dog ikke få ydelser for den tid, man arbejder i sin fritidsbeskæftigelse, og derfor vil man blive trukket i dagpenge for de anvendte dage og timer.

Den ovenstående vejledning med at opgive indtægter i rubrik 20 på årsopgørelsen opfylder skattemæssigt kravene til det, der i dagpengesystemet kaldes fritidsbeskæftigelse. Det kan dog også være muligt at have både cd-udgivelse med CVR-nr. som en selvstændig bibeskæftigelse med dagpengeret, men det kræver at man har lønarbejde ved siden af i større omfang.

For nærmere rådgivning om dette anbefales det, at man kontakter Dansk Musiker Forbunds A-kasse- service.

Open 4 tips til fradrag configuration options

Den 19. august 2010 afsagde Højesteret dom i sagen vedrørende Lina Rafns skattesag om fradrag for scenetøj og makeup – og det var desværre med tommelfingeren nedad. Vi havde ikke løftet bevisbyrden for, at der var tale om fuldt ud erhvervsmæssige udgifter. Retspraksis er derfor ikke ændret til fordel for kunstnerne, men der er heller ikke tale om en forringelse.

4 tips til fradrag

Med afsæt i højesteretssagen bringer vi her nogle tips til at få godkendt dit fradrag.

1. Få en god faktura på købet, hvor købers (dit) navn står på.
2. Fakturaen skal om muligt beskrive, hvad det er for noget beklædning, det drejer sig om. Dvs. der skal ikke kun stå ”kjole”, der skal være en beskrivelse af kjolen, fx længde, farve, udsmykning osv.
3. Eller: Tag et foto af beklædningen, lige når du har købt det.
4. Få en ven til at tage et foto af dig, når du optræder iført beklædningen.

Helt grundlæggende skal man kunne henføre det enkelte bilag til det enkelte stykke beklædning.

Hvis du er en af dem, der ligesom Lina selv fremstiller dit specielle scenetøj ud fra nogle normale grundelementer, skal du være endnu mere grundig. For i den situation vil der ikke være en faktura med en beskrivelse af tøjet, som det ender med at se ud.

Dér må det tilrådes, at man har et foto af tøjet, som det ser ud, når man køber det, og dernæst også et foto af tøjet som det ser ud, når man har lavet det om.