Standardlove for Dansk Musiker Forunds regioner

Standardlove for Dansk Musiker Forunds regioner  
 

Punkt 1. 

Regionens navn er Dansk Musiker Forbund Region ______________. 

Regionen omfatter musikere, solister, sangere, musikundervisere, musikkens kunstnere, der arbejder  

med musik og lyd i bredeste forstand (lydkunstnere, elektronika mm.), og har til formål at virke til  

fremme af de særlige interesser, der knytter sig til udøvelse af medlemmernes hverv inden for  

området. 

Punkt 2. 

Regionen er beføjet til at fastsætte tariffer gældende for arbejde på afdelingens område, for så vidt  

sådant arbejde ikke forud er tarifbestemt med hjemmel i Dansk Musiker Forbunds love. De  

medlemmer, der arbejder under regionen, skal overholde sådanne tariffer. 

Punkt 3. 

Ethvert medlem, der arbejder på regionens område, er efter skriftlig tilsigelse pligtig at give møde for  

regionens forperson eller bestyrelse og afgive forklaring om tvister, konflikter, lovovertrædelser eller  

andre interesser og anliggender, der vedrører regionen. 

Punkt 4. 

Regionens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Regionens midler indsættes i et  

pengeinstitut, anbringes i obligationer noteret på den danske fondsbørs eller i fast ejendom. Anden  

anbringelse kræver samtykke af en generalforsamling. 

Regionen forpligtes over for tredjemand ved underskrift af forpersonen i forbindelse med to  

bestyrelsesmedlemmer. 

Punkt 5. 

Regionens forperson vælges på generalforsamlingen hvert 4 år op til Dansk Musiker Forbunds  

Årsmøde. Forpersonen har sæde i Dansk Musiker Forbunds Hovedbestyrelse som  

regionsrepræsentant.  

Der vælges desuden en suppleant for regionsrepræsentanten ved samme valg. Denne har sæde i  

regionens bestyrelse, og i regionsrepræsentantens forfald varetager suppleanten dennes hverv.  

Punkt 6. 

Regionens bestyrelsesmedlemmer vælges blandt regionens medlemmer på den ordinære  

generalforsamling.  

Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen, således at der hvert år skiftevis afgår ______  

og _______ (første gang ved lodtrækning). 

Endvidere vælges på samme måde _____ suppleanter, der indkaldes i tilfælde af forfald. 

Bestyrelsesmedlemmer, der har forfald ved bestyrelsesmøder, skal melde afbud til forpersonen med  

___ dags varsel. 

Bestyrelsen kan vælge en kasserer af dens midte. 

Bestyrelsesmøde indkaldes af forpersonen efter dennes nærmere bestemmelse eller på begæring af  

mindst _____ bestyrelsesmedlemmer. 

Forpersonen leder møderne, i dennes forfald suppleanten. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når  

mindst ______ medlemmer er mødt. 

Alle beslutninger tages ved afstemning med simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør  

forpersonens, i dennes forfald suppleanets, stemme udslaget. 

Punkt 7. 

Regionen holder ordinær generalforsamling i 1. kvartal hvert år. 

Punkt 7a Digital generalforsamling 

Stk. 1. 

Bestyrelsen kan beslutte, at der helt eller delvist holdes digital generalforsamling. 

Stk. 2. 

En sådan beslutning skal som hovedregel altid ske ved indkaldelsen til generalforsamlingen. 

Stk. 3. 

Bestyrelsen fastsætter de nærmere krav til de digitale systemer og medier, der skal anvendes i  

forbindelse med den digitale generalforsamling efter stk. 1. Bestyrelsen skal ved en digital  

generalforsamling sikre, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis, herunder at lovenes  

øvrige bestemmelser om generalforsamling iagttages. Det anvendte system skal være indrettet på en  

sådan måde, at der sikres betryggende deltagelse og afvikling under hensyntagen til medlemmernes  

ret til at ytre sig og stemme på generalforsamlingen. 

Stk. 4. 

Bestyrelsen skal oplyse de delegerede og medlemmerne om, hvordan de digitale systemer skal  

anvendes i forbindelse med generalforsamlingen. 

Stk. 5. 

Det digitale system skal på pålidelig måde kunne fastslå, hvem der deltager i generalforsamlingen, så 

der undgås uvedkommendes deltagelse. Systemet skal ligeledes sikre muligheden for hemmelig  

afstemning. 

Punkt 8. 

Ekstraordinært kan en generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen beslutter det, eller når mindst  

_______ af regionens medlemmer skriftligt forlanger det, med angivelse af dagsorden og formulerede  

forslag til behandling. Bestyrelsen er da forpligtet til at indkalde generalforsamlingen til afholdelse  

senest 3 uger efter begæringens modtagelse. 

Punkt 9. 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling sker af forpersonen pr. mail og via forbundets  

kommunikationskanaler. Indkaldelse skal være medlemmerne i hænde senest 8 dage før  

generalforsamlingens afholdelse og skal indeholde dagsordenen for generalforsamlingen. 

Punkt 10. 

Generalforsamlingen ledes af en dirigent, som vælges af generalforsamlingen. 

Punkt 11. 

Generalforsamlingen har den øverste myndighed i alle regionens anliggender. Afgørelser sker i  

almindelighed ved håndsoprækning med simpel stemmeflerhed. Skriftlig afstemning skal ske, når  

bestyrelsen, dirigenten eller mindst 1 tilstedeværende medlem med navns underskrift begærer det.  

Den foregår ved omdelte stemmesedler, der ikke må underskrives med navn. 

Til vedtagelse af love eller lovændringer (herunder ikke tarifændringer) kræves en majoritet på to  

tredjedele af de afgivne stemmer samt efterfølgende godkendelse i henhold til § 8 litra c i Dansk  

Musiker Forbunds love. 

Punkt 12. 

Forslag, der ønskes behandlet på ordinær generalforsamling, skal sendes til bestyrelsen senest  

______ dage før generalforsamlingen. 

Punkt 13. 

På den ordinære generalforsamling skal dagsordenen indeholde: 

a) Valg af dirigent. 

b) Godkendelse af dagsorden. 

c) Beretning om regionens aktivitet det sidste år. 

d) Fremlæggelse af regnskabet. 

e) Vedtagelse af aktivitetsplan og budget. 

f) Indkomne forslag. 

g) Valg af bestyrelse og suppleanter. 

h) Valg af kritisk revisor og suppleant.  

i) Evt. forslag til Årsmødet. 

j) Evt. valg af delegerede til Årsmødet. 

k) Eventuelt. 

Punkt 14. 

Det påhviler regionen med 4 ugers (dog 3 uger ved en ekstraordinær generalforsamling) varsel at  

give Dansk Musiker Forbund meddelelse om afholdelse af generalforsamling inden 14 dage efter  

dennes afholdelse indsendes til forbundet et punktreferat heraf til offentliggørelse i på forbundets kommunikationskanaler. Ligeledes påhviler det regionen at sende godkendt årsregnskab, hvert andet  

år aktivitetsplan, budget og afdelingens love til forbundet. Offentliggørelsen skal indeholde en liste  

over valgte til tillidshverv samt øvrige generalforsamlingsbeslutninger. 

Punkt 15. 

Regionen kan opløses, hvis der er fremsat forslag herom til vedtagelse på en ordinær eller  

ekstraordinær generalforsamling. Beslutning om opløsning kræver, at mindst fem sjettedele af de på  

generalforsamlingen repræsenterede stemmer afgives for forslaget. 

Regionen kan opløses efter reglerne i Dansk Musiker Forbunds love, § 6 stk. 4. I tilfælde af  

opløsning tilfalder regionens formue Dansk Musiker Forbund. 

---ooOoo--- 

Ikrafttræden 

Vedtaget på forbundets Årsmøde afholdt i vejle september 2024.