Tira Skambys yndlingsinstrument er congas
”Jeg kan snakke om congas i timevis,” siger den danske percussionist, der er en af landets mest travle musikere og især kendt fra Rasmus Seebachs band.
Men Tira er også kendt fra mange andre danske bands og som percussionist på dansk og svensk TV. Man har oplevet hende i husorkestre fra ”Hit med Sangen” og ”TV 2s Charlie Rockshow”. Denne sommer er for Tira og mange andre endnu en stille én af slagsen, da landets festivaler igen er lagt ned. Det går hårdt ud over både humøret og pengepungen.
”Jeg savner at gi' den gas, møde publikum, løfte i flok og skabe den sammenhørighed, det giver. Mest af alt savner jeg bare at spille med Seebach og bandet, det er altid en fest. Heldigvis har jeg spillet med en masse andre skønne orkestre i maj og juni. Det har hjulpet på den indre balance,” fortæller hun.
Tira Skamby Madsen er i dag 49 år gammel og har spillet fra hun var cirka 9 år, hvor hun begyndte på et trommesæt i et pigeband. Hurtigt skiftede hun til percussioninstrumenter, og siden er det blevet til liveoptræden, turneer, TV Shows, musicals, skolekoncerter m.v. - primært i Skandinavien, men også i udlandet med navne som Aqua, Nik & Jay, Gnags, Ea Phillipa og Mathias Madsen Munch. I 1990erne turnerede hun Europa tyndt med det franske Cirkus Cirque Ici.
Desuden har hun medvirket på omkring 60 CD-udgivelser med kunstnere som Nikolaj Bentzon, Gone Fishin’, Hans Ulrik, Angelita Lee.
Brugt er bedst
Selvom congas er yndlingsinstrumentet, skal de nødvendigvis ikke være nye og funklende.
”Brugte congas er bedst,” forklarer Tira over telefonen.
”De er jo spillet til! Jeg samler nærmest på congas, jeg har mange sæt. Jeg har bl.a. en del Gon Bops og stadig mit første sæt.”
Efter nogle år på billige pædagogtrommer forbarmede forældrene sig over unge Tira.
”De forærede mig et sæt brugte Gon Bops, som de købte på afbetaling hos min daværende trommelærer. Men de er nærmest slidt op nu. De er flækket flere gange, blevet limet og har været under kærlig behandling hos Peter (Kragh-Jacobsen, red) i Slagstøjscentret, men de kan bare ikke mere!,” forklarer Tira med medfølelse i stemmen; som var det et kært familiemedlem hun må tage afsked med.
”Mine yndlingscongas er nogle PJ glasfiber, som jeg købte af percussionisten Charles Rennberg. Jeg er ret glad for, han solgte dem til mig. PJ er helt klart min favorit.”
PJ Congas er et dansk mærke fra Slagtøjscenteret, idet trommerne er designet og bygget af Peter Kragh-Jacobsen under mærket PJ Drums and Percussion, der i mange år har været et populært mærke blandt percussionister.
”Jeg har også et sæt røde PJ ”glitter” congas. De røde glitter PJ, de er sådan lidt mere… øh”.
Tira leder efter ordene.
”De er ikke altid til at stole på. De er nyere… Altså tumbaen har en overtoneklang, og hvis jeg ikke rigtig ved, hvem der er lydmand, er det ikke altid, jeg tager dem med, fordi der kan stå en rungende tone, som det kan være svært for lydmanden at identificere.”
Det første møde med musikken
”Glasfibercongas er rigtig gode til pop. De skærer igennem. Deres klang er på en eller anden måde mere massiv. De siger mere og er lettere at spille op. Rune Olesen har ganske vist et par træcongas, der kan det hele. Træcongas er da også gode, hvis man fx skal spille et triojob. Eller indspille en plade. De ”driller” ikke så meget, de har ikke så mange toner. Men hvis det er et stort job, og jeg har mange soloer, snupper jeg mine glasfiber med,” konstaterer Tira.
”Jeg har i øvrigt købt et sæt træcongas af Peter fra Slagtøjscentret. De er brugte og stammer fra Rytmisk Musikkonservatorium, hvor Peter købte et arsenal ubenyttede trommer hjem og satte i stand. Jeg tror ikke, der er så mange percussionister på kons længere - det er ikke som i 90erne.”
”Første gang jeg rigtig mødte musikken, var da jeg med min familie flyttede fra Jylland til Sjælland og skulle starte i 2. klasse på en ny skole, Roskilde Lille Skole. Mine forældre og jeg besøgte skolen i sommerferien og blev vist rundt af skolens leder Torben. Pludselig hørte vi musik fra skolens kælderrum. Torben bandede og sagde, at det var to af eleverne, der havde fået til opgave at slå skolens græsplæne, men nu vist var gået i musiklokalet i stedet for,” husker Tira.
”Vi gik ned og kiggede. Jeg troede, de hørte bånd. Jeg havde min mor og far i hånden, og jeg husker, hvordan det var at kigge ind i musikrummet og se, at de spillede rigtigt. Det var ikke et bånd. Alt stod stille for mig, og jeg tænkte: “Den der leg, det er den sjoveste leg i verden, og jeg vil være med.”
Tog på studieophold rundt omkring i verden
Efter endt sommerferie startede Tira på Roskilde Lille Skole og tilbragte herefter det meste af skoletiden nede i musikkælderen.
”Da jeg var 14 år, tog jeg mod til mig og kontaktede mit største idol, percussionisten Jacob Andersen. I de efterfølgende år modtog jeg undervisning fra ham.”
Udover lokal undervisning har Tira Skamby også suget trommerytmer til sig i både latinamerikanske og afrikanske lande.
”Efter 10. klasse tog jeg som 17-årig på mit første studieophold i Havanna på Cuba. Og jeg var på flere studieophold af 4 til 6 måneders varighed; ud over Havanna tog jeg også til Ghana, Rio og New York. Jeg ønskede at komme ud og få overført musikken og lært rytmerne fra percussionister, der er født ind i congaen og bataens modersmål; hvor rytmerne er nedarvet i generationer, ”forklarer Tira.
Cuba er jo congaens land, jeg har været der 9 gange. Men New York var også crazy! Alle spiller så fantastisk godt. Det der med at gå ned på en tilfældig jazzbar, og så lyder det bare som en million!”
Middelaldermusik uden congas
Tira Skamby ryster ved tanken om, at congas ikke skulle findes i verden. Men er der slet ikke noget musik, hvor congas ikke passer?
”Det passer ikke til Middelaldermusik! Der passer det sørme ikke!” konstaterer Tira med ærgrelse.
Hun har spillet med det dansk nordiske folkemusikorkester Svøbsk og spiller også i Gioia, hvor hun akkompagnerer portativ (miniorgel, red), keltisk harpe og fløjte.
”Men så bruger jeg pandeiro, gulvtam, casisi og bongos faktisk. Dem har de jo ikke haft i Middelalderen, men det kan godt lade sig gøre. Det passer faktisk meget godt, har vi fundet ud af i Gioia.”
Tira spiller også på cajon.
”Jeg bruger det bl.a. til skolekoncerter. Det er jo det, der er så fantastisk!”
Tira lyder begejstret:
”Alle lande i Afrika har hver sin tromme. Cajon er jo tæt knyttet sammen med flamenco og Argentina. Det har jeg ikke lyttet så meget til. Så jeg bruger det mest til sådan ”groove”-ting. Så tager man til Brasilien. Så er det jo crazy, hvad der findes af trommer der!! Hvor de spiller på bata i Cuba, spiller de så på nogle andre trommer i Brasilien.
”Jeg er taknemmelig for de mange genrer og stilarter, jeg har fået lov at spille! Altså middelalder, popmusik, skolekoncerter, kirker, fusion og jazz…. Jeg er så glad for, at jeg kan spille mig igennem livet, og at jeg kan leve af det,” slutter Tira.