Thomas Sandberg forklarer: Derfor hæver vi tariffen

Dansk Musiker Forbund indfører fra 1. april 2026 en højere minimumstarif for livemusik og tager samtidig hul på en større forenkling af hele tarifsystemet. Minimumstariffen bliver fremover den samme på tværs af genrer og sammenhænge.

Det er en markant ændring fra det tidligere system, som bestod af otte forskellige satser afhængigt af musiktype og situation. Samtidig hæves minimumstariffen med knap 20 procent til 3.150 kroner.

Ifølge forperson for Dansk Musiker Forbund, Thomas Sandberg, er der flere grunde til, at forbundet nu hæver satsen.

Den vigtigste er, at minimumstariffen – særligt i de senere år – ikke har fulgt med den generelle lønudvikling i samfundet, hvor inflation og stigende priser har presset økonomien, forklarer han.

”Derfor har vi i forbundet oplevet et udtalt ønske fra medlemmerne om en højere tarif. Det ønske deler vi, for en minimumstarif på 3.150 kroner er kun rimelig,” siger han.

Thomas Sandberg peger samtidig på, at mange ofte glemmer, hvad betalingen for en koncert reelt dækker over.

Udover selve koncerten skal minimumstariffen også dække øvning, opsætning, lydprøver og nedtagning af udstyr. Samlet set kan det være mange timers arbejde, der ligger bag en enkelt optræden.

”Musikere er i forvejen ikke en overbetalt gruppe på arbejdsmarkedet, så jeg er glad for, at minimumstariffen nu bedre afspejler den indsats, folk lægger.” 

Samme niveau som honorarstøtten
Forøgelsen af minimumstariffen kommer efter, at Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik sidste år opjusterede honorarstøtten til kommunalt støttede spillesteder til netop 3.150 kroner.

Det har ifølge Thomas Sandberg været en oplagt anledning til også at justere tariffen.

”Det var en god anledning til, at vi fulgte efter med en stigning, som vi mener er mere tidssvarende.” 

Han lægger ikke skjul på, at den højere tarif kan føre til færre koncerter nogle steder.

”Men som forbund vil vi hellere have færre koncerter til en bedre løn. Når det er sagt, arbejder vi samtidig politisk på at sikre, at der kommer flere midler til spillestederne, så antallet af koncerter ikke falder.”

Det arbejde handler blandt andet om at få hævet både honorarstøtten og transportstøtten, som mange koncerter er afhængige af.

”Hvis musikere skal have en bedre og mere fair betaling, skal vi starte et sted. Og nu er vores opgave at arbejde for, at der kommer flere penge til musikområdet,” siger han.

Thomas Sandberg peger blandt andet på et muligt kulturbidrag fra billetter til store arenakoncerter med internationale artister som en mulig finansieringskilde. 

Samtidig arbejder forbundet sammen med andre organisationer for bl.a. at få lovfæstet de nuværende netværks- og genrespillesteder i en revision af Lov om Musik – og dermed en permanent finansiering på finansloven.

På høje tid
Janus Templeton har levet af at spille musik siden slutningen af 1990’erne. Som jazzmusiker spiller han i gennemsnit to til tre koncerter om ugen og mener, at det er på tide, at minimumstariffen bliver hævet mærkbart.

”Tariffen og musikeres betaling generelt er ikke fulgt med den generelle prisudvikling, og jeg oplever at få det samme i betaling nu som for ti år siden. Så der skal ske noget,” siger han.

Han peger på, hvad forskellen konkret betyder for en musikers økonomi.

”Hvis man tager udgangspunkt i en musiker, der spiller 100 jobs om året til den tidligere minimumstarif, så svarer det til at tjene omkring 252.000 kroner om året. Det er mindre end dagpengesatsen. Med den nye sats svarer det til 310.500 kroner, hvilket er noget bedre,” siger han.

Ifølge ham hænger den manglende udvikling i honorarer blandt andet sammen med billetpriserne på især mindre spillesteder.

Han fortæller, at publikum ofte betaler omkring 150 kroner – eller endnu mindre – for en koncert.

Når han spørger ind til prisniveauet, møder han ofte forklaringer som: ”Det har det altid kostet…” eller ”Hvis vi hæver prisen, kommer der ikke et øje.”

”Der synes jeg, de burde sætte prisen op og tro på, at folk gerne vil betale det mere. Billetter til alle andre oplevelser er også blevet markant dyrere de seneste år,” siger han og peger på, at eksempelvis en biografbillet i dag koster mere end dobbelt så meget som for 25 år siden.

Musikere skal turde sige nej
I sit virke som musiker spiller Janus Templeton ofte koncerter til tariffen – især på de mindre spillesteder – og en højere minimumsbetaling gør derfor en mærkbar forskel for ham. Samtidig understreger han, at han altid forsøger at få en højere betaling, når spillestedet har mulighed for det.

Hvis et spillested ikke vil betale et rimeligt niveau – som minimum tariffen – mener han, at musikere bør være parate til at sige nej.

”Det er ikke alle musikere, der er lige gode til forhandling. Men man skal turde sige nej og kræve det, man selv mener er en rimelig betaling. De snoldede forhold, som nogle spiller under, kan kun lade sig gøre, fordi der bliver sagt ja til dem. Det duer ikke.”

Han er samtidig opmærksom på kritikken af, at højere honorarer kan føre til færre koncerter, fordi den samlede økonomi i musiklivet ikke nødvendigvis vokser.

”Det forstår jeg godt. Men nogle gange er man nødt til at bryde kæden et sted, for at tingene ændrer sig. Nu er opgaven at sikre, at der kommer flere penge til spillesteder og klubber.”

Til det svarer Thomas Sandberg, at Dansk Musiker Forbund netop arbejder politisk for at styrke økonomien på spillestederne, så bedre betaling til musikere ikke betyder færre koncerter. 

Målet er, at en højere minimumstarif både skal løfte musikernes vilkår og samtidig være et argument i arbejdet for flere midler til musiklivet, uddyber han.

”Som musikernes fagforening skal vi sikre musikerne de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår, og her er en rimelig forøgelse af minimumstariffen vigtig.”