Roskilde er en musikby

 Roskilde er og har altid være en musikby. Det var ikke noget, den blev, da dens mest kendte musikinstitution – Roskilde Festival – så dagens lys i 1971. Nej, før da havde der gennem flere hundrede år været stærke folkemusiktraditioner på egnen. Og derfor var det ikke et tilfælde, at Roskilde Festival opstod i netop Roskilde og endte med at blive den stærke kulturaktør, den er i dag, påpeger Mikael Pass, der siden foråret 2018 har været ansat som musikbysupervisor i Roskilde Kommune.

”Roskilde Festival havde ikke vokset sig stor og stærk på den måde, hvis den ikke havde haft den placering i en by, som faktisk turde at satse på den og give den plads. Og med et foreningsliv, der bakkede op. Hele den synergi og symbiose, der har været – og er – mellem festival og by, den er stærk, fastslår Mikael Pass.

Som musikbysupervisor skal han facilitere og understøtte implementeringen af den kommunale musikby-strategi, som blev vedtaget af et enigt byråd i efteråret 2017 efter en omfattende borgerinddragelsesproces. For selvom Roskilde altså, ifølge Mikael Pass, i realiteten har været en musikby i århundreder, var det først i 2017, at kommunen for alvor begyndte at arbejde strategisk med musikken og sige højt, at Roskilde også formelt er en musikby. 

”Der er en ret klar agenda om, at musikken skal gøre en forskel ind i kernevelfærden. Man valgte at sige, at dette her er en koncern-opgave i det kommunale regi. Opgaven bor administrativt i Kultur- og Idræt, og jeg er ansat i kultur og idræt. Men det er en opgave, alle forvaltninger har et ansvar for at løfte. Byrådet har givet administrationen den bestilling, at de SKAL prioritere musikken, og at de skal gøre det inden for deres egne rammer,”

fortæller Mikael Pass.

Hans job består fortrinsvis i at udvikle initiativer i samarbejde med musiklivet og fungere som bindeled mellem rådhuset og byens mange kulturaktører. Formelt referer han til Roskilde Kommunes kultur og idrætschef. Men han fortæller, at han er fri til at tale musikkens sag overalt i kommunen, uden at skulle igennem det slagne bureaukratiske system.

”Som en del af hele udviklingsprocessen var det et meget klart ønske fra aktørlivet, at der skulle ansættes en person, som var deres sparringspartner, koblingspunkt, netværksfacilitator – og som kunne hjælpe med at kvalificere projekter og bygge bro ind til det politiske niveau. Det var meget vigtigt for dem, at jeg ikke var endnu en embedsmand. Man valgte derfor at sige, at det mest neutrale er, at jeg er ansat og lønnet af Roskilde Kommune. Men jeg er ikke embedsmand. Jeg er en fri agent,” forklarer Mikael Pass, der tidligere har været vært på DR-radioprogrammet ’Det Elektriske Barometer’ og ansvarlig for den kunstneriske udvikling af spillestedet Vega i København. 

Fokus på vækstlagene
En vigtig institution i ’Alle Tiders Musikby’ er byens musikbyudvalg, som er et politisk udvalg med beslutningskompetence, fortæller Mikael Pass. I udvalget sidder både folkevalgte politikere og udpegede brancheeksperter, og deres opgave er at sikre, at musikby-strategien bliver ført ud i livet. For bordenden sidder byens borgmester, Tomas Breddam, og i udvalget sidder blandt andre også formanden for DMF Roskilde, Anders Hvidberg-Hansen samt direktøren for Roskilde Festival, Signe Lopdrup.

Adspurgt til, hvad Roskilde Kommune gør for at gøre byen til en attraktiv arbejdsplads for professionelle musikere, understreger Mikael Pass, at kommunen først og fremmest ser det som sin opgave at skabe de overordnede rammer.
”Vi går ikke ind og definerer, at man skal betale et bestemt musikerhonorar for at opnå støtte i vores puljer. Hvis vi gjorde det, ville det afskære nogle initiativer på amatørniveau fra at søge, og dem mener vi også er vigtige. Men i rigtig mange af de ansøgninger, vi behandler, er der afsat penge til ordentlige honorarer til musikerne. Vi prøver at skabe de bedst mulige rammer for, at musikken kan spille, og at flest mulige får lyst til og mulighed for at skabe arrangementer og andre formater, hvor man kan være sammen om musikken,” fortæller han og uddyber:
”Vi er nødt til at skelne mellem, hvad der er kommerciel aktivitet, og hvad der er ikke-kommerciel aktivitet. Hvis et værtshus søger om penge til at kunne præsentere koncerter, kan vi ikke støtte det, medmindre det er et arrangement, som har en eller anden form for almennyttigt formål.”

Han understreger, at kommunen har et stort fokus på vækstlagene og har to musiske skoler.
”Vi har valgt at bevare dem begge to, fordi de kan noget forskelligt,” bemærker han og fortsætter.

”Der bliver søsat alle mulige fede initiativer, og jeg tror, at vi om ti år vil se rigtig mange seje musikere og bands fra Roskilde. Konkret sker der det, at vi har nogle ungdomsklubber, som virkelig har valgt at prioritere musikken højt og som har ansat konservatorieuddannede musikere i pædagogiske stillinger til at skabe rammer og netværk for at involvere de unge mennesker i musik. Det har vist sig at være virkelig succesfuldt,” beretter Mikael Pass og nævner, at det nye ‘Danish Songwriting Academy’, som skal uddanne professionelle sangskrivere og producere, også ligger i byen.
”Det vil betyde, at musikbranchen også får et mere naturligt fokus på Roskilde,” vurderer han.

Et langt sejt træk
Når det gælder visionen om, at musikken skal spille ude i alle kernevelfærdsområderne, erkender Mikael Pass, at det er lettere sagt end gjort, og at det vil tage tid at få denne del af musikby-strategien til at lykkes.

”Jeg tror, at der er mange kolleger, som er ansat under de forskellige fagområder, som godt kan se, at musik kan skabe glæde og sammenhængskraft. Men i prioriteringen i dagligdagen kan det være svært at prioritere. Der sker dog hele tiden bevægelser, og jeg tror, at man skal se det som et langt sejt træk,” vurderer han:
”Det er rigtig interessant, at social- job- og sundhedsområdet for alvor er begyndt at røre på sig. De har fået en direktør for nylig, som virkelig godt kan se pointen i dette her. Så der begynder at komme nogle bevægelser. Det handler om at få prioriteret ressourcer og medarbejdere til faktisk at gå ind på det. Det skal ikke være sådan, at vi kommer fra musiklivet eller kulturafdelingen og pitcher det ene og det andet. Det skal starte hos dem, ”fortæller Mikael Pass og tilføjer:
”Lige nu har vi som led i vores partnerskab med RMC (Rytmisk Musikkonservatorium.Red.) sat gang i en proces, hvor RMC og nogle ledere på social- og sundhedsområdet mødes for at definere nogle fælles projekter. Det er ikke noget, der kommer til at have en effekt om et halvt år. Men man skal sætte nogle ting i gang – lave nogle piloter – som kan vise, hvad der kan komme ud af dette her og kan demonstrere, at den investering, man lægger i det, kan være med til at løfte nogle af de opgaver, man har.”

Nyt forretningsområde
Mikael Pass oplever, at samarbejdet mellem Roskilde Kommune og byens musikaktører kører rigtig godt, og at alle kan se værdien i at samarbejde og løfte i flok. Til spørgsmålet om, hvad musikere i Danmark generelt kan gøre for at få synergierne til at opstå ude i kommunerne, lyder hans opfordring. 
”Man skal prøve at lægge konkurrencegenet på hylden og se værdien i at gå ind i samarbejder. Dette er et nyt forretningsområde, så søg nye veje. Hvad sker der for eksempel, hvis man indgår i et projekt med det lokale ældrecenter? Tænk ud af boksen og vær klar på at tage dialog og indgå i konstruktive forløb og partnerskaber – så er der ting at lave.”