Ny Rapport: Danske musikere under 40 år scorer lavest på mentalt helbred

Den 22-årige Elias, bedre kendt som producer og R&B musiker GR8SCOTT, må betale en høj pris for at udleve sin drøm. Han er langtfra alene. En ny rapport viser, at flere yngre musikere kæmper med deres mentale helbred i langt højere grad end den danske befolkning generelt.

Duften af nybrygget kaffe og hjemmelavet toast breder sig. Gennem den blå metaldør med det lille gule neon skilt, hvor der står Minnas Kaffebar, træder Elias ind. Iført en brun Ganni jakke og en mørkeblå kasket, som gemmer det pjuskede hår. Han fører armen frem og kigger på sit guldur. Den store viser er passeret 15:30.

Med store øjne og røde kinder siger han: “Undskyld forsinkelsen, det er en af de dage.”

Men for Elias er det ikke kun “en af de dage”, det er tværtimod en af mange, fortæller han. Yngre musikere oplever høj mistrivsel. Hele 69 procent af musikere under 40 år har et højt niveau af angst, og scorer lavt på det mentale helbred.
Det viser den  nye rapport “Når musikken taler: mental sundhed og næste skridt i den danske musikbranche,” som er udarbejdet af Dr. George Musgrave, Dr. Sally Anne Gross & Dr. Daniel Carney i samarbejde med Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling, Koda og med støtte fra Velliv Foreningen.

Rapporten har til formål, at give et dybdegående indblik i musikernes trivsel. Undersøgelsen markerer det første skridt i et langsigtet projekt.

“Det er først inden for de seneste år, at musikere er begyndt at stå frem og tale om de mentale udfordringer de oplever – vi ser det for eksempel med artister som Jada og Tobias Rahim, der står frem offentligt," fortæller Amanda Viuf Hammerich, chefkonsulent for bæredygtighed i Koda og sekretariatsleder i Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling.

Lille artist, lille løn

Der kan være mange årsager til mistrivsel hos yngre musikere.
Thomas Sandberg, som er forperson hos Dansk Musiker Forbund fortæller at de unge musikere har et presset arbejdsliv med en nulfejlskultur, høje forventninger, dårlige lønninger og usikker fremtid. De har ofte svært ved at få deres økonomi til at hænge sammen. I målet om at blive et stort navn indenfor musikbranchen, arbejder de ofte gratis eller til en meget lav løn. Det kan være svært at udfolde sin kreativitet på et usikkert fundament, fortæller Thomas Sandberg.

Ofte skal musikken godkendes af pladeselskaberne, radiostationer eller lytterne, og mange musikere må derfor gå på kompromis med egne ønsker for at blive “godkendt,” fortæller Elias.

Der er to sider af musikbranchen, mener han. Den ene, hvor man niver sig selv i armen for at leve af sin drøm. Den anden hvor angsten for ikke at leve op til forventningerne eller være god nok konstant er til stede.

“Jeg har erfaret at de fleste musikere har tanker som: hvornår går det op for folk, at jeg ikke kan noget,” fortæller Elias og tager en slurk af sin iskaffe.

15 procent af musikere mellem 15 og 29 år lider af alvorlig angst, viser rapporten. Trivslen blev målt ved hjælp af Cantrils 10 trins stige, som måler din livsglæde fra 0-10. Spørgeskemaet HADS blev også taget i brug.
HADS er et målingsværktøj af angst og depression, hvor særligt angst var fremtrædende. Et angstanfald er bygget op af en længere periode med bekymring, nervøsitet, usikkerhed og uro, fortæller Michael Baastrup Portz, som er uddannet psykolog hos Københavns Universitet og til daglig arbejder hos MindCph.

Han har tidligere haft klienter, som har erhverv i musikbranchen.
“Der er en form for konkurrence i alle jobs, men i musikbranchen virker den hårdere på musikerne, da produktet ofte er meget personligt. Jeg ser ofte at musikere bekymrer sig om hvad modtagelsen vil være, om det er godt nok, og om nogen kan misforstå det? Musikerne skal ikke kun selv være tilfredse med produktet, for at det er en succes, det skal offentligheden også. Det føles hurtigt som en personlig afvisning,” fortæller han.

I fællesskabets ånd

Amanda Viuf Hammerich, chefkonsulent ved Koda, fortæller at de endnu ikke ved, hvad der skyldes de høje angstniveauer hos musikere under 40 år. Hun peger på at undersøgelser fra udlandet viser at faktorer såsom usikre lønforhold, skæve arbejdstider, forventningspres og udpræget brug af alkohol og stoffer har  betydning.

“Nu bliver vi snart klogere på om de samme faktorer også er gældende i Danmark, det er ikke sikkert, men der er en god chance for det,” fortæller hun.

Der vil i udgangen af marts komme en ny rapport, der vil gøre branchen klogere på, hvilke tiltag der skal tages. Amanda Viuf Hammerich fortæller, at de i samarbejde med forskere, musikere og andre aktører på tværs af musikbranchen vil lave en række anbefalinger.

Hos fagforeningen Dansk Musiker Forbund mener man, at musik er for alle. Thomas Sandberg fortæller, at han har hørt mange sige, at musikbranchen er hård, og hvis ikke man kan klare mosten, må man lave noget andet. Sådan mener han ikke, at branchen skal være.

“Musikken skal bredes ud, som det den grundlæggende er, en glædelig social begivenhed og et fællesskab. Musik er noget vi deler med hinanden og det skal vi helst blive ved med – og til rimelig betaling for den værdiskabelse som  professionelle musikere bidrager med,” fortæller han.

Elias kigger rundt. Blikket stopper ved højtaleren, hvor Justin Timberlake blæser ud. Et lille smil titter frem. Han tager den brune Ganni jakke på, går mod den blå metaldør, vender sig om og siger
“Jeg er også i gang med en kortfilm. Jeg har tænkt på den under hele interviewet.