Nattens gudinde mellem beton og Bellevue

NØX. Inspirationen til kunstnernavnet er hentet fra Nyx, nattens gudinde i den græske mytologi.

”Jeg ville gerne have, det var mere dansk – derfor ø’et. Og så konkurrerer man i øvrigt heller ikke med store make up-firmaer, der også hedder NYX,” fortæller den 27-årige rapper med det borgerlige navn Anna Marie Vigsø. 

Som barn var hun mest interesseret i fodbold og dans. Men som indædt konkurrencemenneske med en stærk lyst til at stå på en scene blev hun som 15-årig suget ind i hip hoppen og rappens verden via battle-rap. Et konkurrenceformat hvor to rappere freestyler over et udstukket emne, og samtidig sviner modparten til. Dengang benyttede Anna sig af kunstnernavnet Vigsø.

”Jeg har altid elsket at performe og optræde. I battle-rap opdagede jeg, at man slet ikke behøvede at kunne synge for at udtrykke sig. I det miljø fik jeg en masse opmærksomhed og scenetid, og battle-rap var sjovt i et par år. På et tidspunkt gik det op for mig, at der måske findes federe ting end at svine hinanden til foran et publikum, men det var min vej ind i rap,” husker Anna.

Du’ tøj på vrangen – Du’ en dårlig sanger
Du’ et knoglehus, der står i flammer
Edderkoppespind på hylden – Et vejr af tomme tanker
Knytnæver og tordenskyer – Ude på pigers postadresser
- Fra NØX-tracket ’Pygmalion’

Glemte at nyde musikken

Battle-rap foregår i en hård tone og i et råt miljø. Som deltager står man konstant til regnskab overfor modstander, dommere og publikum. 

”Det passede mig godt, for jeg har af en eller anden grund altid skullet bevise noget over for nogen – jeg ved ikke helt hvem… Det gælder i de fleste sammenhænge. Det kan være megafedt, for det er et kæmpe drive, men dybest set har jeg også haft svært ved at nyde ting undervejs,” forklarer Anna Vigsø. 

Som eksempel på dette spillede hun for nogle år siden nogle nye tracks over for en af sine musiker-venner, og vennens reaktion blev afgørende for den ambitiøse rapper. 

”Min ven spurgte mig, for hvis skyld jeg egentlig lavede musik. Du hygger dig tydeligvis ikke med det, sagde han. Det var et kæmpe wake up call for mig – at det var noget, der kunne høres så tydeligt.”

Vennens kommentar er en af årsagerne til, at Anna og hendes faste producer, Xeren, i langt højere grad dyrker den skabende proces frem for selve slutproduktet. Og en af grundene til, at Anna gik fra Vigsø til NØX.

”Jeg ville på alle måder gerne steppe op, finde et nyt kunstnernavn, og have en mere samlet gennemført pakke. Nu kalder jeg mig både rapper og sangskriver. Og stilen er elektronisk hiphop,” siger Anna.

Godt forberedt

NØX blev som projekt lanceret i oktober 2020. Efter kun en uge blev NØX kåret som Månedens Kanon på P3, og efter en måned blev projektet en del af det attraktive KarriereKanon-forløb. Siden har Anna, Xeren – der også er Annas kæreste – og resten af NØX-holdet været på to turnéer og udgivet et fuldt album.

”Projektet har været lidt TV-køkken-agtigt – vi havde snydt på forhånd og forberedt os et par år i forvejen,” griner Anna.

Som rapperen Vigsø udgav hun blandt andet to EP’er med DJ Noize og fik ret meget opmærksomhed med den 90’er inspirerede lyd. Men Anna følte sig ikke på rette musikalske hylde, og havde brug for at gøre op med sin daværende rapper-identitet:

”NØX har været et projekt, hvor jeg har tænkt, at det bare skulle starte forfra. Folk har taget rigtig godt imod det, hvilket har været virkelig fedt. Det har taget ret meget fart, og jeg har egentlig bare prøvet at følge med det.”

Og Anna og Xeren er ikke kommet sovende til den medvind, NØX har oplevet gennem det seneste år.

”I perioden op til lanceringen lavede vi omkring 50 numre, som er endt med i alt 13 udsendte tracks. Det er vigtigt for os at have god tid i studiet og have det sjovt. I andre sammenhænge har jeg oplevet, at alt, man producerede, skulle sendes ud, ellers var det spild af tid. Med NØX handler det om at lave noget, der er ordentligt, og der skal være tid til at have det fedt,” understreger hun.

Opdraget af takt og toner og af fars neuroser
Og en attitude lige til alle landets dramaskoler
- Fra NØX-tracket ’SlumMajestæt’

Vestegnen vs Lyngby

Anna Vigsø er med egne ord barn af Vestegnen, hvor hun voksede op med mange skoleskift og en lang række vekslende adresser.

”Men da jeg gik i 6. klasse, fandt min mor en rig mand, og så rykkede vi til Lyngby. Der lærte jeg, hvordan man opfører sig, når man er fra Nordsjælland. Min opvækst har været en sjov blanding mellem beton og Bellevue,” forklarer Anna. Og netop det markante miljøskift er en faktor, der har været med til at forme hende både som menneske og som musiker:

”Mange har måske gerne villet sætte mig i bås som en bad bitch fra Taastrupgaard, men de fleste opdager hurtigt, at det er jeg på ingen måde. Når jeg rapper, er attituden ret meget fra Vestegnen, men jeg har også mange pæne sider, som er fra et helt andet miljø.”
Og Anna erfarede hurtigt, at man som ung bøvler med de samme ting uanset postadresse, social status eller miljømæssig påvirkning.

”Alle har problemer med deres forældre, hvad enten de er rige eller arbejderklasse. Det store personlige benspænd for mig var at mærke, hvor jeg egentlig selv var, når jeg stod med en fod i hver lejr. Var jeg turist her, eller var jeg turist det andet sted?” siger hun.

Rap fortæller historier

På det kunstneriske plan betragter Anna sig selv som historiefortæller. Og selv om hun aldrig rigtigt følte, hun knækkede koden i folkeskolen, har tiden på de skiftende skolebænke været med til at understøtte hendes evner til at jonglere med bogstaver. En evne hun har forfinet og gjort til sin levevej:

”Jeg har altid interesseret mig for ord. Når jeg ikke kunne finde ud af mine ting i skolen, skrev jeg et digt til min lærer og håbede jeg kunne få højere karakterer ud af det. Jeg har altid syntes, at ordlyde og rim var spændende,” husker hun. 

Og ifølge Anna er netop historiefortællingen et helt bærende element i rap-musik.

”Rap giver sindssygt mange muligheder for at formidle en historie. Jeg kan i princippet lave en novelle på rim på ét track. Det ser man ikke i rock og pop. Sjovt nok er country måske den genre, der kommer tættest på. Rap og country minder på den måde mere om hinanden, end man tror,” mener hun. Og så er det en fordel, at man ikke behøver at mestre et instrument eller have en god sangstemme i klassisk forstand. Der er 1000 måder at være en god rapper på. En god rytme, et godt flow eller en god stemme. De mange tilgange åbner op for mange flere fortællemuligheder end de fleste andre genrer,” mener Anna.

Rygtet siger jeg er underdog
Fisserødt jagttrofæ, wife potential
Lægger gamle mænd i graven
Autoplay
- Fra NØX-tracket ’Rygtet siger’

Diversitet og nysgerrighed

Hun oplever en tendens i tiden, hvor mange unge generelt er trætte af pænhed og det overpolerede. Her ser hun rap som en oplagt kanal og talerør.

”Rappen har en mere beskidt æstetik, og et direkte sprog, hvor man må noget mere. Vi er midt i en tid, hvor mange søger mere diversitet, og gerne vil undersøge verden i det hele taget. Det taler rappen ind i, fordi der er plads til alle –  uanset musikalske forudsætninger,” siger Anna aka NØX, der selv finder det mest interessant, når hendes rap-kolleger formidler historier, der åbner døre til nye verdener:

”Jeg kunne godt tænke mig at høre non-binære og transkønnede, der rappede om deres liv. Det er liv, jeg ikke selv har levet. Det er interessant, når andre kunstnere fortæller mig noget, jeg ikke ved. Jeg vil gerne høre deres historie, smerte, angst – hvad gør dem glade, og hvad gør dem vrede.”

Danser som en ballerina med et brækket ben
- Fra NØX-tracket ’Ravage’

Fugle med brækkede vinger 

Ligesom mange andre musikalske genrer er rappen oprindeligt opstået som modkultur og har fungeret som et ungt opråb til det eksisterende samfund. 

”Rap kommer ud af en opadsparkende hiphop-kultur, hvor man har haft brug for at brokke sig over systemet. Det greb har mange i genren benyttet sig af. Sidenhen er rap adopteret ind i popmusikken, og er i dag på mange måder mainstream,” siger Anna.
Hun er dog ikke i tvivl om, at genrens rå virkemidler stadig tiltrækker unge mennesker, der – ligesom hende selv – har brug for at udtrykke en personlig smerte.

”De fleste rappere er fugle med brækkede vinger. Især i battle-rap-miljøet var det meget tydeligt, at alle var skadede på den ene eller anden måde. Det er virkelig syret at have opbygget en hel kultur, der tiltrækker skadede mennesker,” siger Anna, der selv forlod battle-miljøet, fordi det var for voldsomt for hende.

Fællesskab for de skæve

På den anden side er hun ikke i tvivl om, at kulturen omkring rap er med til at understøtte et stærkt fællesskab med ord og beats som ydre ramme.

”Ligesom mig selv tror jeg, mange er startet med at rappe, fordi de ikke følte de passede ind dér, hvor de kommer fra. Det kan være en redningsplanke for mange,” vurderer Anna. 

I miljøskiftet fra Vestegnen til Lyngby oplevede hun, at hendes nye kammeraters forældre så hende som det dårlige selskab for deres børn.

”I rich kid-land er der andre normer. I deres øjne var jeg hende, der ikke kunne finde ud af at gå i skole og bare ville ud og feste med deres børn. Jeg var hende, der blev hvisket og snakket om,” husker Anna. 

Og følelsen af at være ved siden af har hængt ved, også i hendes voksenliv, hvor vennerne har fået dyre forældrekøbs-lejligheder og færdiggjort universitetsuddannelser på rekordtid.

”Jeg har altid haft svært ved at gøre basale ting, som andre kan finde ud af som det mest naturlige i verden. Jeg følte mig altid som hende med det brækkede ben, der var 10 step bagud,” fortæller Anna Vigsø. 

Vejen som nærmest eneste kvindelige rapper i battle-miljøet til det succesfulde og stilsikre projekt NØX har været lang og bumlet.
”I mine tekster henter jeg masser af inspiration fra mit eget liv, der har det dér lidt knækkede mellem Taastrup og Bellevue. Det krydrer jeg med en underlig blanding af realisme og dagdrømme. Og det bliver i sidste ende til et univers fyldt med divaer og gangstere og hustlere og syge mennesker. Men det fungerer og er blevet mit udryk i NØX. Jeg føler, at jeg er landet på den helt rigtige hylde nu,” slutter Anna.