Musik er afgørende for vores kulturelle modstandskraft

”Kæmp for alt, hvad du har kært, dø, om så det gælder!
Da er livet ej så svært, døden ikke heller.”

Den danske digter Christian Richardts sang fra 1867 opsummerer på flere måder pointen i det arbejde for kulturel modstandskraft, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt satte i søen i februar i år.

Linjerne, der fik en særlig betydning under besættelsestidens modstandskamp, viser kulturens evne til at binde os sammen. Samtidig rummer de et klart budskab om at værne om det, der er vigtigst for os.

Lidt højstemt, vil nogle måske mene – men i en tid med store sikkerhedspolitiske og teknologiske udfordringer måske mere relevant end i mange år.

Sådan kan man i hvert fald læse baggrunden for oprettelsen af det nye Råd for Kulturel Modstandskraft, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt etablerede i februar.

Og netop musikken er vigtig at have fokus på i den sammenhæng, fortæller Thomas Sandberg, forperson for Dansk Musiker Forbund. Ifølge ham spiller musikken nemlig en central rolle, når man taler om kulturel modstandskraft.

”Musik fylder en stor del af danskernes hverdag og er en af de kunstformer, vi bruger mest tid på. Musik er en fast del af mange af de begivenheder, der samler mennesker i Danmark – fra landskampe til bryllupper og begravelser. Samtidig er mange af de sange, vi deler, med til at forme vores fælles fortællinger og værdier,” siger han og fortsætter:

”Den fælles musik og den danske musikalske kulturarv er med til at skabe en identitet og et fællesskab, der rækker på tværs af alder, geografi og sociale skel.”

En ny form for kulturelt pres
Når Thomas Sandberg taler om kulturel modstandskraft, handler det dog ikke om truslen fra krig og ødelæggelse.

I stedet peger han på de mere gradvise forandringer i den måde, kultur forbruges på.

”Det er særligt techgiganter og streamingtjenester, der med deres algoritmer ændrer, hvilken musik vi lytter til. Den danske musik har svære kår på de vilkår, og kulturel modstandskraft vil være at stå imod det,” siger han.

Han peger blandt andet på streamingtjenester som Spotify, der i dag spiller en central rolle i danskernes musikforbrug.

”De fleste danskere får i dag deres musik fra Spotify. Det er ikke nødvendigvis så hensigtsmæssigt, når Spotify ikke betaler musikerne rimeligt, og når de ikke har transparens i forhold til deres algoritmer. Vi skal have en modstandskraft over for den udvikling, det fører med sig,” siger Thomas Sandberg og peger på, at tjenesterne eksempelvis kan pålægges en form for public service-forpligtelse.

Musiklov og kulturbidrag
En del af løsningen kan ifølge Dansk Musiker Forbund være en tiltrængt revision af Lov om Musik – verdens første musiklov, der fylder 50 år i år.

Her foreslår forbundet blandt andet, at store internationale koncertaktører som Live Nation kan forpligtes på at betale et kulturbidrag pr. solgt billet til store arenakoncerter. Midlerne skal gå til at styrke det musikalske økosystem.

”Jeg mener, at kultur er kritisk infrastruktur, for det holder sammen på os som land og folk. Der er i øjeblikket internationale virksomheder og algoritmer, der ændrer på måden, vi lytter og bruger musik. Det vil også ændre os som folk og det fællesskab, som musikken historisk har spillet for os. Om det er tilsigtet eller ej, ændrer det ikke på, at det er noget, vi skal være meget vagtsomme over for,” siger Thomas Sandberg.

Kulturel forsyningssikkerhed
Den udlægning er kulturminister Jakob Engel-Schmidt enig i.

Under valgkampen fortæller han til Musikeren, at en af årsagerne til oprettelsen af Rådet for Kulturel Modstandskraft netop er at sikre det, han kalder den kulturelle forsyningssikkerhed.

”Vi skal finde måder at styrke danske kunstnere på, hvor de udenlandske interesser ikke bliver styrende. Mit håb er, at rådet også kan komme med anbefalinger til det, ligesom det er noget, jeg har fokus på,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Begrebet kulturel forsyningssikkerhed har ministeren flere gange fremhævet i debatten om dansk kulturpolitik. Pointen er, at Danmark – ligesom på andre områder af samfundet – skal sikre, at der også fremover produceres og formidles dansk kunst og kultur.

Samtidig spiller streamingtjenester, globale techplatforme og internationale kulturproducenter en stadig større rolle i danskernes kulturforbrug. Det kan give nye muligheder, men det rejser også spørgsmålet om, hvordan man sikrer plads til danske kunstnere i et globalt marked.

”Hvordan styrker vi rammerne for dansk kunst og kultur, så danske kunstnere fortsat kan skabe og nå ud til publikum – også når konkurrencen i stigende grad er international,” siger han.

Kunstnere skal inddrages
At kulturministeren har inviteret kunstnere til at komme med bud på løsninger, har flere steder mødt kritik.

Men den kritik tager Jakob Engel-Schmidt roligt.

”Det er ikke mange kulturministre – hvis nogen – der tidligere har inviteret de udøvende kunstnere indenfor på denne måde. Men jeg har tilladt mig at tænke uden for boksen. Det har jeg også fået en del kritik for. Men jeg mener, at det for længe har været undervurderet og ignoreret at spørge kunstnere om svar på kulturlivets udfordringer,” siger han.

Samtidig lægger han ikke skjul på, at han håber at kunne fortsætte arbejdet efter næste valg.

”Jeg har været meget taknemmelig for de knap tre et halvt år, jeg har haft posten, og jeg håber selvfølgelig på, at jeg og rådet kan fortsætte arbejdet på den anden side af valget.”