Måtte rette Carl Nielsens noder: Rikke Sandbergs detektivarbejde kaster nyt lys over et nationalklenodie
Hvordan finder man ny musik af Danmarks mest berømte komponist – næsten 100 år efter hans død?
For pianisten Rikke Sandberg begyndte det som en nysgerrighed. Men arbejdet udviklede sig hurtigt til en omfattende gennemgang af nodeudgaver, forskningsmateriale og originale manuskripter.
Nu er arbejdet mundet ud i en ny indspilning af Carl Nielsens samlede værker for soloklaver – inklusive musik, der aldrig tidligere er blevet indspillet.
“Det hele startede for seks år siden, da jeg blev spurgt, om jeg ville spille en firhændig klaverkoncert med et værk af Carl Nielsen. Det vidste jeg ikke fandtes. Men det lykkedes mig – med hjælp fra en bibliotekar på Det Kongelige Bibliotek – at finde frem til et firhændigt arrangement af hans 3. symfoni,” fortæller hun.
Opdagelsen satte gang i en større undersøgelse af komponistens klavermusik.
“Jeg begyndte at undersøge, hvad han egentlig havde skrevet for klaver.”
Her blev hun blandt andet gjort opmærksom på en række mindre klaverstykker af Carl Nielsen-forskeren Bo Foltmann.
Værkerne findes i dag i Carl Nielsen Udgaven, som ligger frit tilgængelig online. Alligevel viste arbejdet sig at rumme flere overraskelser. I alt fandt hun mere end en times klavermusik, der aldrig tidligere har været indspillet for soloklaver.
“Det overraskede mig virkelig, hvor meget der faktisk fandtes af klavermusik, som ingen havde indspillet før,” siger Rikke Sandberg.
Rettede fejl i noderne
Arbejdet med materialet viste sig hurtigt at være mere end blot at samle værkerne. Undervejs opdagede hun også fejl i de eksisterende nodeudgaver.
“Det har været overraskende for mig, at jeg faktisk har siddet og læst korrektur på Carl Nielsens værker. Der er simpelthen fejl i noderne – fortegn og opløsningstegn, som ikke passer.”
Derfor begyndte hun at sammenholde udgaverne med originale manuskripter og skitser.
“Han kunne godt være lidt sjusket i sine noder. Samtidig skriver han nogle gange harmonisk så udfordrende, at man næsten kan blive i tvivl om, hvorvidt det virkelig kan være rigtigt.”
Men erfaringen har også lært hende, at der næsten altid er en logik i musikken.
“Hans musik er aldrig ulogisk. Hvis noget bliver ved med at føles forkert, er der ofte en grund til det. Så må man gå tilbage til kilderne og undersøge, hvad der egentlig står i originalerne.”
Det har undervejs krævet en række kunstneriske beslutninger.
“Jeg har måttet vælge mellem forskellige udgaver og finde en vej, som jeg selv kan stå inde for. Det har været en stor del af detektivarbejdet.”
Et landskab åbner sig
Jo dybere hun er kommet ind i musikken, desto stærkere er fascinationen blevet.
“Jo mere jeg har læst om ham og spillet hans musik, desto mere forelsket er jeg blevet i den,” siger Rikke Sandberg, der beskriver Carl Nielsens klavermusik som et landskab, man aldrig bliver helt færdig med at udforske.
“Hver gang jeg spiller hans musik, finder jeg nye fraseringer og nye måder at spille den på. Det er som et landskab, der bliver ved med at åbne sig.”
Hun mener samtidig, at Carl Nielsens klavermusik i dag er mindre synlig, end den fortjener.
“Jeg synes, den er gået lidt i glemmebogen. Den er ikke en fast del af det repertoire, de studerende nødvendigvis kommer igennem på konservatoriet.”
Det er egentlig paradoksalt, mener hun.
“Faktisk var den mere populær i hans egen levetid, end den er i dag.”
En del af forklaringen kan være, at musikken kræver tid og opmærksomhed, mener hun.
“Noget af hans musik kan virke lidt kantet eller underlig ved første møde. I hans egen tid gjorde man nogle gange det, at man spillede værkerne to gange ved koncerterne, så publikum kunne lære dem at kende.”
I dag forventes publikum ofte at forstå et værk ved første gennemlytning. Men sådan fungerer Carl Nielsen ikke nødvendigvis, forklarer hun.
“Det er lidt som at læse en roman af Dostojevskij. Der er mange karakterer, og nogle gange må man læse en side flere gange. Men til gengæld bliver det smukkere og mere interessant, jo mere man vender tilbage til det.”
Lyden af Danmark
At arbejde så tæt med Carl Nielsen har også givet hende et nyt blik på komponisten.
“Han havde sin helt egen lyd, som rammer noget danskhed, når danskheden er allerbedst.”
Rikke Sandberg beskriver det som en blanding af åbenhed, humor og fandenivoldskhed.
“Den måde, vi kan lade jordbær stå i en vejbod med en cigarkasse til pengene. Den form for naivitet og tillid – men også vores sarkasme.”
Carl Nielsen er samtidig en komponist, de fleste danskere allerede kender – ofte uden at tænke over det.
“Alle har sunget en Carl Nielsen-sang: ‘Jeg ved en lærkerede’, ‘Solen er så rød mor’ eller ‘Jens Vejmand’. På den måde er hans musik vævet ind i vores kultur.”
En øl med Carl Nielsen
Efter flere års arbejde med breve, dagbøger og noder føler hun også, at hun er kommet tættere på mennesket bag musikken.
“Jeg tror, han var skidesjov at drikke en øl med. Han var et menneske, der elskede mennesker. Han var ikke krukket og interesserede sig for både høj og lav.”
Breve og tekster giver ifølge hende et indtryk af en komponist, der var oprigtigt optaget af verden omkring sig.
“Jeg ville virkelig gerne have kendt ham. Han var et vedkommende menneske, der interesserede sig for sin omverden og sine medmennesker.”
Fascinationen er kun vokset undervejs i arbejdet.
“Jeg er virkelig blevet forelsket i ham. Min kæreste har også været lidt jaloux over al den tid, jeg har brugt på Carl Nielsen de sidste år,” siger hun med et grin.
Ren kærlighed til musikken
Projektet har dog også krævet en stor personlig indsats. De seneste to år har hun ved siden af sit almindelige arbejde som pianist og underviser på konservatoriet arbejdet deltid på udgivelsen – uden løn.
“Det er der, hvor kunstnere viser deres sande idioti,” siger Rikke Sandberg og griner.
Men forklaringen er også enkel.
“Det er ren kærlighed til projektet og til Carl Nielsens musik. Det har været vigtigere for mig, at udgivelsen blev så god som muligt, end at jeg selv fik løn ud af det.”
I perioder har arbejdet derfor også fyldt det meste af hendes tid.
“Jeg har arbejdet 12–15 timer om dagen og også i weekender. Men det har været det hele værd.”
Et håb for fremtiden
Indspilningen udkommer 5. juni og rummer næsten tre en halv times musik fordelt på tre cd’er. Og for Rikke Sandberg er projektet først og fremmest et forsøg på at give nyt liv til en vigtig del af dansk musikarv.
“Jeg synes virkelig, at danskerne fortjener at få den her kulturarv tættere på sig, end det er tilfældet nu,” siger hun, der håber, at indspilningen kan være begyndelsen på noget større.
“Jeg håber, at den kan give et lille spark til interessen for hans klavermusik – og måske give andre pianister lyst til også at give deres bud på en indspilning. Også pianister i udlandet.”