Kulturordførere: Musiklivets fremtid kræver fokus på musikernes vilkår

Hvordan ser fremtidens kulturpolitik ud, og hvilken rolle spiller musikernes arbejdsvilkår i den politiske prioritering?

I forbindelse med valgkampen har Dansk Musiker Forbund spurgt en række politikere om deres visioner for dansk kulturpolitik. Spørgsmålene har blandt andet handlet om kunstneres arbejdsforhold, den musikalske fødekæde og reguleringen af den digitale musikøkonomi.

Blandt dem, der har svaret, er kulturordfører Katrine Daugaard fra Liberal Alliance og kulturordfører Mohammad Rona fra Moderaterne. Begge peger på, at kulturpolitikken i højere grad bør forholde sig til de strukturelle rammer for musiklivet – men deres svar afspejler også forskellige syn på, hvor aktiv en rolle staten bør spille.

Fokus på arbejdsvilkår
Hos Katrine Daugaard er der opbakning til, at kulturpolitikken i højere grad retter fokus mod kunstneres økonomiske og sociale vilkår. Hun peger blandt andet på udfordringer med barselsrettigheder og ansættelsesformer i branchen.

“Der er mange med musikøkonomi, der ikke er berettiget til de samme barselsvilkår som helt almindelige fastansatte mennesker er. Det skal vi selvfølgelig sikre dem. Vi kan jo se, at mange kvinder fravælger branchen, og derfor skal vi sørge for lige vilkår i forhold til andre brancher.”

Også Mohammad Rona mener, at kulturpolitikken i højere grad bør have fokus på kunstnernes arbejdsforhold og ikke kun på institutioner og projekter.

“Hvis vi vil have et stærkt kulturliv i Danmark, kræver det også, at der er mennesker, som kan leve af at skabe kunsten. Kulturpolitikken skal derfor i højere grad have fokus på de strukturelle rammer for kunstnernes arbejde.”

Han fremhæver blandt andet behovet for større gennemsigtighed i betaling og rimelige kontraktvilkår som centrale elementer i en mere bæredygtig kunstnerøkonomi.

Den danske model eller politisk regulering
På spørgsmålet om arbejdsklausuler og kædeansvar i offentligt finansieret kultur peger Katrine Daugaard på, at reguleringen først og fremmest bør ske gennem arbejdsmarkedets parter.

“Jeg går som musiker ind for gode forhold og løn. Men som politiker er det ikke noget, jeg skal blande mig i. Det har vi den danske model og DMF til.”

Mohammad Rona ser derimod arbejdsklausuler som et muligt redskab til at sikre ordentlige vilkår, når kulturprojekter finansieres med offentlige midler.

“Når kulturprojekter finansieres med offentlige midler, er det rimeligt at stille krav om ordentlige arbejdsvilkår. Derfor kan arbejdsklausuler være et vigtigt redskab til at sikre, at kunstnere og andre kulturarbejdere behandles ordentligt.”

Streaming, AI og ophavsret
Den digitale udvikling fylder også i begge politikeres svar.

Mohammad Rona fremhæver behovet for stærk ophavsret og større gennemsigtighed i streamingøkonomien.

“Det er vigtigt, at lovgivningen fortsat sikrer stærk ophavsret og rimelig betaling for brugen af kunstneres værker. Samtidig er der behov for større gennemsigtighed i streamingøkonomien.”

Katrine Daugaard peger på, at kunstig intelligens rejser nye spørgsmål for ophavsretten.

“AI er bare et andet game. Det nemme svar ville være der, hvor man kan se, at der er trænet på ophavsretshaveres værker. Det burde jo kunne spores.”

Uddannelse og fødekæde
Et område, hvor Katrine Daugaard ser et særligt politisk behov, er musikuddannelserne og rekrutteringen til musiklivet.

“Vi skal gøre langt mere for fødekæden. Jeg mener, det er fuldstændig afgørende at få lavet en ny og bedre musiklæreruddannelse. Der er ingen prestige i læreruddannelsen, som er blevet for ringe,” siger hun og fortsætter:

”Samtidig uddanner konservatoriet musikere, som mangler de rette pædagogiske og didaktiske værktøjer ift. at undervise, samtidig med at musikerne ikke er dygtige nok til at få pladserne i vores orkestre. Konservatoriet skal uddanne musikere på højt niveau. Og så skal vi have lavet en ny og bedre musiklæreruddannelse som både har et ben ind i UCL og i konservatoriet.”

Også Mohammad Rona fremhæver uddannelse som en central del af et bæredygtigt musikliv. Samtidig peger han på betydningen af stærke spillesteder og gode muligheder for, at danske musikere kan nå ud til publikum både nationalt og internationalt.

“For mig handler det først og fremmest om tre ting: stærke rammer for talentudvikling og uddannelse, gode muligheder for at optræde og nå publikum gennem spillesteder og festivaler, og en moderne ophavsret, der sikrer kunstnere en rimelig del af værdiskabelsen i den digitale økonomi. Hvis vi lykkes med at styrke hele kæden – fra de første skridt som musiker til et bæredygtigt arbejdsliv – så kan Danmark også fremover have et levende og internationalt konkurrencedygtigt musikliv,” siger han.