Fagbladet Musikeren

I Holstebro lever kulturrevolutionen fortsat videre

Holstebro gjorde kulturen til en del af kommunens identitet, længe før kultur blev et moderne bosætningsargument. I dag bygger byen videre på arven fra kulturrevolutionen, landets første MGK og en usædvanlig stærk tradition for samarbejde mellem musik- og kulturinstitutioner.
Musik i gådaden i Holstebro

I midten af 1960’erne var Holstebro i manges øjne en almindelig vestjysk stationsby. Et sted, man kunne rejse fra, hvis man ville uddanne sig, og et sted, der havde svært ved at tiltrække både arbejdskraft, virksomheder og nye borgere.

Men i stedet for at acceptere den rolle valgte kommunen en anden vej.

Der skulle investeres i kunst. I kultur. I uddannelse. I noget, der kunne gøre byen til mere end et sted på landkortet. Det blev begyndelsen på det, der siden er blevet kendt som Holstebros kulturrevolution.

Et af de mest synlige symboler blev købet af Alberto Giacomettis skulptur Kvinde på kærre, der blev opstillet i Holstebro i 1966 og i dag står som et vartegn for byens kunstneriske selvforståelse. Men kulturrevolutionen handlede ikke kun om billedkunst og skulpturer i bybilledet. Den satte også tydelige spor i musiklivet.

I 1976 tog den daværende Holstebro Musikskole sammen med Jysk Musikkonservatorium initiativ til den i dag rodfæstede konservatorieforberedende uddannelse MGK. En uddannelse, der begyndte i Holstebro og siden dannede skole for en landsdækkende udbredelse.

Og den arv er stadig rodfæstet i byen.

Her ses Alberto Giacomettis skulptur Kvinde på kærre, der blev opstillet i Holstebro i 1966 som tegn på kulturrevolutionen i byen. Foto: Holstebro Kommune.
Her ses Alberto Giacomettis skulptur Kvinde på kærre, der blev opstillet i Holstebro i 1966 som tegn på kulturrevolutionen i byen. Foto: Holstebro Kommune.

En kulturarv, der stadig arbejder
I dag er Holstebro fortsat en af de kommuner i landet, der prioriterer kulturen højt økonomisk. I 2026 ligger kommunen på en fjerdeplads blandt landets kommuner målt på kulturbudget pr. indbygger.

"De kultursten, der under og efter kulturrevolutionen blev smidt i vandet, ser vi stadig ringene af"

For Lotte Lind, der er kultur- og fritidschef i Holstebro Kommune, er det ikke tilfældigt. Hun beskriver kommunen som “kulturheldig”, fordi den har en usædvanlig lang tradition for at tænke kulturen ind som en del af kommunens identitet og udvikling.

“Man kan sige, at vi måske tager mange ting for givet på kulturområdet, fordi vi har så lang en historie med at satse på kulturen og dyrke samarbejder på tværs. De kultursten, der under og efter kulturrevolutionen blev smidt i vandet, ser vi stadig ringene af,” siger hun.

At MGK blev grundlagt netop i Holstebro, er fortsat en del af kommunens selvforståelse. Det samme er ideen om, at kultur ikke bare er noget, man kan opleve, men noget, der kan være med til at forme et sted.

Holstebro Kommunes slogan er i dag “Kulturen til forskel”. Og ifølge Lotte Lind er det ikke bare en kommunal formulering, men et udtryk for en tradition, hvor kultur, fritid og fællesskab bliver taget alvorligt.

“Kultur giver mening og livskvalitet, og man skal ikke undervurdere kulturens effekter, selv om de kan være svære at måle. Vi ved, at kultur skaber dialog, kitter folk sammen, skaber fællesskaber og øger livskvaliteten både for dem, der deltager, og dem, der ser på,” siger hun.

Musikskolen som selvstændig kraft
En af de institutioner, der bærer arven videre, er Holstebro Musikskole.

"Musikskolen har i mange år – efter politikerne i byrådets ønske – været selvejende. Det sikrer et armslængdeprincip med en stor selvbestemmelsesret"

Her er Jens Dammeyer Sørensen musikskoleleder og samtidig leder af MGK Midtvest. Musikskolen er blandt de få kommunale musikskoler i landet, der er selvejende, og ifølge Jens Dammeyer Sørensen har den konstruktion stor betydning.

“Musikskolen har i mange år – efter politikerne i byrådets ønske – været selvejende. Det sikrer et armslængdeprincip med en stor selvbestemmelsesret,” siger han og uddyber:

“Vi skal løse de opgaver, vi er forpligtet til via musikloven, men derudover har vi også muligheden for at lave andre ting til andre målgrupper, end dem musikloven forpligter os til.”

Den frihed betyder, at musikskolen kan agere bredere end den klassiske musikskoleopgave. Den kan indgå i samarbejder, udvikle nye tilbud og være med til at skabe sammenhæng mellem børn, unge, talenter og professionelle kulturmiljøer.

For Jens Dammeyer Sørensen er det netop samarbejdet, der kendetegner Holstebro.

“Vores styrke er, at vi er mange kulturinstitutioner, der arbejder sammen. Det betyder, at vi kan få ting til at ske og sammen skabe kultur for borgerne,” siger han.

Han beskriver det som en særlig Holstebro-model, hvor man finder plads og løsninger sammen. Ikke nødvendigvis gennem store forkromede strategier, men gennem en indgroet vilje til at få ting til at fungere på tværs.

Når institutionerne ligger dør om dør
I Holstebro er det dog ikke kun den historiske arv, der betyder noget. Det gør geografien også.

På området omkring musikskolen ligger MGK Midtvest, uddannelsen Rytmisk Musik og Samskabelse fra Det Jyske Musikkonservatorium og en afdeling af Den Danske Scenekunstskole tæt på hinanden. Lige ved siden af ligger også landets eneste orkesterefterskole.

Det skaber en usædvanlig koncentration af musikalske og kunstneriske miljøer. Og ifølge Jens Dammeyer Sørensen giver det muligheder, som ikke opstår alle steder.

Jens Dammeyer Sørensen, leder af Holstebro Musikskole og MGK Midtvest, peger på samarbejdet mellem byens kulturinstitutioner som en af Holstebros store styrker. Foto: Holstebro Kommune.
Jens Dammeyer Sørensen, leder af Holstebro Musikskole og MGK Midtvest, peger på samarbejdet mellem byens kulturinstitutioner som en af Holstebros store styrker. Foto: Holstebro Kommune.

Snart bliver den koncentration endnu tydeligere. En afdeling af musikskolen skal flytte ind i det tidligere sygehus i Holstebro, hvor den blandt andet kommer til at ligge sammen med uddannelsen fra Det Jyske Musikkonservatorium.

“Vi kommer til at lave en musikhub, hvor en række aktører samles. Så må vi finde ud af, hvad en uddannelse fra konservatoriet og en musikskole kan lave sammen,” siger han.

For Holstebro er det en fortsættelse af den kulturpolitiske tankegang, der har præget byen i årtier: Hvis man bringer mennesker og institutioner tættere på hinanden, kan der opstå noget, som ingen af dem kunne have skabt alene.

Talentudvikling som fælles opgave
Også talentudvikling fylder meget i Holstebro. Det gælder musikken, men også de øvrige kunstarter.

Byen har blandt andet Dansk Talentakademi, som har overført tankegangen fra MGK til andre kunstneriske områder. På musikområdet er der også Kultursnedkeriet, der henvender sig til unge, som vender hjem efter et ophold på eksempelvis en musikefterskole og har brug for noget andet end at vende tilbage til den almindelige musikskoleundervisning.

"Som kommune er det vores opgave at facilitere gode rammer, hvor kulturens aktører kan samarbejde og berige hinanden"

For Jens Dammeyer Sørensen er det et eksempel på, hvordan en kommune kan skabe flere trin på vejen for unge, der vil noget med musikken.

“Vi ser, at flere af dem, der har været tilknyttet Kultursnedkeriet, begynder på MGK bagefter, og på den måde gør vores indsats en forskel for den talentudvikling, som vi går meget op i Holstebro,” siger han.

Det er ikke kun et spørgsmål om at finde de få, der skal videre til konservatoriet. Det handler også om at skabe et miljø, hvor unge kan blive ved med at spille, udvikle sig og møde andre med samme interesse.

Og netop her bliver kommunens mange kulturaktører vigtige.

Ifølge Lotte Lind er det ganske enkelt en del af kommunens DNA med en stor tradition for samarbejder mellem de forskellige kulturfagligheder. 

Hun peger på, at kommunens rolle ikke er at styre alt, men at skabe rammerne for, at aktørerne kan finde hinanden. Det kræver både tillid, nysgerrighed og respekt for de forskellige fagligheder.

“Vi har mange års erfaring med, at det virker og giver gode resultater, og som kommune er det vores opgave at facilitere gode rammer, hvor kulturens aktører kan samarbejde og berige hinanden,” slutter hun.