Halvt så mange musikartikler på ti år: ”Tingene ændrer sig, og det må folk lære at leve med”

På ti år er antallet af musikartikler i fire landsdækkende dagblade halveret.

I 2014 blev der udgivet omkring 4.000 artikler om musik i Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og Information til sammen. Ti år senere var tallet faldet til omkring 2.000, viser en undersøgelse lavet af genreorganisationen Art Music Denmark.

For musiklivet kan tallene ligne et markant tab af synlighed, kritik og offentlig samtale. Men blandt de redaktører, Musikeren har talt med, er der ikke enighed om, hvorvidt udviklingen først og fremmest er et problem.

På Politiken og Jyllands-Posten peger man på nye formater, ændrede læservaner og et behov for at skrive musikjournalistik, der rækker ud over den snævre kreds af særligt musikinteresserede læsere. På Information opleves udviklingen mere som et tab af plads til den løbende musikfaglige dækning.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvorfor der bliver skrevet færre artikler om musik. Spørgsmålet er også, hvilken del af musiklivet der stadig får plads i de store dagblade – og hvilken del der glider ud.

Færre anmeldelser og anbefalinger
Ifølge rapporten fra Art Music Denmark er det især anbefalinger, anmeldelser af indspillet musik og dækningen af smallere genreområder, der er gået tilbage.

Det billede kan Simon Lund, der har været musikredaktør på Politiken de sidste 15 år og er hovedanmelder inden for pop, rock og hiphop, godt genkende. Men han mener ikke, at antallet af artikler alene giver et retvisende billede af, hvordan det står til med musikjournalistikken.

"Undersøgelsen har den fejl, at den kun tæller antallet af artikler. Jeg er mere interesseret i relevansen af det, vi laver"

Modsat hvad rapportens tal kan indikere, oplever han nemlig en større interesse for musikstof end tidligere.

”Undersøgelsen har den fejl, at den kun tæller antallet af artikler. Jeg er mere interesseret i relevansen af det, vi laver, og der oplever jeg en langt større læserinteresse end tidligere,” siger han og peger på, at Politiken i dag samler musikstoffet på andre måder end tidligere.

Flere anmeldelser, anbefalinger og koncertguides kan i dag blive samlet i én artikel, der giver læserne et hurtigt overblik.

”Det afspejler den medievirkelighed, som vores brugere lever i. Så vi har skåret ned på antallet af artikler for at øge interessen. Og vores musikartikler er næsten altid blandt de mest læste,” siger Simon Lund.

Samtalen har flyttet sig
I forlængelse af den udvikling oplever Simon Lund, at interessen for musik og samtalen om musik er større end nogensinde. Men samtalen har flyttet sig. Sociale medier, streamingtjenester og overgangen fra papiravis til digitale medier har ændret både musikken og journalistikken omkring den.

"Vi har stadig masser af nichestof med, men det hårde svar er, at der er ingen, der gider læse om det, hvis ikke vi præsenterer det på en anden måde"

Derfor laver Politiken i dag færre traditionelle foromtaler og færre enkeltstående albumanmeldelser end tidligere. Den type information får læserne ofte andre steder, mener han. Avisens fokus er i højere grad at sætte perspektiv på det, der sker på musikscenen.

”Vores opgave er gennem analyser og perspektiver at fortælle, hvilken rolle en bestemt musiker eller et bestemt band spiller i kulturen, og på den måde gøre læserne klogere på, hvad det er, der foregår,” siger han og uddyber:

”Tingene bliver mere og mere fragmenterede med subgenrer og mikrokulturer. Samtidigt udkommer der langt mere musik i dag end tidligere, så vores opgave er også at skabe et dialogbånd på tværs af genrer og generationer,” siger han.

Den udvikling betyder, at noget musikstof får sværere ved at finde vej til avisen. Det kan eksempelvis være bestemte typer anmeldelser eller mere smalt nørdestof, fortæller han.

”Vi har stadig masser af nichestof med, men det hårde svar er, at der er ingen, der gider læse om det, hvis ikke vi præsenterer det på en anden måde. Og i stedet for kun at skrive til kernen af feinschmeckere på 10-15 procent, der er interesseret i en bestemt ting, prøver vi nu at skrive om det på en måde, hvor vi også kan få resten med,” siger han og uddyber, at han godt forstår, hvis det kan gøre ondt på nogen – inklusive de musikere, der har lavet musikken.

”Men tingene ændrer sig, og det må folk lære at leve med.”

Musik skal åbne sig mod samfundet
På Jyllands-Posten kan Martin Johansen heller ikke umiddelbart genkende billedet af, at musikområdet skulle være markant nedprioriteret.

Han har været redaktør på Jyllands-Postens samfundsredaktion siden 2023, hvor avisen sammenlagde kultur, sport og indland i samme redaktion. Ifølge ham er musik fortsat et område, avisen prioriterer.

Jyllands-Posten har gennem mange år haft én dedikeret medarbejder med titel af musikredaktør til at dække musikområdet, og Martin Johansen oplever fortsat interesse blandt læserne for musikstof.

”Vi oplever stor læserinteresse for især rytmisk musik, som er det, vi primært dækker. Det gælder både anmeldelser og interviews med musikere,” siger han.

Avisen dækker ikke klassisk musik eller scenekunst i samme omfang, hvilket ifølge Martin Johansen er udtryk for en bevidst prioritering:

”Når vi anmelder en koncert eller interviewer en musiker, så er det et aktivt tilvalg, som vi vurderer er interessant for vores læsere og brugere.”

Det gælder også valget af musikere til interviews. Her er det afgørende ikke nødvendigvis, at en musiker har udgivet et nyt album, men at vedkommende har noget på hjerte, som rækker ud over selve musikken.

”Det er ikke den kreative proces eller det musiktekniske, der er interessant for os. Musikeren skal gerne have et blik på samfundet, der siger noget om, hvor vi er på vej hen, eller et andet budskab, vedkommende kan folde ud,” siger han.

På den måde peger både Politiken og Jyllands-Posten på den samme grundlæggende udvikling: Musik dækkes ikke nødvendigvis, alene fordi der udkommer musik. Den skal i højere grad kunne kobles til en større fortælling, et bredere kulturstof eller en samfundsmæssig samtale.

Svært og smertefuldt
På Information ser musikredaktør og anmelder Ralf Christensen mere kritisk på udviklingen.

"Der udkommer 100.000 sange om dagen, og jeg skal udvælge fem album eller sange om måneden. Det er sgu svært og smertefuldt"

Han har været musikredaktør på avisen i mere end 10 år og har gennem de seneste 30 år dækket dansk og udenlandsk musik for en række medier. Han husker en tid, hvor Information bragte 12 anmeldelser om måneden. I dag er det tal skåret ned til fem.

”Der udkommer 100.000 sange om dagen, og jeg skal udvælge fem album eller sange om måneden. Det er sgu svært og smertefuldt, og jeg puljer også sange og albums i mine artikler for at få så mange som muligt med,” siger han.

Årsagen til det faldende antal anmeldelser er ifølge Ralf Christensen primært økonomi. En avis som Information har begrænsede ressourcer, og det sætter en grænse for, hvor meget musikstof der kan bringes, da han – ligesom mange andre anmeldere ­– aflønnes pr. anmeldelse. 

Samtidig har streaming ændret anmelderens rolle, fortæller han. Tidligere kunne anmeldere i højere grad fungere som guider og verdensåbnere, der sagde god eller ikke god for ny musik.

”Spotify og de andre tjenester betyder, at vi anmeldere ikke længere har den samme autoritet som tidligere. Nu kan folk bare lytte til musikken med det samme og danne deres egen mening,” siger han og uddyber:

”Det er jo fortræffeligt, at folk kan dét. Og det giver anmelderen en frihed til at fokusere mindre på at fælde dom og mere på at åbne musikken op for lytterne. At sætte den i kulturel, politisk eller social kontekst. Samtidig kan jeg også fortsætte med dét, som jeg synes er helt afgørende som musikanmelder: at skabe et sprog og åbne musikken op for læserne.”

Husk det menneskelige ved musikken
Men det ændrer ikke på, at det er et tab, at der er færre artikler om og anmeldelser af musik, påpeger Ralf Christensen.

”Det virker mærkværdigt på mig, at man er så fremskridtstro eller loyal over for avisens retning, at man bare accepterer, at der er mindre plads. For det hindrer jo en større bredde i dækningen. Der skal vel også være mulighed for uventede, snævre åbenbaringer i udbuddet af anmeldelser. Ellers begynder dækningen at ligne populistisk algoritmisk eftersnak.”

Hos Dansk Musiker Forbund er forperson Thomas Sandberg glad for at høre, at interessen for musikjournalistik stadig er høj og tilmed stigende, som Politikens Simon Lund fortæller.

”Musik er den kunstart, flest mennesker benytter sig af, hvilket er et godt argument for at lade stoffet fylde i landets dagblade,” siger han og uddyber, at behovet for at ændre selve formidlingen er en naturlig udvikling, han trygt overlader til aviserne.

Han understreger dog behovet for, at aviserne – som Ralf Christensen nævner – fortsat har fokus på de smallere genrer, så læserne bliver oplyst om den fulde bredde af dansk musikliv.

”Jeg er med på, at læsernes krav til indhold ændrer sig, men jeg mener, at aviserne har en samfundsmæssig og oplysende forpligtelse til at lade læserne opdage nye genrer og nye måder at arbejde med musik på,” siger han og uddyber:

”I disse tider med AI-genereret musik vil jeg også opfordre aviserne til at have et endnu større fokus på mennesket bag musikken og fortælle deres historier. Det er netop i det menneskelige, at rigtig musik opstår og udfylder sin vigtigste rolle.”

Musikeren har til denne artikel også forsøgt at få kulturredaktøren fra Berlingske til at medvirke. Berlingske har takket nej.