Flere musikere på landets hospitaler er en god investering

I lyset af de milliardstore budgetter landets hospitaler opererer med, er udgifterne til musik stort set ikke til at få øje på.  

En rundspørge til landets største hospitaler foretaget af MUSIKEREN viser med få undtagelser, at flere af dem ikke bruger midler på levende musik målrettet patienterne udover måske en julekoncert eller lignende.  

I stedet leveres de musikalske tilbud på hospitalerne af frivillige kræfter, projektforsøg eller fondsdrevne organisationer – en konstruktion forbundet med risiko for, at de løber ud i sandet sammen med værdifuld viden og erfaringer. 

Årsagerne til hospitalernes manglende betalingsvillighed er flere, men den primære er ifølge eksperter og hospitalerne selv, at musikalske tilbud kort sagt ikke betragtes som strengt nødvendige i behandlingen af patienter. 

Og mens der endnu ikke forelægger undersøgelser, der viser, at musik gør en liv-eller-død forskel, findes der stribevis af undersøgelser, der dokumenterer, at levende musik øger sundheden og humaniseringen under en indlæggelse. 

Undtagelserne i rundspørgen er Aarhus og Aalborg Universitetshospitaler, der begge forsker i sammenhængen mellem sundhed og musik. Førstnævnte hospital står i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium bag landets største undersøgelse af effekten af levende musik på intensivafdelinger.  

Mellem liv og død 

Når netop intensivafdelinger er relevante i denne sammenhæng, skyldes det, at patienterne her er blandt de mest sårbare. Og modsat tidligere, hvor man gerne lagde folk i kunstig koma, er patienterne i dag langt mere vågne – en oplevelse, der er både skræmmende og forvirrende.  

”Patienterne svæver ofte mellem liv og død i en tilstand præget af frygt, smerte, og ensomhed. Og her kan levende musik virkelig gøre en forskel,” siger cand. cur. Linette Thorn, der er intensivsygeplejerske og specialeansvarlig på intensivafdelingen på Aarhus Universitetshospital(AUH).  

I undersøgelsen fik 27 intensivpatienter én musiksession med rolig, personligt tilpasset levende musik spillet af specialuddannede musikere. Flere af resultaterne er signifikante og viser, at patienternes hjerterytme faldt med gennemsnitligt fire slag i minuttet, de trak vejret langsommere, og blodtrykket faldt en smule – alt sammen tegn på, at kroppen kom i ro.  

I mange tilfælde reagerede patienter også med tydelige tegn på følelsesmæssig forløsning – tårer, smil eller bevægelse – selv hvis de ellers var tavse eller utrygge. Flere rapporterede også lindring af smerter – i gennemsnit med 24 procent. 

Intensivsygeplejerske Linette Thorn fra AarhusUniversitetshospitalser et stortpotentiale i mere levende musik på hospitalsstuerne. Foto: Niels Åge Skovbo

”Resultaterne peger i en meget lovende retning og tyder på en positiv effekt for patienterne. Sammenholdt med de lave omkostninger er det interessante fund, som bestemt fortjener opmærksomhed,” siger Linette Thorn, der har medvirket til at indsamle og bearbejde data til undersøgelsen. 

Resultaterne har tilmed betydet, at der nu hver uge spilles levende musik på samtlige ni intensivafsnit i Region Midtjylland. På AUH betaler man selv for musikken, mens udgiften på de øvrige hospitaler frem til næste år dækkes af regionsmidler. 

Prisen er cirka 252 kroner pr. patient, og i alt spilles der koncerter for flere end 2400 intensivpatienter årligt i regionen, hvilket koster hvert enkelt hospital omkring 120.000 kr. om året inklusiv løn til musikeren efter overenskomst.  

Mere end en brækket arm 

Undersøgelsen på intensivafdelingen er blot en blandt mange, der dokumenterer effekten af musik. En stor rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) baseret på 3.000 studier sammenfatter, at kulturindsatser – her iblandt musik - har en dokumenteret effekt, når det kommer til at lindre smerte, sænke stress og forbedre livskvalitet.  

Den opsummering er Per Thorgaard enig i. Han er overlæge og medstifter af indsatsen for Patientnær Kunst og Kultur på Aalborg Universitetshospital og en af Danmarks førende eksperter i sammenhængen mellem sundhed og musik.  

Et område, han har arbejdet med siden 1999. 

”De sidste 25 år er der kommet en anerkendelse af, at sygdomsbehandling ikke er nok. Der skal en komplementerende behandling med for at sikre folks sundhed,” siger han og uddyber, at det i dag er veldokumenteret, at kunst og kultur har en sundhedsfremmende virkning både ved akut sygdom og ved rehabilitering efter sygdom. 

”Selv for raske personer kan en uge på en intensivafdeling nedbryde en. Men med levende musik på gange, stuer og i fællesområderne, sker der en humanisering. Det ændrer rammesætningen fra, at det kun handler om sygdom, til at der også kommer et menneskeligt aspekt,” siger han og fortsætter: 

”Formålet er, at folk skal opleve, at hospitalet ser dig som et menneske og ikke bare som en brækket arm.” 

Og mens der findes masser af dokumentation for musikkens brede, positive effekter på patienters sundhed, så mangler der midler dedikeret til området, forklarer han. 

”Sygehussektoren er klemt på budgettet, og selv om flere hospitaler gerne ville investere mere i øget trivsel og sundhed, er det langt fra altid, at der er overskud til det,” siger han.   

Per Thorgaarder overlæge og medstifter af indsatsen for Patientnær Kunst og Kultur på Aalborg Universitetshospital.

Gennembruddet mangler 

På Rigshospitalet, der er landets største hospital med et årligt budget på omkring 11 mia. kroner, oplyser hospitalets presseafdeling, at de samlede årlige udgifter til levende musik består af otte ugentlige løntimer målrettet fondssøgning, der skal skaffe midler til netop musik. 

At det ikke er noget prangende beløb i det samlede budget medgiver Mette Marie Friis Hansen,  der er formand for hospitalets Kultur- og Kunstudvalg og centervicedirektør for Juliane Marie Centeret. Hun forklarer årsagen således: 

”Rigshospitalet er privilegeret i den forstand, at mange fonde gerne vil donere til os. Det gælder også på musikområdet, hvor MusikBeriget dækker det meste af vores behov,” siger hun og uddyber at hun ikke er tvivl om den positive effekt musikken har på den umiddelbare glæde hos patienterne. 

Men om det også gør en målbar sundhedsmæssig forskel, er hun på vegne af hospitalet mere i tvivl om. 

”Vi mangler et forskningsmæssigt gennembrud, før vi kan tale om at få det på budgettet. Vi skal altid måle udgifter op mod effekten, hvor helbredelse og overlevelse er det vigtigste,” siger hun. 

Konkret vil hun derfor gerne se undersøgelser, der eksempelvis viser, at levende musik nedsætter medicinforbrug eller indlæggelsestid eller højner patientoplevelsen. 

”Jeg ville være den første til juble, hvis der kommer et gennembrud, der viser den slags resultater. Men lige nu er det svært at dokumentere,” siger hun. 

Det er ikke flødeskum 

Hvorvidt effekterne af levende musik på hospitalsstuerne er tiltrækkeligt bevist, er der dog forskellige holdninger til. 

I Region Midtjylland, der regnes for landets førende i koblingen mellem sundhed og kultur, er kontorchef for Koncern Bæredygtighed og Sundhedsinnovation, Pia Wiborg Astrup, stor fortaler for effekten af levende musik. 

Hun har tidligere været involveret i projektet med levende musik på AUH, og netop nu forsøger hun at overbevise regionens øvrige hospitaler om at implementere ordningen i deres drift. 

At få musikalske tilbud ind i driften er nemlig den optimale måde at sikre deres overlevelse på, forklarer hun. 

Og det bedste argument i den sammenhæng er en god case, fortæller Pia Wiborg Astrup med henvisning til resultaterne fra undersøgelsen på AUH’s intensivafdeling. 

”Det vigtigste er at vise, hvilken forskel det gør for patienterne. Vi skal forklare hospitalsledelserne om, at det her ikke er flødeskum. Vi har evidens for, at det gør en mærkbar forskel for patienter og de ansatte, der gør det til en god investering,” siger hun med henvisning til, at den musikalske indsats også øger arbejdsglæden hos sygeplejerskerne.  

Hun uddyber, at musikindsatser tilmed ikke koster ret meget sammenlignet med andre poster i sundhedsvæsnet, og at man for mindre beløb kan få rigtig meget værdi. 

”Der er tale om dybt professionelle musikere, der leverer høj kvalitet, der gør en stor forskel for patienterne,” siger hun og fortæller, at hun indtil videre har oplevet lydhørhed på de hospitaler, hun har haft møder med. 

”Vi har en rigtig gode case med evidensbaserede resultater. Og det lytter man til med interesse,” fortæller hun.  

Nyt forsøg i gang 

For at sikre yderligere dokumentation for effekten af levende musik, er Linette Thorn og hendes kollegaer på Aarhus Universitetshospital i samarbejde med det Jyske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium i gang med endnu et forskningsprojekt, denne gang med 200 patienter.  

Her er der særligt fokus på den stressnedsættende effekt af levende musik, og Linette Thorn forventer, at resultaterne er klar i foråret 2026. 

Det er allerede lykkedes Linette og hendes kollegaer på AUH at få udgifterne til den levende musik sat på intensivafdelingens driftsbudget, men der skal det helst ikke blive, fortæller hun. 

Årsagen er, at af de enkelte afdelinger ofte skal spare fra år til år, hvilket konstant bringer musikken i fare. 

”Vi er ved at overtale hospitalets øverste ledelse om at få musikken ind i den generelle drift. Det vil også give andre afdelinger mulighed for at gøre brug af ordningen, hvilket de efterspørger,” siger hun og uddyber: 

”For en ydelse, der både reducerer stress, fremmer sundheden og skaber øjeblikke af menneskelig nærhed i en kritisk behandlingssituation, er 121.000 kroner om året en meget rimelig pris.”