Flere kvinder i Højskolesangbogen er godt nyt for ligestillingen

Højskolesangbogen er blandt de bedst sælgende bøger i Danmark. Den danner rammen om vores tradition for fællessang, og på den måde kan den ikke undgå at blive et spejl på, hvem vi er som folk – både nu og tidligere.

Men indtil 19. udgave kom på gaden i 2020, skulle man lede længe efter tekster og melodier skrevet af kvinder. Blot fem af de over 500 sange havde således både en kvindelig komponist og sangskriver i den forrige udgave fra 2006.

I den nye udgave er der 601 sange i alt, og 37 af dem har både en kvindelig komponist og forfatter. Tæller man de sange med, hvor blot den ene part er kvinde, er der 100 i alt, oplyser Folkehøjskolernes Forening i Danmark, der udgiver Højskolesangbogen.

Og det er forfatter Dy Plambeck godt tilfreds med. Hun var med i det seks personer store udvalg, der skulle udvælge sangene til den 19. udgave. Udvalget bestod denne gang af tre mænd og tre kvinder. Forrige gang var der en kvinde og syv mænd i udvalget.

Et vigtigt kriterium

Blandt de kriterier, udvalget skulle udvælge sange fra, var netop, at den kvindelige repræ-
sentation skulle forbedres, fortæller hun.

”Der var et stort behov for at få flere kvinder med, og jeg var meget involveret i at se på, hvilke kvinder, der var blevet overset gennem tiden, og hvem i vores nutid, der skulle med,” fortæller Dy Plambeck.

I praksis betød det, at Dy Plambeck kom på et mægtigt detektivarbejde, hvor hun gennem mange måneder pløjede sig igennem gamle sangbøger for at finde kvinder, der kunne komme i spil. 

Hun kiggede også i digtsamlinger for at finde kvindelige lyrikere, der kunne sættes musik til. Og tog kontakt til nulevende forfattere som Naja Marie Aidt med flere for at høre, om de havde tekster, der kunne sættes melodier til.

Kvinderne er der

Resultatet blev, at både glemte sange og gamle digte samt nulevende forfattere og musikeres tekster og melodier er kommet med i Højskolesangbogen, så den bedre repræsenterer den tid, vi lever i i dag, fortæller hun.

”Kvinderne var der – og er der i dag – men mange skulle findes frem fra en tid, hvor de er blevet overset. Og det arbejde, mener jeg, er vigtigt for både synliggørelsen af kvinder og ligestillingen mellem kønnene,” siger hun. 

Når hun i dag er tilfreds med antallet af kvinder i Højskolesangbogen hænger det også sammen med, at tanken om en 50/50 fordeling mellem kønnene i den nuværende udgave ville være umulig i praksis.

”Det kan man ikke nå i én redigering. Det ville bryde med både traditionen og de historiske forhold. Samtidigt skal det siges, at der ikke er nogen kvinder, der er kommet med, fordi de er kvinder. Kvaliteten har vejet tungest af alt, men vores arbejde har vist, at der er rigtig mange dygtige kvinder, hvis man leder de rigtige steder,” siger hun.

Kvinder er historisk set blevet overset

Hos Dansk Musiker Forbund vækker den øgede repræsentation også glæde hos forperson Søs Nyengaard. 

”Historisk set har kvindelige komponister og sangskrivere netop haft det svært, og jeg tør ikke tænke på, hvor mange talenter, vi er gået glip af gennem tiden, blot fordi de var kvinder. Nu er tiden en anden, og der er ved at blive rettet op den ubalance, hvilket kun er på tide,” siger hun.

Og det at flere kvinder netop bliver optaget i sangbogen, når den med jævne mellemrum opdateres, kan have en sneboldseffekt, der også hjælper på den musikalske ligestilling, håber hun.

”Det giver forhåbentligt inspiration til andre, der drømmer om at få deres sange optaget i samlingen, og styrker deres tro på, at det godt kan lade sig gøre,” siger Søs Nyengaard.