Ligestilling i bestyrelseslokalet er en strukturel udfordring

Der kommer mange eksempler på bordet, når instrumentalist og sanger Anne Eltard forklarer, hvordan struktur og sprog betyder noget i forhold til ligestilling og magtstrukturer. Også i de bestyrelser, hun er medlem af.

Eksempelvis er det ikke af ond vilje, men en ubevidst handling, når det til en generalforsamling kun er bestyrelsens mænd, der bliver placeret foran de deltagende medlemmer, og alle kvinder er endt ude på fløjen.

Og på scenen, når hun optræder, kan det være en ellers velment bemærkning om, at hun spiller lige så godt som en mand.

Små myggestik, kalder hun episoderne, der hver for sig måske ikke gør så meget, men som sammenlagt bliver et irritationsmoment. Der er nemlig et strukturelt problem, og det er det, der i fællesskab skal løses, fortæller Anne Eltard, der har fire årtiers erfaring i musikbranchen, hvor hun de sidste 20 år har været involveret i flere bestyrelser, herunder hos DMF Hovedstaden, AUTOR og Statens Kunstfonds repræsentantskab.

Gennem tiden har hun dog også oplevet en positiv forandring, hvor flere kvinder er kommet til i bestyrelserne. Men der er stadig mange strukturelle problemer og bias, der kommer mænd til fordel, og det sker på kvindernes bekostning, mener hun.

 ”Meget af det er ubevidst, hvor sproget og måden, man plejer at gøre tingene på, stammer fra en tid, hvor det var naturligt, at mændene bestemte. Og selv om tingene heldigvis ændrer sig, så vil det tage generationer, før vi er helt i mål,” siger hun.

Sproget betyder meget 

En sådan ændring kræver blandt andet, at der kommer nye generationer til, der er vokset op i en tid, hvor ligestilling har været italesat og praktiseret. Og at mænd og kvinder sammen arbejder med de udfordringer uligheden fører med sig. Det er nemlig et fælles problem, der kræver en fælles løsning, mener hun.

”De udfordringer, jeg oplever, bunder ofte i bemærkninger eller opførsel, der er ubevidst, og det handler om magt, hvor både sprog og adfærd har betydning. Også i bestyrelseslokalerne. Så det skal italesættes, når det sker,” siger hun. 
Og netop her mærker hun en indre konflikt, for hvordan gør man det, så det er inkluderende og konstruktivt, siger hun.

Svaret på det handler ifølge hende om, at der er bias, der skal aflæres gennem dialog, og en bedre fælles forståelse. Og så er der de tilfælde, hvor der ganske enkelt skal siges kraftigt fra.

 ”Det er både retorikken og strukturen, vi skal tage fat på. Enkeltstående sager gøres ofte til individets problem. Derved undgår vi at forholde os til den overordnede ubalance. I stedet skal vi blive bedre til at se, at vi har et fælles ansvar for at løse de her store udfordringer,” siger hun.

Et liv i bestyrelser

Musiker Charlotte Halberg har været medlem af hele 16 musikfaglige bestyrelser siden 1974. Blandt dem kan nævnes Jazz Danmark, Statens Musikråd, Nordisk Musikkomité og Dansk Musiker Forbund.

Hendes mantra har altid været, at hvis noget ikke er i orden, så skal man selv være med til at lave det om. Og den devise har hun brugt til at søge indflydelse, fortæller hun, og opfordrer i samme åndedrag andre kvinder til at gøre det samme.

”Hvis uligheden mellem mænd og kvinder i bestyrelser skal ændres, skal kvinder også stille op og hjælpe hinanden frem. Vi kan ikke vente på, at mændene selv byder os indenfor, for virkeligheden er, at mænd ofte får deres egne mandlige venner og bekendte ind. Den lurede jeg hurtigt, og når jeg har kunnet, har jeg også hjulpet andre kvinder ind,” fortæller Charlotte Halberg, der ofte har oplevet at være både den første og den eneste kvinde i flere af de bestyrelser, hun har været medlem af.

Giver større viden

Kvindelig repræsentation er nemlig ekstremt vigtig, fortæller hun, da diversiteten både styrker bestyrelsens faglige arbejde og sikrer de bedste vilkår for de medlemmer, som bestyrelsen repræsenterer.

For som kvinde hører man måske om udfordringer eller muligheder gennem sit netværk, der ikke kommer mændene for øre. Og uden at kunne sætte ord på, hvad det præcist dækker over, så tilfører kvinder mere viden, større perspektiv og en bedre dynamik til bestyrelser, forklarer hun.

”Det er ekstremt vigtigt, at kvinder er med, og det er faktisk også mit indtryk, at kvinder ofte er mere arbejdssomme i en bestyrelse end mange mænd,” siger hun.

Af ovennævnte årsager er Charlotte Halberg også fortaler for, at der kommer kvoter, der sikrer en lige fordeling mellem mænd og kvinder i de statslige bestyrelser. Og fortaler for, at der helt generelt kommer flere kvinder ind i bestyrelserne landet over.

Men det kræver, at der er dygtige og erfarne kvinder, der stiller op. Og at der er kvikke øjne i bestyrelserne til at pege på kvinder, der vil kunne tilføre bestyrelsen ny energi og viden, mener hun.

 ”Jeg har nok oplevet en tendens til, at kvinder en gang i mellem har gået og gemt sig lidt. Og min erfaring er, at der ofte er kvinder, der ikke stiller op, selv om de har stor viden og erfaring om det pågældende område. Så det er bare med at række armen i vejret, så vi også selv hjælper med at skabe en bedre balance,” slutter hun.