Fagbladet Musikeren

FAIR PRACTICE: En ny kultur i kulturbranchen

Når man lever af musik, er fair arbejdsforhold ikke et tilvalg – det er en nødvendighed. Derfor er Dansk Musiker Forbund dybt involveret i arbejdet med at udvikle et dansk Fair Practice-kodeks, der skal skabe mere gennemsigtighed, rimelige vilkår og et bæredygtigt arbejdsliv for kunstnere på tværs af kulturen.

Der er brug for et mere bæredygtigt arbejdsmarked for kunstnere i Danmark. Et kommende dansk Fair Practice-kodeks skal derfor forbedre arbejdsvilkårene for kunstnere og kulturskabere i hele kulturfeltet.

Ambitionen er, at kodekset ligger klar i det nye år, hvorefter implementeringen på tværs af kulturlivet kan begynde og forhåbentlig vinde bred indpas hurtigst muligt.

Bag arbejdet står Dansk Kunstnerråd, hvor DMF er repræsenteret i bestyrelsen ved Henrik Jansberg. Kodekset bygger på fem kerneværdier: fair betaling, bæredygtigt arbejdsliv, diversitet, gennemsigtighed og tillid – og udvikles med inspiration fra en hollandsk model, der har vist sig ganske effektiv.

Dansk Musiker Forbund har været involveret fra starten, og forbundet betragter kodekset som et afgørende skridt mod et mere gennemsigtigt og professionelt arbejdsliv for musikere, fortæller DMF’s forperson, Thomas Sandberg.

Fair betaling og diversitet
“Som fagforening for professionelle musikere er et dansk Fair Practice-kodeks vigtigt, fordi det er med til at sikre, at vores medlemmer får et bæredygtigt arbejdsliv. Det gælder alt fra fair betaling og diversitet til transparens omkring projekternes samlede økonomi og musikernes del af kagen,” siger Thomas Sandberg.
 

DMF’s forperson, Thomas Sandberg, ser et dansk Fair Practice-kodeks som afgørende for, at mange danske musikere får et bæredygtigt arbejdsliv.

Især for musikere i det frie felt – hvor mange arbejder som selvstændige og uden overenskomst – kan kodekset fungere som en vigtig rettesnor.

“Det er særlig vigtigt på det frie område, hvor der ikke er overenskomster at forholde sig til. Her vil kodekset være en rettesnor, der sætter nogle grundregler for, hvilke rettigheder man har, når man som kunstner hyres til et projekt.”
Thomas Sandberg peger samtidig på de gamle forestillinger om, at arbejdet i sig selv er løn nok.

“Der findes stadig nogle narrativer om, at man er heldig at få lov at arbejde med sin hobby. Det giver et ikke-bæredygtigt arbejdsliv, som det nye kodeks skal gøre op med.”

DMF er med ved bordet
I Dansk Kunstnerråds arbejdsgruppe, som har udarbejdet det danske Fair Practice-kodeks i samarbejde med initiativtagerne Maj Horn og Sine Tofte Hannibal, sidder Dansk Musiker Forbunds næstforperson Henrik Jansberg.
Han forklarer, at kodekset skal gøre op med manglen på viden om kunstneres arbejdsvilkår og give arbejdsgivere konkrete retningslinjer for samarbejde med kunstnere.

“For at sikre reel effekt er det afgørende, at dem der støtter kunsten – kommuner, staten og fondene – selv forpligter sig til at overholde kodekset og kræver det samme af de projekter, de støtter,” siger Henrik Jansberg.

Når kodekset er klart, er det næste store skridt implementeringen. Her spiller Københavns Kommune allerede en central rolle. Kommunen har på baggrund af erfaringerne fra Holland besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal følge Fair Practice-arbejdet tæt og forberede drøftelser om, hvordan kommunen kan understøtte ordnede og rimelige arbejdsforhold i kulturlivet.

Henrik Jansberg ser det nye kodeks som den bedste mulighed længe for et opgør med de urimelige forhold, musikere længe har måttet arbejde under.

Modvirker social dumping
På den baggrund forventer Henrik Jansberg, at kommunen vil implementere kodekset – blandt andet som værktøj mod social dumping, som der netop nu er politisk fokus på.

Det er også afgørende, at arbejdet med Fair Practice får en central rolle i den kommende scenekunstreform, siger Henrik Jansberg. Særligt når det gælder det frie felt.

“Værdierne i kodekset er et let tilgængeligt redskab for alle, der ansætter eller samarbejder med kunstnere. Hvis det skal virke og gøre en forskel, skal vi have dem, der finansierer det kunstneriske system, til at forpligte sig til at følge det. På den måde får vi et fælles sprog for rimelige arbejdsvilkår, som også kan fungere som pejlemærke over for publikum og samarbejdspartnere.”

Realistiske forventninger 
Henrik Jansberg understreger, at Fair Practice er tænkt til at skabe realistiske forventninger i hele fødekæden. For musikere betyder gennemsigtigheden, at man tydeligt kan se, om man er del af en fair aftale eller ej. 

Han ser også tegn på, at publikums bevidsthed om ordningen kan få mere at sige i fremtiden.

“På sigt kan jeg godt forestille mig, at de steder, der følger Fair Practice-principperne, får et Fair Play-mærkat – ligesom man kender det fra andre mærkningsordninger – som folk så kan vælge ud fra.”

En endelig version af Dansk Kunstnerråds Fair Practice-kodeks forventes vedtaget på årsmødet i maj 2026. Herefter kan det afprøves i pilotprojekter på tværs af kulturlivet – og forhåbentlig også i Københavns Kommune.

“Det her er den bedste mulighed, der har været i meget lang tid, for endeligt at tage et opgør med de urimelige forhold, som musikere og kunstnere alt for længe har måttet arbejde under,” siger Henrik Jansberg.