Bolette vinder fornem pris og takker af efter 38 år i Den Jyske Opera
Når Bolette Bruno Hansen ved årsskiftet forlader Den Jyske Opera, markerer det afslutningen på næsten fire årtier i det hæderkronede ensemble.
38 år med utallige roller, forestillinger og prøver – og nu en afsked, der bliver krydret med en af de fineste anerkendelser, man kan få som korsanger: De Professionelle Korsangeres Hæderspris, der uddeles af Korsangernes Fællesråd. Prisen modtager også Ann-Christin Wesser Ingels, der var indstillet af Ars Nova.
”Jeg er både rørt og stolt over prisen. Den betyder utrolig meget for mig, fordi det er mine kolleger, der har indstillet mig. De ved, hvad det kræver at være korsanger, og jeg føler virkelig deres kærlighed bag den her anerkendelse,” siger Bolette Bruno Hansen, der begyndte sin musikalske rejse på konservatoriet i 1980.
I den forbindelse fortæller hun, at det netop var på konservatoriet, at hun for første gang oplevede følelsen af at være “helt hjemme,” og at hun med stor entusiasme kastede sig ind i de mange undervisningstimer, øvning og fag, der dengang gjorde sangeruddannelsen til en af de dyreste og mest krævende uddannelser i landet.
Vil savne kollegaer
Da hun i 1987 satte fod på scenen i Den Jyske Opera for første gang, var det begyndelsen på et livslangt arbejdsliv i musikken. Hun har været en del af operahusets udvikling på godt og ondt – fra år, hvor koret havde 24 fastansatte, til de seneste år, hvor antallet er blevet markant reduceret.
”Jeg vil komme til at savne mine kolleger – også selv om vi ikke længere er så mange tilbage længere. Der er et helt særligt fællesskab i et ensemble, som jeg har været taknemmelig for at være en del af så længe,” siger Bolette, der i dag er 67 år gammel.
At stoppe på Den Jyske Opera betyder dog ikke et farvel vil musikken. Tværtimod brænder Bolette stadig for musikken – og hun vil gerne aflive en udbredt forestilling.
”Der er en sejlivet myte om, at sangere er færdige, når de fylder 50 eller 60 år. Det er simpelthen ikke sandt. Hvis man arbejder med sin stemme og sin krop hver dag, holder teknikken ved lige og har god sparring, kan man synge meget længere. Jeg er 67 og har masser at give,” siger Bolette, der beskriver det at synge som en kropslig og sjælelig oplevelse:
”Det er som at komme til live, hver gang på ny, når man sætter en tone an og sender den ud i rummet, mens man både lytter efter rummets respons og de andre stemmer og uden stop eksperimenterer med sin egen klangs svarmuligheder på både rummet og de andre sangere”.
Musik som livsnerve
For Bolette har musikken derfor været en konstant ledsager gennem livet. Inspireret af sin mormor, der selv var uddannet sanger på Det Kongelige Musikkonservatorium, valgte hun stemmen som sit instrument.
”For mig er musikken, ved siden af kærligheden, noget af det vigtigste i livet. At stå midt i et kor og mærke klangen opstå i rummet – det er en følelse, jeg aldrig bliver træt af,” siger hun.
Hun peger på, at korarbejdet også er dannende: Man skal hele tiden finde balancen mellem at træde frem og at holde sig tilbage, alt efter hvor musikken kræver det.
”Det handler om at lytte, om at farve og forme stroferne. Samklang er et møde mellem mennesker, og det er det, der gør det så stærkt.”
Fremtiden kalder
Selv om hun nu siger farvel til Den Jyske Opera, er det ikke et farvel til musikken. Bolette vil fortsat tage assistentjobs, synge koncerter og måske prøve kræfter med nye roller. Samtidig håber hun at starte et ensemble for sangere, der – ligesom hende – forlader en fast ansættelse, men stadig længes efter at synge sammen.
”Jeg ved, at jeg ikke kan undvære musikken. Jeg vil også gerne synge mere sammen med min datter, Clara Stengaard Hansen, som er klassisk sanger, og nu hvor hendes søn er begyndt på Sangskolen i København, fortsætter familietraditionen. Det glæder mig meget.”
Med hædersprisen i hånden, et helt liv i den Den Jyske Opera snart bag sig – og en brændende lyst til at fortsætte med at synge – lukker Bolette Bruno Hansen nu altså snart ét kapitel i sit liv, mens et nyt begynder.
Og selv om beslutningen om at stoppe også hænger sammen med de udfordringer, Den Jyske Opera har været igennem de seneste år, er det vigtigt for Bolette at understrege, at hendes afsked også er præget af taknemmelighed.
”Jeg har været en heldig sanger på mange måder. Jeg har fået lov til at arbejde med musik på højeste niveau i næsten fire årtier, og jeg har oplevet, hvordan musikken kan binde mennesker sammen. Det er jeg dybt taknemmelig for,” slutter hun.