Annonce: Nyt efteruddannelsestilbud til musikskolelærere
Et hold kursister fra forskellige musikskoler afslutter inden længe det første gennemløb af uddannelsen. De peger alle sammenstemmende på værdien af at blive introduceret til nye pædagogiske værktøjer til musikskoleundervisningen og samtidig reflektere over, hvordan de kan bruges i den daglige praksis, et efteruddannelsestilbud, der falder på et tørt sted:
”I virkeligheden handler det om, at det her pædagogikum er noget, som er yderst tiltrængt, fordi vi jo står som musikskolelærere uddannet på konservatoriet uden de pædagogiske færdigheder, man får på f.eks. læreruddannelsen,” fortæller Christoffer G. Find fra Faaborg-Midtfyn Musikskole.
Jakob Popp Riis Hansen er musikskoleleder fra Faaborg-Midtfyn Musikskole, og han har sendt 11 fra sit lærerteam på efteruddannelsen, idet det giver lærerne en mulighed for at fortsætte med sparring og udvikling også efter uddannelsen er overstået.
”Pædagogisk efteruddannelse af mere teoretisk karakter har længe været en mangelvare på musikskoleområdet. Det at praktisere god undervisning med rod i faglige didaktiske overvejelser er blevet et krav og en nødvendighed i musikskolerne grundet de mere mangfoldige tilbud, der er i musikskolerne i dag end for ti år siden,” siger han.
Kurset er opbygget som fem moduler a to dages varighed.