324.000 færre gæster: Store koncerter truer dansk musikliv
En alvorlig udvikling på den danske livescene er godt undervejs. Kombinationen af et stigende antal store arenakoncerter med primært udenlandske stjerner og en ny SoMe-drevet musikkultur truer nemlig det musikalske økosystem og indtjeningsmulighederne for danske musikere.
Det mener både eksperter og branchefolk, Musikeren har talt med.
Når internationale koncertarrangører dominerer markedet med arenakoncerter og udenlandske superstjerner, bliver det vanskeligt for små spillesteder og uafhængige arrangører at følge med – både økonomisk og opmærksomhedsmæssigt, lyder kritikken.
En udvikling, der er aldeles fremskreden i bl.a. USA og England, hvor der barsles med lovgivning og opbrydning af monopollignende tilstande for at beskytte forbrugere såvel som det lokale musikliv. Og konsekvenserne er til at føle på: I 2023 blev omkring 13 procent af de britiske scener nedlagt med 4.000 mistede arbejdspladser til følge.
Herhjemme underbygges samme udvikling tilsyneladende af de nyeste tal fra Danmarks Statistik, der viser, at antallet af årlige koncertgæster på de regionale spillesteder er faldet med 105.000 – ca. 16 procent – fra 2018 til 2023.
I samme periode har landets øvrige spillesteder set et fald på hele 219.000 koncertgæster. Det svarer til 26 procent. Og i alt har alle landets spillesteder mistet 324.000 gæster på fem år.
Samtidig er andelen af publikummer, der vælger en større koncert, steget, og det samlede antal koncerter er faldet med 2.200 stk. fra 2018 til 2023.
Sidste år udgjorde koncerter med 5.000 gæster eller derover således syv procent af det samlede antal koncerter, men dækkede 35 procent af det totale publikumstal.
Det er en stigning på 10 procentpoint i andelen af publikummer i de store koncerters favør sammenlignet med 2018, der er det år, man begyndte at føre statistik over området.
Og trods et tab på over 300.000 gæster hos landets spillesteder siden 2018, er det samlede antal publikummer til live musik i Danmark ikke faldende – tværtimod er antallet steget fra 7,5 mio. i 2018 til 7,8 mio. i 2023.
Taber i et nulsumsspil
Mens corona-nedlukningerne, der varede fra marts 2020 frem til februar 2022, har forrykket både publikumsvaner og forbrugsmønstre, kan den ændrede koncertadfærd ikke alene tilskrives corona, mener Fabian Holt, der er lektor i kommunikation på Roskilde Universitet og udgav doktorafhandlingen ’Everyone Loves Live Music’ i 2020.
Han er blandt landets førende eksperter indenfor koncertkultur og fortæller, at han de sidste 20 år via sit arbejde har set en voldsom ændring af det musikalske landskab drevet af kommercielle interesser hos internationale virksomheder.
”Det er blevet – og bliver stadig – sværere for danske musikere at leve af at spille live musik på grund af det stigende antal koncerter med internationale stjerner,” siger han og uddyber, at de største stjerner pr. definition er i stand til at opnå stor opmærksomhed - men når hele verden kigger på dem, overskygges de mindre kendte artister.
”Koncerter med de mindre kendte navne på spillestederne bliver mindre synlige, og forbrugernes budget går i højere grad til nogle få koncerter og festivaler med internationale stjerner. Der er en grad af nulsumsspil i forbrugerens opmærksomhed og pengepung,” siger Fabian Holt.
Tendensen, forklarer han, skyldes også medieudviklingen, hvor yngre generationer vokser op med et mere internationalt mindset.
Lektor og ekspert i koncertkultur ved Roskilde Universitet, Fabian Holt, er kritiskoverfor indtoget af udenlandske koncertarrangører i Danmark. Foto: Dante Holt
”Men udviklingen er blevet udnyttet kommercielt af den overvejende amerikansk ejede medie- og kulturindustri, som har fået lov til at centralisere og skabe en grad af monopol,” siger Fabian Holt med henvisning til, at især Live Nation dominerer markedet for internationale stjerner, og at disse stjerner også promoveres via musiktjenester.
”Stjerneeffekten, som de internationale navne kommer med, betyder, at de store koncerter bliver dem, som alle taler om og alle skal se. Og det skaber ikke mere interesse for mindre artister.” siger han.
Vækstlaget betaler prisen
Blandt de største danske musiknavne er udviklingen mod færre men større koncerter også slået igennem.
Sammen med de i forvejen mange store koncerter med internationale navne bekymrer det forperson for Dansk Musiker Forbund, Thomas Sandberg.
Årsagen er, forklarer han, at når musikere, der tidligere tog på turné landet rundt, kun spiller arenakoncerter, går det ud over det lokale musikliv, særligt i de fem største byer.
”Det ødelægger jo den grundlæggende idé om, at musikere tager på tourné landet rundt, og vi ser en tendens til, at hele det musikalske økosystem bliver drænet på grund af det,” siger Thomas Sandberg.
Han uddyber, at konsekvensen er ikke blot den, at det musikalske udbud lokalt bliver mindre - de manglende indtægter hos lokale spillesteder rammer også det musikalske økosystem.
Forperson hos DMF, Thomas Sandberg, er bekymret for udviklingen på dendanske livescene, hvor lokale musikere misterjobs og indtægter.
”Priserne på de store arenakoncerter stiger voldsomt, og folk ender med at bruge et helt års koncertbudget på én koncert. Det betyder, at der er færre penge til de øvrige, mindre koncerter med musikere, der er på vej frem,” siger han.
Det medfører en skævvridning, der går ud over det mangfoldige musikliv og udviklingen af samme, mener han.
Nye og unge musikere har nemlig brug for små scener, hvor de kan prøve kræfter med publikum, udvikle deres live-performance og skabe følgeskab. Hvis de scener forsvinder, mister talenterne muligheden for at vokse, og det danske musikliv mister sin fødekæde, forklarer Thomas Sandberg.
”I stedet for at pengene bruges lokalt, hvor de gavner danske musikere mest, ender de lommerne hos særligt Live Nation, der ikke er sat i verden for at drive kulturpolitik, men for at generere så stort et overskud som muligt.”
Lykkeligt for dansk musikliv
Helt så enkelt er det dog ikke, mener Jakob Sørensen. Han er direktør for musikselskabet The Bank, der bl.a. stod bag de tre store koncerter i Parken med The Minds of 99, som omkring 150.000 publikummer indløste billet til.
Jakob Sørensen er enig så langt, at livescenen er undergået det, som han kalder en profitstyret magtcentralisering, der giver vækstlaget en udfordring, når det gælder om at tage skridtet op på den næste store scene: Pengene ligger i de store navne, ikke i mellemlaget.
Men han køber ikke præmissen om, at vækstlagets udfordringer én til én skyldes de store koncerter.
”Det er en mere kompleks problemstilling, som jeg gerne ser grundig undersøgt af eksempelvis Kulturens Analyseinstitut, før vi taler for meget om, hvordan vi gør noget ved det,” siger han.
At danske musikere de seneste år har vist, at de kan hamle op med de store udenlandske navne på livescenerne, er han kun begejstret for.
Jakob Sørensen erdirektør for musikselskabet The Bank, der bl.a. stod bagkoncerterne i Parken med The Minds of 99.
”Det er sundt og lykkeligt for dansk musikliv, at vi tager konkurrencen op, for de udenlandske stjerner kommer, om vi vil det eller ej,” siger han og påpeger, at udviklingen med fokus på de store navne ligger i tiden og særligt ungdomskulturen – Live Nation eller ej.
Han opfordrer derfor til, at man internt i det danske musikmiljø farer med lempe, når det kommer til at pege fingre.
”I stedet skal vi have en analyse af, hvordan vi kan udnytte det momentum, dansk musik er inde i, til at hjælpe hinanden fremfor for at springe direkte til lovgivning,” siger han.
Tror det vender
Hos interesseorganisationen Dansk Live, der har en række danske spillesteder og Live Nation som medlemmer, er direktør Esben Marcher ikke bekymret over den udvikling, han ser på den danske livescene.
Hans indtryk er, at ’kagen bliver større’, fordi de store koncertarrangører via heftig markedsføring er i stand til at tiltrække publikummer, der ellers ikke ville være gået til koncert, fortæller han.
Når det kommer til de nedadgående tal for danske spillesteder siden 2018, tror han på, at de vil rette sig.
”Fra vores medlemmer hører jeg, at det går den rigtige vej i forhold til at indhente det fald i antal gæster, der stadig er siden corona-nedlukningerne,” siger Esben Marcher.
Heller ikke tendensen til, at danske musikere for tiden satser på de større arenakoncerter, bekymrer ham. Men han forstår godt, hvis situationen er frustrerende for de koncertsteder, der tidligere kunne tiltrække de største danske navne, men ikke længere kan.
”Men den udvikling vender, tror jeg. Der er ikke noget, der er konstant i den her branche, og på et tidspunkt vil både musikerne og publikum noget andet,” siger Esben Marcher.
Hos Dansk Musiker Forbund har Thomas Sandberg dog svært ved at følge optimismen hos Dansk Live.
”Vi kan se mod England og USA, hvor de er længere fremme end os i den her udvikling. Tendensen vil ikke ændre sig ikke, tværtimod. Og mens det er fint at tro på, at tingene bliver bedre, vil jeg hellere være forberedt på, at det – set med danske musikerøjne – bliver værre,” siger han.
Støt dansk musikliv
Derfor ser Thomas Sandberg – lige som Jakob Sørensen fra The Bank - gerne et stærkere sammenhold i musikbranchen, der i samarbejde kan udvikle og påvirke den fremtidige politik på området.
”Vi står over for en international udvikling med enorme aktører, hvor vi hurtigt bliver meget små. Vi skal stå sammen, hvis vi skal kæmpe imod de kræfter, der lige nu ændrer det danske musiklandskab,” siger han.
Tilbage hos ekspert i koncertkultur Fabian Holt er det i hans optik nødvendigt med politiske ændringer, hvis udviklingen skal vendes.
”Der er flere eksempler på, at politikerne i deres iver for prestigebyggerier og omtale af deres byer har brugt mange penge på samarbejder med internationale virksomheder som Live Nation fremfor at investere dem i det lokale musikliv,” siger han.
Her henviser han særligt til Royal Arena i København og festivalen Tinderbox i Odense. Og mens baggrunden for at give støtte også handler om at give indbyggerne i kommunerne et større udbud af musik, risikerer det i stedet at mindske det, mener han.
”Landets største kommuner skal stoppe med at give midler, der kommer internationale virksomheder til gode. I stedet skal der laves langsigtede musikplaner med større inddragelse af de lokale musikmiljøer.”