Som medlem af Dansk Musiker Forbund sikrer vi dig de bedst mulige rettigheder på arbejdsmarkedet og i musikbranchen, så du kan styrke din karriere som artist eller solist.
Vi hjælper dig med forhandling, faglig udvikling og karrieremuligheder. 
 
Du kan få individuel professionel rådgivning om, hvordan du sætter din pris, når du skal ud at spille. 
Se, hvad du som minimum skal have, når du er ude at spille, i tarifplanen

Vi har kompetente rådgivere, der hjælper dig, når du skal sætte dit navn på kontrakten - både med pladeselskabet, spillestedet og management bureauet. Og du kan også få rådgivning om, hvordan du er dækket af vores overenskomster, fx hvis du også er musikunderviser.  
 
Samtidig tilbyder vi mulighed for at søge midler hos os fx til faglig dygtiggørelse helt på dine præmisser gennem De Kollektive Rettighedsmidler.  

Du kan også booke vores specialist i Skat og få et kig på din årsopgørelse eller få styr på bilagene fra sommerens koncerter.