Vi kommer stærkt igen efter coronaen
En djævel på skulderen
Sara Nigard Rosendal, slagtøj og komposition
Kan du give et kort rids af, hvordan dit arbejdsliv plejer at se ud?
Jeg arbejder freelance som slagtøjsspiller og komponist og så lidt undervisning ved siden af. Jeg har også afløst lidt i nogle symfoniorkestre, men de seneste år har jeg fokuseret på den mere eksperimenterende musik, så nu spiller jeg mest ny musik. Men jeg har haft et godt flow af opgaver, og det har også skabt et godt flow i min økonomi.
Hvordan har det så været det seneste år?
En stor del af coronaperioden har jeg faktisk været på barsel og derfor ikke rigtig berørt af nedlukningen. Jeg har ikke som så mange andre oplevet at få ting aflyst, for jeg havde alligevel ikke rigtig noget planlagt. Men der var lige lovligt tomt i kalenderen, da jeg kom tilbage i august, så jeg gik direkte på dagpenge. Jeg nåede dog at komme lidt ud at spille i efteråret og havde også nogle Levende-Musik-i-Skolen-koncerter, før skolerne også lukkede ned.
Hvad er status på dit arbejdsliv her og nu?
Status er, at jeg lige nu er hoppet af dagpengene, fordi jeg faktisk har en del arbejde den kommende tid. Det drejer sig mest om nogle kompositionopgaver, men det er jo spændende, om vi overhovedet får lov til at opføre nogle af de partiturer, vi afleverer. Jeg skulle også have begyndt på et nyt undervisningsjob her i januar. Det er jo så ikke blevet til noget, men er udskudt på ubestemt tid.
Min kalender de næste tre måneder ser egentligt ok ud. Jeg har nogle ret langsigtede projekter, der skal til at starte op, og jeg har også stadig nogle spillejobs i marts måned – men de bliver muligvis aflyst. Det er meget usikkert alt sammen. I april har jeg prøver og forestillinger på den fynske opera, hvor vi skal opføre et remake af Monteverdis L’Orfeo, som jeg har arrangeret med We like We, hvis det altså bliver til noget.
Alting er meget uvist, og det er svært at arbejde på den måde, synes jeg. Bekymringen bliver en lidt mærkelig djævel på skulderen, der hæmmer den kreative proces.
Hvilket udfordringer ser du som de væsentligste de næste tre til fem måneder?
Flere af mine projekter løber helt ind i 2022, så jeg er ikke bekymret på den lange bane. Men jeg mangler de faste små spillejobs, som gør, at økonomien hænger sammen. De er vigtige for det bæredygtige musikerliv, for det ene spillejob genererer jo gerne det andet. Men det pendul er stoppet nu.
Jeg er dagpengeberettiget, så økonomien er ikke det største problem. Men det er en mærkelig følelse på den ene side at blive lovprist i aviserne for sit kunstneriske virke – og så på den anden side sidde her på dagpenge. Det er virkelig en underlig fornemmelse.
Hvor ser du muligheder i den kommende tid?
Jeg har lige sendt en arbejdslegatansøgning afsted, og selvom jeg godt ved, at det er der også virkelig mange andre, der har gjort, så håber jeg så meget at få det. Så kunne man bruge denne periode til at fordybe sig lidt. Det ville være en god måde at bruge tiden på. Det er også den eneste mulighed, der virkelig er. Alt andet er jo afhængigt af, om vi har nogle spillesteder at optræde på, og det er jo så usikkert lige nu.
Hvad håber du for 2021?
Jeg håber, at det, at vi har været så pressede, betyder, at vi kommer virkelig stærkt igen, og at publikum er sultne efter mange koncerter. Kultur og musik binder os sammen, og derfor er der brug for os, når vi kommer ud på den anden side.
Lad os dyrke og styrke musikkens fællesskab
Benjamin Aggerbæk, sanger, guitarist og sangskriver
Foto: Niels Gether
Kan du give et kort rids af dit arbejdsliv som det plejede at se ud?
Jeg har altid kaldt mig selv en kludetæppemusiker, der syr en masse forskellige opgaver sammen til et tæppe, der så kan holde mig varm. Jeg er både sanger og sangskriver i eget navn, selskabsmusiker, arrangør og underviser. Så har jeg det politiske arbejde i DMF, hvor jeg både sidder i Københavns lokalafdelings bestyrelse og i hovedbestyrelsen. Jeg bruger også min sangskrivning til at hjælpe kriseramte børn og mødre, og i den forbindelse har jeg lavet noget musikteater for børn. Jeg har kort sagt haft paletten fuld og rigtig godt gang i butikken.
Hvordan har det så været det seneste år?
Det så sort ud i marts, men allerede i starten af april lavede jeg sammen med nogle andre en ansøgning og fik en ret stor pose penge fra en akutpulje til at lave koncerter på plejehjem. Vi fik udviklet nogle bærbare batterier til vores udstyr, og så kunne vi simpelthen spille på parkeringspladser, i gårdhaver og gange, uden det var besværligt. Jeg spillede måske 50-60 koncerter fra april til august, og det var skønt. Selvom jeg manglede noget af det, jeg plejede at lave, så blev det afløst af noget andet, som også var godt, og som coronaen faktisk havde skabt. Så for mig var det først i september, at krisen rigtig kunne mærkes.
Hvad er status på dit arbejdsliv her og nu?
Lige nu har jeg ikke så forfærdelig meget at lave. Men alligevel er der lidt, og i denne uge skal jeg i studiet et par dage og har også en online koncert for et privat firma. Men ellers er der skræmmende lidt i kalenderen. Jeg bruger tiden på at kigge dybt ind i mulighederne for at få et arbejdslegat. Og så forsøger jeg at bruge al den frustration, jeg selv føler over hele situationen, til at hjælpe andre via mit arbejde i DMF med at navigere i det her vacuum af usikkerhed.
Hvilket udfordringer ser du som de væsentligste de næste tre til fem måneder?
Den største bekymring, jeg har, går på, at vi ikke ved, hvornår det hele bliver bedre. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at vi er det sidste led i rækken af ting, der bliver åbent i samfundet.
Det er også en udfordring, at kompensationspakkerne er så besværlige. Når man har et langt arbejdsliv baseret på mundtlighed, er det svært at fremvise kontrakter og skriftlige aftaler. Mange musikere er, som jeg selv, ikke så organiserede, og jeg synes godt politikerne kunne gøre det lettere for os.
Hvor ser du muligheder i den kommende tid?
Jeg er stadig i tæt kontakt med de steder, jeg fast laver noget for. Jeg passer løbende forbindelsen, så når det giver mening, og vi må, så er vi klar til at åbne op. Vi er også startet på at sende ud til plejehjemmene igen for at informere om, hvad vi kan tilbyde. Så jeg er hele tiden og løbene i gang med at pleje mine kontakter.
Hvad håber du for 2021?
På nogle måder har der jo under coronaen været masser af fokus på kunst og kultur. Det håber jeg fortsætter. Glæden blandt danskerne ved fællessang, morgensang og alle mulige andre tiltag har virkelig været et lyspunkt. De koncerter, vi spillede hen over sommeren, gav også stående applauser, som vi nærmest aldrig har oplevet det før. Der er behov for den åndelige føde. Det giver håb og basis for, at vi virkelig kan dyrke og styrke musikkens fællesskab, når vi endelig åbner op igen.
Det åndelige afsavn er det værste
Andreas Fryland, slagtøj
Foto: Harald Kahn (Berlin)
Kan du give et kort rids af dit arbejdsliv, som det plejede at se ud?
Siden 2008 s har jeg levet af at spille som freelancetrommeslager og af at undervise på musikskoler og forskellige MGK'er. Jeg spiller i mange forskellige sammenhænge, men mest inden for de akustiske genrer som blandt andet jazz. På de vildeste uger har jeg godt kunnet nå fem jobs på en weekend, og sammen med et par stykker i løbet af ugen og lidt undervisning har det ofte givet et ret tætpakket program.
Hvordan har det så været det seneste år?
Hvis man skal kigge samlet på perioden, så har jeg måske haft, hvad der svarer til tre eller fire måneders arbejde i alt. Det meste har været undervisning, men selv her har der også været mindre end normalt. Man kan jo for eksempel ret dårligt undervise i sammenspil online. Som supplement har jeg været på dagpenge, og af den grund har jeg ikke lidt nogen økonomisk nød for alvor.
Lige nu er det heldigt, at jeg aldrig har været den slags musiker, der turnerer meget uden for Norden og med kæmpestore setups, for så ville jeg jo virkelig have lidt afsavn. Jeg spiller i mindre bands og på mindre scener for publikum på mellem 30 og 500 mennesker. Noget af året har det jo heldigvis godt kunnet lade sig gøre. I sommer måtte jeg faktisk aflyse en hel masse familieaktiviteter, fordi der var så stor efterspørgsel, og jeg måtte selvfølgelig bare springe til. Jeg har nærmest heller aldrig haft så travl en september, fordi jeg sammen med nogle andre fik søgt nogle coronapuljer, som skulle afvikles der. Men herefter begyndte aflysningerne jo så at komme.
Hvad er status på dit arbejdsliv her og nu?
Ja, det er jo ret forfærdeligt, for der bliver slet ikke booket noget nu, så min kalender er bare tom. De få ting, der var landet her i januar og februar, er blevet flyttet til efteråret. Så hvis der blev lukket op for alting i morgen, ja, så ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle lave. Jeg har et par indspilningsprojekter i marts og april, men ellers er der ikke noget at se frem til på den kunstneriske front.
Hvilket udfordringer ser du som de væsentligste de næste tre til fem måneder?
Jeg kan helt ærligt sige, at jeg er ikke bekymret for aflysninger – for jeg har simpelthen ikke noget i kalenderen, der kan blive aflyst. Det er heller ikke økonomien, der er det største problem. Fornemmelsen af økonomisk usikkerhed og lavvande er jeg vant til – og fordi jeg får dagpenge nu, har jeg nærmest aldrig haft så stabil en indtægt før i mit liv.
For mig er det klart det åndelige afsavn, der er det værste. Når jeg ikke er ude at spille, så mangler jeg halvdelen af mit liv simpelthen. Det er hårdt ikke at føle, man gør en forskel derude med sin musik.
Hvor ser du muligheder i den kommende tid?
Jeg er rimeligt optimistisk anlagt, og jeg tror på, at når der bliver givet grønt lys igen, så kommer der jobs også. Sådan har det altid været. Lige når man synes, der er dødvande, bum, så kommer der et eller andet ind fra højre, som lige redder det hul, der var den måned.
Jeg har aldrig gjort særligt meget for at blive booket, men når der bliver åbnet igen, vil jeg tage fat i nogle af de spillesteder, jeg har god kontakt til, for at sætte gang i noget.
Hvad håber du for 2021?
Jeg prøver lidt at lægge en dæmper på forhåbningerne, for så bliver man ikke så skuffet, hvis de ikke holder. Men jeg tror på, vi er ude at spille igen til maj under nogenlunde de samme forhold som i efteråret. Men vi ved jo reelt ingenting.