Verdens største tyveri af ophavsret: AI støvsuger nettet for al musik

”Det største ophavsretstyveri, verden har set, sker lige nu ved hjælp af AI.” 

Konstatering kommer fra Morten Rosenmeier, der er professor i ophavsret ved Københavns Universitet og med i bestyrelsen for en række ophavsretlige forvaltningsorganisationer. 

Den bombastiske udmelding skyldes, at amerikanske tech-giganter indsamler enorme mængder data fra forskellige kilder, som bruges til at træne og forbedre AI-modeller. Det kalder man også at høste, og lige nu høstes alle de værker, der er tilgængelige på internettet, inklusive musik. 

Indtil videre foregår det uden om de ophavsretlige forvaltningsorganisationer, hvis job det er at sikre, at musikere og andre kunstnere får penge for brug af deres værker.   

”Det er det vildeste, der nogensinde er sket inden for ophavsret, og den lovgivning, der på sigt skal sikre de kunstneriske rettigheder, afventer stadig at blive skrevet,” siger Morten Rosenmeier. 

Den lovgivning, han her henviser til, skal komme fra EU, og hans bedste bud på, hvornår den kommer på plads, ”er i løbet af et par år.” 

Indtil da står musikere og andre kunstnere i en slags juridisk ingenmandsland, hvor spørgsmål om ophavsret og øvrige intellektuelle rettigheder ift. AI er oppe i luften. 

”Det er på mange måde det vilde vesten, som det er nu,” siger han. 

For at blive mere konkret, så drejer de juridiske udfordringer omkring AI og musik sig ifølge Morten Rosenmeier om tre centrale spørgsmål:  

• Kan man give ophavsret og beskytte stof skabt ved hjælp af AI?  

• Risikerer man at krænke eksisterende rettigheder, når man laver musik med AI?  

• I hvilket omfang er datahøst en krænkelse af beskyttede værker?  

Rettighederne er dine 

Disse spørgsmål er som nævnt til dels stadig uafklarede, men Morten Rosenmeier giver her sit bud på, hvordan han ser den juridiske facitliste på de tre spørgsmål. 

Når det kommer til ophavsretlig beskyttelse af værker skabt med brug af AI, er det Morten Rosenmeiers klare opfattelse, at de er beskyttet.  

Det vil sige, at man som musiker, der laver et nummer med AI-programmer som AIVA eller lignende, har ophavsretten til nummeret.  

”Som jeg ser det, må det klart være brugeren af AI-værktøjet, der har ophavsretten til værket, og ikke AI-udvikleren,” siger han.  

En betingelse for at få ophavsret på et værk er nemlig, at man er kreativ og træffer kreativ valg i processen. Og der ligger netop kreativ valg i promptingen – altså de kommandoer, men beder AI udføre -når man laver et værk via et AI-musikprogram, samt i de valg, man træffer omkring det endelige resultat, fortæller han.  

”Så man skal ikke tro på den myte, at al musik i fremtiden vil være uden ophavsret, fordi det hele er skabt via AI. Når jeg ser i min professorale krystalkugle, ser jeg, at vi har KODA og Gramex om 30 år, siger han. 

Pas på dig selv 

Når det kommer til risikoen ved som bruger af AI-musikprogrammer at krænke ophavsretten på eksisterende værker, så skal man ifølge Morten Rosenmeier tage den ganske alvorligt.  

”Her skal man virkeligt passe godt på sig selv og bruge sin sunde fornuft. For laver man noget, der lyder som andres musik, kan man risikere et sagsanlæg. Særligt, hvis det er i en situation, hvor man bør vide, at man krænker andres ophavsret,” siger han og henviser til de juridiske begreber om, hvorvidt man handler i ond eller god tro. 

”Det gælder ikke mindst professionelle musikere, der bør formodes at have et bredt kendskab til musik og derfor skal være ekstra opmærksomme,” siger han. 

Skulle man være så uheldig, at man får en regning for uforvarende brud på ophavsretten, så håber Morten Rosenmeier dog, at man vil ende med at sende regningen videre til AI-udviklerne. For det er i sidste ende deres skyld, mener han. 

”Hvis man som bruger af et AI-program uforvarende kommer til at krænke andres ophavsret, så er det efter min bedste overbevisning selskabet bag AI-programmets ansvar,” siger han og uddyber: 

”Men det er netop et af de juridiske spørgsmål, som vi endnu ikke kender svaret på. Og indtil da skal man altså bruge sin sunde fornuft.” 

Sig nej til datahøstning 

Når det kommer til sidste punkt omkring datahøstning af eksisterende musik, så er der i dag EU-regler, der siger, at høstningen kan være lovlig, men at rettighedshavere har mulighed for at ”opte ud” - altså sige fra, fortæller Morten Rosenmeier. 

Ønsker man ikke at få sin musik høstet, gælder det for den enkelte musiker, at man skal skrive på sin hjemmeside, at man ikke ønsker sine værker høstet. 

Men som enkeltperson er det svært - hvis ikke umuligt - at kontrollere, om de store AI-virksomheder respekterer det. Derfor er kollektive aftaler, der beskytter rettighedshaverne, vejen frem, mener han. 

”AI-programmerne ejes af nogle af verdens rigeste virksomheder, og dem kan man ikke stå alene over for. Og de eneste herhjemme, der har musklerne til at gå i mod de store tech-selskaber, er de ophavsretlige forvaltningsselskaber,” siger han og uddyber: 

”AI-virksomhederne tjener ufatteligt mange penge på at udnytte eksisterende værker, og det er kun rimeligt, at de i stort omfang sender penge tilbage til de folk, der via deres arbejde har muliggjort AI-udviklernes tjenester,” siger han. 

Og en af vejene dertil er ifølge Morten Rosenmeier, at alle musikere og andre kunstnere siger nej til datahøstning og derfra samlet under organisationer som KODA i fremtiden laver kollektive aftaler, der sikrer betaling, hvis man vælger at sige ja til datahøstning af ens værker.  

Og mens tiltag som ovenstående i øjeblikket overvejs og undersøges, så er Morten Rosenmeiers grundholdning til problematikken klar: 

”Vi lever i et retssamfund, hvor folk, der tager andre folks ting, skal betale for det. Det kan ikke nytte noget, at de amerikanske tech-giganter, der i kraft af deres mange penge er vant til at bestemme alting selv, kan sætte sig ud over dansk ophavsret.”