Tre musikere fortæller: Sådan håndterer vi pres, stress og work-life-balance

Rasmus søger de små oaser

Rasmus, hvornår har du været mest presset i dit arbejdsliv? 

”Jeg har typisk været presset, når jeg skal få teaterkalenderen og musiker-kalenderen til at gå op. Nogle gange har jeg siddet i prøver en hel dag og derefter taget direkte ud og spille koncert på et spillested om aftenen. I foråret havde jeg tre uger, hvor det stod på hver dag og hver aften. Det var nogle fede opgaver, og det åbnede nogle døre for mig. Men det er en balancegang, og set i bakspejlet var det for meget.

Jeg kan generelt godt lide at have kontrol over tingene, så hvis der sker noget helt nyt, kan jeg ind i mellem godt ligge søvnløs. Hvis jeg bliver bedt om noget, jeg aldrig har prøvet før, går min hjerne totalt på overarbejde og vil have fuldstændig styr på det.” 

Hvordan håndterer du de pressede situationer?

”Som komponist på en teaterforestilling kommer der nogle gange ekstra arbejde ind fra højre. Musik til en trailer eller video, for eksempel. Det har jeg efterhånden lært at sige nej til, eller meget tidligt i processen få fortalt, at jeg skal vide det hurtigt, hvis der skal laves ekstra materiale. Nogle gange ofrer jeg også noget søvn, for at kunne nå det hele.”

Hvordan finder du work-life balancen i dit musikerliv? 

”Jeg forsøger at finde de små oaser i løbet af dagligdagen, hvor jeg kan holde fri. Jeg arbejder på meget skæve tidspunkter, og hvis jeg for eksempel arbejder fra klokken 12, sørger jeg for at trække tempoet helt ud om morgenen. Ligger i sofaen, ser film, spiller computer og alt det, andre gør om aftenen.”

Hvad ville du gerne være bedre til i forhold til at håndtere det arbejdspres du oplever?

”Jeg ville gerne være bedre til at sige nej til opgaver. Lige nu har jeg sindssygt meget arbejde og har mange overvejelser om, at jeg ikke har lyst til at havne i den situation igen.” 

Hvorfor tror du at mange unge musikere har det svært og er pressede? 

”Det er en mega svær branche at leve af. Det er vigtigt at komme til den erkendelse, at det er fuldstændig ok at tjene penge på andet end at spille musik. Jeg er så heldig at kunne leve af det, men jeg har også spredt mig ud og laver forskellige ting. 

Man skal også indgå i nogle fællesskaber, hvor man har det sjovt og spiller med folk, der har overskud. Hvis der er noget, der kan tippe balancen, når jeg har mest travlt, er det personlige gnidninger. Jeg tror virkelig, det handler om at alliere sig i fællesskaber med arbejdskolleger, som man trives med.” 

 Har du nogle råd til andre musikere i forhold til at have det godt og slappe mere af? 

”Arbejd målrettet på dit musikalske fundament. Få orden på, hvornår du øver dig, og hvad du øver dig på. Sørg for at dyrke dine fællesskaber. Spil med musikere, der gør dig glad og tryg.

Det er svært at finde balancen

Charlotte-Amalie, hvornår har du været mest presset i dit arbejdsliv? 

”Jeg kan godt mærke presset ved at være up coming. Jeg skriver tekster om sårbarhed og min tidligere depression, og der er meget på spil, når jeg sætter mig op på klaverbænken og spiller sangene. Og som up coming, kan jeg hurtig komme til at føle, at jeg skal overbevise et publikum om at musikken er god samtidig med, at der er alt det administrative samt SoMe og marketing. Det har været svært at finde balancen. For hvornår er man artist, og hvornår er man på kontoret og arbejder med produktet? Og hvornår har man fri? Det arbejder jeg på at finde skellet mellem.” 

Hvordan håndterer du de pressede situationer?

”Jeg prøver at dele mit musikerliv op i procenter. Når jeg skal spille en koncert, eller er korleder, ved jeg, at jeg skal bruge 100 procent. Når jeg laver administrative opgaver, bruger jeg måske kun 20 procent. Jeg forsøger at fordele det på min dag i stedet for bare at fylde kalenderen fuldstændig ud frem til, at jeg går i seng. Hvis jeg skal spille en koncert, er det ok at jeg ikke laver så meget indtil, jeg skal af sted til lydprøve. På den måde prøver jeg at gøre nogle gode ting for mig selv i timerne op til. Jeg går ture, slapper af, ser nogle venner eller ser måske noget fjernsyn, så de behov også bliver dækket.” 

Hvordan finder du work-life balancen i dit musikerliv? 

”Jeg har ikke helt fundet ligningen endnu. Jeg har mange overvejelser i forhold til at sige ja og nej. Hvad er det egentlig der gavner mig, og hvad skal jeg hellere sige nej til. Det kæmper jeg stadig med, for jeg er i en position, hvor jeg er nødt til at sige ja til mange ting for at få penge på bordet. Det kommer nogle gange bag på mig, hvor meget jeg har sagt ja til, i forhold til også at få tid til de små opgaver ved siden af.” 

Hvad ville du gerne være bedre til i forhold til at håndtere det arbejdspres, du oplever?

”I den ideelle verden ville jeg gerne have en linse, der kunne zoome ud og ind. Det ville både give mig muligheden for at zoome ind og for eksempel være den administrative arbejdshest, og omvendt zoome ud og finde ind til det sted, hvor jeg falder helt ned igen. Det handler om at kunne skelne, og det hele er en vægtskål. Nu er jeg heldigvis så ung, så jeg har mange år til at finde ud af det.” 

Har du nogle råd til andre musikere i forhold til at have det godt og slappe mere af? 

”Det råd, jeg selv vil prøve at følge, er at dyrke mine venskaber og fritidsinteresser noget mere. Det kan både lade mig op og få mig ud af præstations-boblen. Man skal også huske at dyrke dét i ens liv, der ikke kun handler om musik. På den måde kan man samle kræfterne – det er vigtigt.” 

Brug netværk og fællesskaber

Karen, hvornår har du været mest presset i dit arbejdsliv? 

”Perioden op til, at jeg skulle søge ind på konservatoriet, var ekstremt presset. Der var mange ting, jeg skulle nå, men det var i høj grad også den forventning til mig selv, der fulgte med. Presset og tankerne omkring, hvad jeg skulle bruge et helt år på indtil, der kom en chance igen, hvis jeg ikke kom ind. 

I foråret måtte jeg kaste håndklædet i ringen, efter jeg var startet på konservatoriet, fordi jeg fik en rygskade. Den kæmpede jeg med i fire måneder, indtil jeg blev sygemeldt og tog på højskole. Da jeg fik skaden, havde jeg ikke umiddelbart nogen fornemmelse af, at der eksisterede et system, der kunne hjælpe mig, så jeg kørte bare på selvom, det var en slem skade. 

Hvordan finder du work-life balancen i dit musikerliv? 

”Jeg snakker med venner og studiekammerater, der balancerer de samme ting som mig. Det er en stor mundfuld både at skulle være sangskriver, producer, booker og alting på samme tid. Det giver mening at opdele processen og holde et smalt fokus.” 

Hvad ville du gerne være bedre til i forhold til at håndtere det arbejdspres du oplever?

”Fremadrettet vil jeg gerne lave samarbejder med nogen, der er bedre til de ting, jeg hverken har lyst til eller er særlig god til. De seneste par år har jeg ikke villet uddele så meget af ansvaret, fordi jeg følte, at det på en måde tog noget kunstnerisk fra mig. Men jeg er ved at komme frem til, at det tør jeg godt.” 

Hvorfor tror du, at mange unge musikere har det svært og er pressede? 

”Der er en stor konkurrencementalitet, når man er ny og fra vækstlaget, hvis man for eksempel søger ind på MGK, Musik+ eller konservatoriet. Den mentalitet bliver også trukket med ind i andre projekter og udgivelser, og det forventningspres er enormt hårdt.” 

Har du nogle råd til andre musikere i forhold til at have det godt og slappe mere af? 

”Få dig et netværk eller et fællesskab, hvor du kan dyrke din musik uden, at det skal være professionelt orienteret. Tag for eksempel på højskole eller lav en kreds, hvor I kan hygge jer om ting, der ikke skal være færdige. Det kan være et rigtigt godt supplement til den del af musikerlivet, hvor man har de mere professionelle briller på.”