Tilbage til den målløse kreativitet
”Det er en stille tid, jeg siger en lyd i,” bemærker Sille Nilsson, der glæder sig til at komme ud og dele sit nye album med publikum og med branchen, når det igen bliver muligt.
Albummet er hendes mest personlige til dato, forklarer hun. For selvom det er en kliché, at man er mere blottet og sårbar, når man synger på sit modersmål, så er der ifølge hende noget om snakken.
”Jeg kan ikke undgå at forholde mig til ordene, når jeg synger på dansk. Når jeg har sunget på engelsk, har det i højere grad været en leg med lydene og melodierne. Dette album er et album, hvor jeg kigger rigtig meget på mig selv og mine usikkerheder; dér, hvor jeg er bange og allermest sårbar. Og det betyder, at det er et album, hvor jeg føler mig meget mere blottet end tidligere,” beretter Sille Nilsson.
’Sig En Lyd’ er delvist optaget i hendes lejlighed – blandt andet mens vinduet har stået åbent. Det tekniske har ikke haft førsteprioritet, beretter hun. Det vigtigste for hende har derimod været at skabe et ærligt udtryk. Hun forklarer, at med den store succes, hun havde fået med sin engelsksprogede musik, var drømme og planer på grænsen til at overskygge glæden ved musikken.
”Selvom alt, hvad jeg har udgivet på engelsk, er ”mig” og har føltes 100% rigtigt for mig, var det som om, jeg befandt mig i mit eget drømmefængsel. Jeg havde lige pludselig brug for at trække stikket og finde ud af, hvad jeg havde allermest brug for og lyst til, og hvilken retning jeg skulle gå. Alt dette her med at være taktisk med min musik var kommet til at fylde rigtig meget i de planer, jeg lavede, og det tog mig væk fra musikken. Jeg blev nødt til at spørge mig selv: Hvad er egentlig det vigtigste?” fortæller Sille og uddyber:
”Mine egne forventninger og drømme var blevet så store i alt dette her og havde måske i virkeligheden overskygget den helt målløse kreativitet. Jeg har brugt tid på at finde ud af, hvordan jeg kan være i musikken og arbejde megahårdt på det, som jeg brænder for og samtidig have hele mig selv med,” forklarer hun.
Føler du, at det er lykkedes på dette album?
”Ja, det synes jeg. Det har været en lang proces, hvor jeg har gemt mig lidt i musikken, og jeg har holdt den for mig selv i længere tid, end jeg nogensinde har prøvet. Det har været nogle små skridt i forhold til at turde at dele albummet, fordi det er blevet så personligt.”
Kunne du forestille dig at skrive mere musik på dansk, eller var det bare denne her, der skulle være på modersmålet?
”Jeg ved det faktisk ikke lige nu. Jeg kunne sagtens skrive mere på dansk, og jeg kunne også sagtens finde på at skrive mere på engelsk engang. Da jeg startede med at skrive på de danske sange, var de ikke helt mine sange endnu. Det føltes lidt som at tage nogle sko på, der var nogen andres. De var meget gode og sjove, men var de mig? Med tiden er det i stedet blevet de engelske sange, der er kommet længere væk fra mig. Så jeg ved ikke, om det er nogle bølger, jeg kan bevæge mig i. Jeg håber jo, at jeg bare tager de omveje, som jeg har brug for at tage. Og så ved jeg ikke, om det bliver det ene eller det andet – og det er måske også i virkeligheden meget godt ikke at sætte sådan nogle regler op for sig selv. ”