Skattepenge skal ikke presse musikernes løn ned

Der er en urimelighed, jeg har funderet over et stykke tid. Hvorfor kan arrangører få offentlig støtte til koncerter og arrangementer uden at betale for musikernes arbejde eller uden at betale en ordentlig løn og sikre rimelige arbejdsvilkår? 

For mig er det helt hen i vejret, at den skat, vi betaler, går til at presse musikernes løn ned. 
Når offentligt støttede arrangementer kan slippe af sted med at give ingen eller lav løn, presser det alle. 

Folketingsvalget er på trapperne, og et af mine største ønsker til en kommende regering er, at der fremover stilles krav til ordnende løn- og arbejdsvilkår, når der tildeles offentlig støtte indenfor musikbranchen. 

Jeg er heldigvis ikke alene om det ønske. Kulturordførerne fra både Enhedslisten, SF og Radikale Venstre meldte ud, at de mener det samme d. 23. august. Og Socialdemokraterne er villige til at lytte. Jeg tror og håber på, det kan lykkes.

Vi har her i bladet spurgt politikerne, om de vil øge midlerne i honorarstøtteordningen. Spille-
steder, der får honorarstøtte, betaler musikerne for deres arbejde. Men der er ikke kommet flere penge i puljen siden 2001. 

Det betyder, at støtten i praksis er blevet udhulet siden 2001, fordi den ikke følger pris- og lønudviklingen i samfundet – og fordi politikerne ikke har tildelt flere penge til puljen. Der kan altså finansieres færre koncerter og dermed færre musikere fra puljen. Heldigvis ser det også her ud til, at vi kan finde opbakning til at forbedre musikernes forhold. 
Jeg håber, at I alle vil bakke os op under den kommende folketingsvalgkamp, hvor vi som forbund vil arbejde for bedre økonomiske levevilkår for vores medlemmer. 

Mange hilsner
Søs Nyengaard