Projektstøtte med en folkemusikers fingeraftryk

Når man de næste fire år skal være med til at uddele statens støttekroner til musikprojekter, er det nemt at komme til at føle sig som julemanden, der deler godter ud for at glæde andre. Men Ditte Fromseier Hockings, som netop et blevet udpeget af Statens Kunstfonds repræsentantskab til at være én af de nye medlemmer i Projektstøtteudvalget for Musik, er 100% bevidst om, at hvervet ikke kun kommer til at handle om at gøre folk glade.

“Vi kommer jo ikke til at støtte alt. Lige så glade folk bliver, når de får bevilliget penge fra os, lige så kede af det bliver de over et afslag. Vi kommer til at skabe muligheder for nogle, men jeg er også helt med på, at vi kommer til at slukke drømme for andre,” siger Ditte Fromseier Hockings, der som udøvende violinist og komponist selv kender alt til at håbe på et “ja”, når en ansøgning er sendt afsted. 

Folkemusikkens stemme

Hendes vej ind i musikken gik via musikskolen på Bornholm over musikstudier i England til en tur på MI i København. Herfra blev det til en kandidatgrad i irsk folkemusik fra universitetet i Limerick i Irland, for selvom Ditte Fromseier Hockings og hendes violin startede med at spille klassisk musik, så blev hun ret hurtigt opslugt af den irske folkemusik. Først i England, så i Danmark.

“I København er der et lille irsk miljø med nogle sindssygt dygtige musikere, der mødes om musikken. Dét blev jeg en del af, og min interesse for folkemusikken blev tændt,” fortæller Ditte Fromseier Hockings. 

Senere kastede hun sig over den hjemlige folkemusik og gravede flere ukendte bornholmske folkemelodier og -danse frem, og turnerede verden rundt med dem sammen med sin trio.

De mange studier blev udvidet med en eksamen i folkemusik fra konservatoriet i Odense, og nu består Ditte Fromseier Hockings’ tilværelse af en del spillejobs og lidt undervisning – foruden det cideri med over 400 æbletræer, som hun har med sin mand lidt uden for Nyborg. 

At få lov til at være med i projektstøtteudvalget ser hun nærmest som et privilegium.

“Jeg kan næsten ikke forestille mig et bedre sted at bruge min energi og mine kræfter. Det er fantastisk at få lov til at sætte sit fingeraftryk og være med til at gøre så meget godt for så mange projekter. Jeg glæder mig til at være med til at give et løft til nogle områder og skabe motivation og engagement via projektstøtten,” siger Ditte Fromseier Hockings. 

Børnemusik, der giver åndenød

Lige fra starten, da Ditte Fromseier Hockings blev spurgt, om hun havde mod på at blive indstillet til projektstøtteudvalget, stod det klart for hende, hvilke områder, der i særlig grad skulle have hendes opmærksomhed. 

“Børn skal have store, kvalitetsfyldte oplevelser med musikken fra starten. Så det første felt, som jeg godt kunne tænke mig at støtte op omkring, er de tiltag, som søger at skabe de åndenødsfremkaldende projekter for børn og unge, hvor de føler, de er en del af noget vigtigt,” siger Ditte Fromseier Hockings. 

Hvis man snakker vækstlag, musikalsk fødekæde og fastholdelse er disse oplevelser virkelig noget, der batter. Det er i hvert fald hendes egen erfaring. 

“Jeg har selv lavet en lillebitte violinskole for børn på den lokale friskole, og hvert år tager jeg børnene med til Sverige, hvor de spiller på et flot spillested med kæmpe lysekroner og et dygtigt orkester. De ser så meget frem til det, og det kan holde dem i gang med at øve hele året. Det er virkelig en stor glæde for alle,” siger Ditte Fromseier Hockings.

Plads til fordybelse – og plads til kvinder

Herudover mener hun, at projekter, der lægger op til en eller anden form for fordybelse også bør støttes.

“Tit er der krav om originalitet og nytænkning, når man søger projektstøtte. Man skal hele tiden opfinde sig selv på ny eller få nogle helt skørt forskellige parter til at arbejde sammen. Hele tiden starter man forfra, i stedet for at grave sig længere ned i noget, man selv eller andre har startet. Så fordybelsen – den skal honoreres, hvis det står til mig”, siger Ditte Fromseier Hockings.

Det tredje punkt, hun ønsker at kæmpe for, er desværre en problematik, som er blevet nærmest klassisk inden for musikmiljøet.

“Det er simpelthen ikke til at komme uden om, at vi må gøre noget ved kønsbalancen. Hvor er alle de kvindelige instrumentalister, kapelmestre og mange flere henne? Jeg har i DMF været med til at vurdere ansøgninger om støtte til pladeudgivelser, og så her med egne øjne, hvor skævt det står til. Særligt inden for jazzen er det slemt, men det gælder egentlig alle genrer. Vi må og skal på en eller anden måde have kvinderne frem. Jeg ved ikke, hvordan det skal gøres, men det bliver nødt til at have vores fokus”, mener Ditte Fromseier Hockings.

Støtte til projektet, ikke ansøgeren.

Som mange andre musikere er Ditte Fromseier Hockings eget liv et patchwork af arbejdsopgaver, og hun er helt bevidst om, at det kan være afgørende for de kollegaer, der søger projektstøtteudvalget at blive tildelt støtte for at få deres tilværelse til at hænge sammen. 

“Det er vigtigt at holde fokus på projektets kvalitet og ikke på, om man vil gøre ansøgeren en tjeneste ved at give ham eller hende smør på brødet”, siger Ditte Fromseier Hockings.

Selvom det helt sikkert godt kan blive svært at adskille de to ting på visse tidspunkter, så er Ditte Fromseier Hockings glad for, at udvalget er sat bredt sammen og er så stort, at alle kan hjælpe hinanden med at bevare klarsynet.

“Der er ikke sat navn på alle de nye medlemmer endnu, men de der er, er faktisk ikke nogle personer, jeg kender. Det er ret godt gået, at man har fundet nogle fra så forskellige hjørner at musiklivet. At vi ikke kommer fra de samme kredse, ser jeg klart som en fordel i forhold til at holde sympatien for projektet og ansøgeren adskilt. Det er projektets kvalitet, der skal have vores fokus, og det, vi skal holde blikket stift rettet mod” siger Ditte Fromseier Hockings.