Podcasts for musikere

Trommernes Sjæl er navnet på den podcast-serie, som jazztrommeslager og nu podcast-producent Morten Lund opfandt som middel mod sin corona-depression. Her fortæller han om nogle af de tanker, der ligger til grund for de mange afsnit, hvor slagtøjsspillere over en bred kam nørder ned i instrumenter og musikhistorie. 

Det stod skrevet i stjernerne, at Morten Lunds liv skulle handle om trommer. 

”Jeg vidste meget tidligt, at jeg skulle være musiker, og at trommerne var min skæbne,” husker Morten Lund, der er født i 1972, og som allerede samlede trommestikkerne op som fire-fem-årig. 
Den nærmest medfødte passion for stikker og trommeskind har ført til en sikker levevej både indenlands og internationalt for den respekterede og meget benyttede jazztrommeslager.

Men da coronaen ramte, og alle tæpper blev revet væk, blev også Morten Lunds ellers fyldte kalender ryddet.

”Der var nogle, der fik et kreativt spark i røven af nedlukningen, men jeg fik nærmere en depression over ikke at kunne være musiker. Usikkerheden var det værste,” siger Morten, der som mange andre søgte en form for indhold og motivation ved lange gåture i naturen og diverse podcasts i ørene.

På et tidspunkt faldt Morten over podcasten Mer’ musiker, hvor DAD’s trommeslager Laust Sonne går på opdagelse i sit store netværk og grundlæggende undersøger, hvad det vil sige at være musiker. 

”Det var utroligt inspirerende for mig. Jeg skyndte mig hjem fra min gåtur i Hareskoven, og ringede til min ældste barndomsven, Kristian Leth, der også er trommeslager. Det blev til et online interview, hvor vi snakkede om vores fantastiske opvækst i Viborg,” forklarer Morten Lund. 

Startskuddet

Og den oplevelse, blev startskuddet for Trommernes Sjæl – en podcast-række med indtil videre 38 episoder.

I Trommernes Sjæl forsøger Morten som vært og interviewer med egne ord at komme ind til selve sjælen i slagtøjsinstrumenterne, og samtidig beskrive de mange passionerede mennesker, der bevæger sig primært i den danske tromme-verden.

Morten dykkede ned i sit brede netværk af klassiske og rytmiske slagtøjsspillere på tværs af stilarter og generationer, og lavede de første fem episoder nærmest på én gang. Og tilbagemeldingerne fra lytterne var overvældende, husker han:

”Det gik nærmest amok. Alle andre jo også gik rundt derhjemme og vidste heller ikke, hvad de skulle lave. Jeg havde åbenbart ramt et eller andet i tiden, og jeg fik et enormt selvtillidsboost af, at folk blev så glade af at høre de nørdede samtaler. Min coronadepression blev vendt til noget enormt positivt.”

Passion og gejst

Det har hele vejen igennem været Mortens idé, at Trommernes Sjæl ikke kun skal henvende sig til tromme-afficionados og musikere.

 ”Min tanke er, at alle skal kunne lytte med. Jeg kan selv rigtig godt lide at lytte til folk, der er passionerede om et emne. Man kan formidle nærmest alt, bare det bliver gjort med gejst, indlevelse og en vis portion faglighed. Og nu er det nærmest blevet en besættelse for mig at formidle viden om det felt, jeg selv elsker, og har bevæget mig i hele livet,” siger Morten. 

Som sideeffekt håber han, at dialogserien med slagtøjs-legender og trommeikoner kan tjene som dokumentation for eftertiden.

”I Trommernes Sjæl får jeg undervejs serveret sindssygt meget dansk musik-
historie og musikpædagogisk historie. Det viser sig, at fok der spiller slagtøj i Danmark på en eller anden måde er forbundet. Det er de samme referencer og inspirationskilder trommeslagere har, hvad enten man sidder i symfoniorkester eller har spillet med Kim Larsen. Min drøm er at følge serien til dørs og komme hele vejen rundt i trommelandskabet, og få det belyst fra så mange hjørner som muligt,” slutter han.
 

Podcast er et kreativt frirum

Nina Liv Bendstrup er musiker og lyddesigner uddannet fra Sonic College i Haderslev. Siden 2020 har hun arbejdet som freelancer i sit eget firma ’Nina Liv Lyddesign’ og i januar i år blev hun tilknyttet DR som medvært på den populære podcast-serie ’Splittet til atomer’. Her fortæller hun om fordele og udfordringer ved livet som podcast-mager.

På DR podcasten Splittet til atomer får den 28-årige lyddesigner Nina Liv Bendstrup lov til at splitte de største numre til atomer, for derefter sammen med kunstnerne bag at give lytterne historierne om alle de følelser, oplevelser og tekniske valg, der gemmer sig i produktionerne.

Podcasten bestyres af værten Sara Frost, mens Nina indtager rollen som lyddesigner og medvært. Af DR er hun i den sammenhæng udnævnt til at være lydeksperten. 

”Det synes mit jyske ego nok er lige lovligt højtravende,” griner 28-årige Nina Liv Bendstrup, da Musikeren møder hende til en snak om det at lave podcast.
Nina Liv Bendstrup har spillet musik hele sit liv og startede med klassiske stykker ved det opretstående klaver. Og den interesse har ført hende til arbejdet som lyddesigner.

”Jeg var ekstremt dårlig til noder, så drømmen om konservatoriet var langt væk. I gymnasiet spillede og sang jeg i en masse bands. Jeg har altid komponeret meget men anede ikke, hvordan det kunne omsættes til et musikerliv,” fortæller Nina og fortsætter:

”Men da jeg hørte om Sonic College-uddannelsen i Haderslev, var der pludselig en oplagt vej at følge. Her fik jeg en masse værktøjer indenfor skabelse af lyd. Og jeg kunne stadig udtrykke mig musikalsk.”

Skaber rum med lyd

Til de enkelte ’Splittet til atomer’-afsnit laver Nina alt det bagvedliggende lyddesign, hvor hun finder musik og underlæg i forskellige streamingtjenester og store lydbiblioteker på nettet. Der er nemlig ikke tid til at lave originalmusik til en hel podcast i forhold til den ramme, der er udstukket, forklarer hun.

”Jeg synes, det er helt vildt sjovt at skabe de scener og rum, vi befinder os i, og jeg elsker at høre verden folde sig ud i mine ’bøffer’. Det er et kæmpe puslespil, hvor man skal ’snyde’ lytteren til selv at være til stede i rummet. Jeg arbejder meget med at skabe den rigtige, realistiske akustik, hvor gulvet knirker lidt eller en bil kører forbi. Det er lidt ligesom postproduktion i film, hvor al lyd udenom dialogen lægges på efterfølgende,” siger hun og uddyber:

”Overordnet skal jeg understøtte fortællingens udgangspunkt med min egen lydproduktion, og det gør det i virkeligheden meget nemmere for mig at skabe musik. Der er et fast udgangspunkt og noget konkret, jeg skal underbygge. Udgangspunktet bliver på den måde et konstruktivt benspænd.”

Savner retningslinjer

Samtidigt med at forbruget af Podcasts er eksploderet de seneste år, er der er dukket et hav af både produktionsselskaber og podcast-magere op. Det har haft den konsekvens, at prissætning og forhandling nærmest minder om det vilde Vesten, forklarer hun. 

”Produktionsselskabernes ønsker står sjældent mål med de midler, der er afsat til en produktion. De har enten ikke råd eller også forstår de bare ikke, hvad kvalitet betyder i podcasts. Hvis jeg skal lave originalmusik til en podcast, skal betalingen stå mål med det,” mener Nina, der savner retningslinjer omkring arbejdsforhold og prissætning. 

”Der er mange små produktionsselskaber, der navigerer efter de toneangivende aktørers mindsteløn, og så skruer de det lige et hak ned. Men det er altså ikke nok. Produktionsselskaberne bruger ofte de samme folk, men lader dem beholde titlen som freelancer uden feriepenge eller pension. Freelance-honoraret bør tilpasses, at man selv skal lægge penge til side til det,” siger Nina, som netop er startet på bacheloruddannelsen Komposition på Rytmisk Musikkonservatorium.

”Efter at have været freelance i nogle år er jeg glad for at studere igen, for jeg syntes faktisk, at podcastbranchen er benhård og rettighedsmæssigt svær at navigere i, når man er helt ny i branchen,” siger Nina. 

Men trods udfordringerne elsker hun podcast som format, og vil til hver en tid anbefale sine musikalske fæller at snuse til feltet.

”Det er en fed måde at arbejde på musikalsk, og samtidig blive dygtigere uden at være super selvkritisk. Man er ikke selv afsender, men formidler af et produkt. Det er ikke nødvendigvis din egen æstetik, men alligevel et kreativt skabende frirum,” slutter Nina Liv Bendstrup.