Ny uddannelse på højeste niveau skal udbrede musikken i hele landet

Med en Master i Musikpædagogisk Udvikling har pædagoger, lærere, musikere og musikpædagoger nu fået en ny mulighed for videreuddannelse på højeste niveau. Uddannelsen er skabt i et partnerskab mellem Rytmisk Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, VIA University College i Aarhus og Københavns Professionshøjskole, og målet er at udbrede musikken og gøre den tilgængelig for alle mennesker i hele landet.

Den ambitiøse uddannelse, Master i Musikpædagogisk Udvikling, skal blandt andet tage livtag med det faktum, at alt for få børn, unge og gamle møder musik og musikalske aktiviteter i de institutioner og fritidstilbud, de færdes i. Allerede i løbet af det toårige uddannelsesforløb skal de studerende på den nye Master udvikle og afprøve konkrete bud på, hvordan musikken kommer ud og leve blandt danskerne. Det fortæller uddannelsesansvarlig for den nye Master, Astrid Elbek. Uddannelsen tages nemlig sideløbende med, at man arbejder, således at den studerendes arbejdsliv danner en basis for praksis. Grundmodulerne i Master i Musikpædagogisk Udvikling er ’Samspil/samskabelse’, ’Musik som livskvalificerende praksis’ og ’Kreativ agens’, og uddannelsen afsluttes med et Masterprojekt.

Ikke som de andre

Idéen til det nye pædagogiske format opstod i 2014, hvor Astrid Elbek var ansat som udviklingschef på Det Jyske Musikkonservatorium. Her deltog hun i et efteruddannelsesforløb, og mødte Elsebeth Jensen, der er uddannelsesdekan for læreruddannelsen VIA i Aarhus. 

De to blev hurtigt enige om, at det danske musik- og uddannelsesmiljø manglede en overbygning på eksisterende uddannelser, der var målrettet allerede uddannede og udøvende musikundervisere. Tankerne fløj højt og idéen voksede, og hen ad vejen blev grundskabelonen til Master i Musikpædagogisk Udvikling fostret.

”Det var tydeligt, at det var svært at få stimuleret musik-feltet på lærer- og pædagoguddannelsen. Der var konkret mangel på ansøgere, der vil arbejde med musik. Dygtige pædagoger og lærere med musik på linje er en helt essentiel forudsætning for, at vi har et godt musikliv i Danmark, men også en forudsætning for at vi har nogle glade borgere generelt. Det ville Elsebeth og jeg gerne gøre noget ved,” husker Astrid, der selv er udøvende musiker med en fortid i blandt andet legendariske Shit & Chanel, og hele det vibrerende aarhusianske musikliv op gennem 70’erne og 80’erne.

Astrid Elbek mener ikke, at man kan sammenligne Master i Musikpædagogisk Udvikling med andre eksisterende uddannelser. Den praksisbaserede tilgang koblet med en akademisk refleksion på højt niveau er en unik kombination. Om det forklarer hun:

”Udviklingsdimensionen er ret ene-stående. Mange steder rundt i landet, for eksempel i kommunerne, ved man ikke, hvem man skal give stafetten, når der skal udvikles nyt på det musikalske felt. Man mangler fagligt kompetente kræfter, der kan agere på tværs og være med til at nedbryde siloerne. Og det er målet for denne uddannelse: at bringe musikmennesker sammen og give dem en uddannelse i samskabelse, livskvalificerende praksis og kreativ agens,” siger hun og fortsætter:

Formel status

”Rundt omkring i landet mangler man mange steder personer, der både har musikpædagogens kulturmødeforståelse, den konservatorieuddannedes musikfaglige forståelse, og lærerens didaktiske forståelse. Der er en enorm faglighed i at kombinere disse egenskaber, og det kræver meget mere, end man lige skulle tro, at drive sådan en udvikling.”

Og i en verden med stort fokus på formelle kompetencer, og i en virkelighed hvor uddannelsesniveau har stor betydning for, hvad der ender i lønningsposen, mener Astrid ikke, at man kan overlade en overordnet udvikling af det danske musikliv til uformelle fora. I den indsats er man derfor nødt til at have formel status og en titel. Om det siger hun:

”Ved at skabe en masteruddannelse er vi på højeste niveau. Det indebærer at der kan foregå forskning på feltet og en akademisk diskussion. Ønsket er ikke at fjerne musikken fra praksis, men at reflektion og praksis skal gå hånd i hånd. Der er aldrig nogen, der har gjort en forskel uden at have reflekteret over det. Og ofte er dette foregået i grupper af mennesker med forskellige faglige og menneskelige baggrunde. Undervejs har man måske været dybt uenige, men der er kommet noget frugtbart ud af det.”

Som udgangspunkt kan 25 studerende optages på den deltagerbetalte uddannelse. Ved redaktionens afslutning var første årgang næste fyldt op med et bredt felt af pædagoger, institutionsledere, musikere, børnekulturartister, folkeskolelærere, musikskolelærere, seminarielærere, lydfolk, mm. Også geografisk er spredningen stor. Folk kommer fra hele landet, og der er studerende fra Grønland og Norge med i puljen.

”Jeg forventer, at de arbejdspladser, der har sendt deres ansatte afsted på uddannelsen, meget direkte kommer til at mærke, at de har folk gående på en udviklingsuddannelse. Der har været en tendens til, at man tog en videreuddannelse for at komme væk fra sit fag, fremfor at blive en stærkere kraft. Jeg håber at Master i Musikpædagogisk Udvikling af-
stedkommer, at man uddanner sig ind i faget fremfor ud af det. Og hvis nogen avancerer på grund af uddannelsen, er det bare ekstra fedt.”