Ny sangbog favner hele EU: Vi skal lære af hinandens sange
Et lands sangskat fortæller en afgørende del om dets kultur, historie og selvforståelse. Men det nytter ikke så meget, hvis sangen er på rumænsk eller fransk, når man ikke taler sproget.
Det hjælper dog, når sangene bliver oversat til sangbart engelsk og samles i et hovedværk af nøje udvalgte sange fra de 27 medlemslande, der udgør EU.
Og det er netop, hvad forfatter og journalist Jeppe Marsling, der er medstifter af foreningen for EU Sangbogen, har brugt mere end ti år på.
Og i efteråret udkom så The EU Song Book, der indeholder 164 sange, seks fra hvert EU-land.
Men hvorfor er vores nationale sange overhovedet interessante for andre lande, kunne man spørge:
”Sange er vævet ind i vores personlige udvikling og med til at præge os som folk. Nogle sange kan man kalde identitetskortssange, der viser, hvem vi er, og der er meget at lære om hinanden ved at kende dem,” siger Jeppe Marsling, der gennem samarbejde med kulturinstitutioner og redaktører i de øvrige EU-lande har indsamlet og oversat de mange sange.
De enkelte sange har været til afstemning i de respektive lande, der hver har stemt i alt seks sange i seks kategorier igennem fra en større bruttotrup.
I Danmark endte valget på Man binder os på hånd og mund, Kvinde Min, Midsommervisen, I Danmark er jeg født, I Østen stiger solen op og Jeg ved en lærkerede.
Skaber forståelse
Jeppe Marsling fortæller, at han håber på, at bogen kan bruges til at skabe forbindelse og forståelse mellem folk.
Har man eksempelvis en polsk kollega til middag, kan man tage bogen frem og med udgangspunkt i deres sange starte en kulturudveksling gennem samtale om, hvad sangene handler om – og hvad de betyder for dem, forklarer han.
Og hele projektet er netop drevet af kulturel nødvendighed, siger han.
”Hvis ikke vi deler vores kulturelle værdier med hinanden, så tror jeg ikke på, at det europæiske projekt holder. Vi er nødt til at forstå og lære hinanden bedre at kende, og det lærer vi bl.a. gennem sangene,” siger han.
Konkret er han selv blevet overrasket over de historiske og politiske fortællinger, der eksempelvis er i sangene fra de baltiske lande, der er dybt præget af den sovjetiske besættelse, de var underlagt indtil starten af 1990’erne.
”Det er nogle meget stærke sange, der handler om længslen efter frihed. På den måde giver sangene – også i forhold til de andre lande – en indsigt i, hvilken historisk baggrund og tilgang til verden, som folk kommer med,” siger han.
Stemmen er vigtig
Mens det for Jeppe Marsling er et demokratisk projekt at gøre os klogere på hinanden som europæere, lægger sanger og sangunderviser Ulla Britt Simonsen også vægt på det demokratiske aspekt i selve det at synge.
Hun har mange års erfaring med undervisning og formidling, og arbejder bl.a. med at forene steder og mennesker via sang.
Hun er begejstret for tanken bag EU-sangbogen, og stor fortaler for, at vi forstår værdien af at synge som et selvstændigt værktøj til at løfte troen på os selv.
”Der er et demokratisk element ved det at synge, hvor man løfter og bruger sin stemme. Og vi skal lære at synge, fordi det lærer os at bruge vores stemme, så vi tør bruge den ude i verden,” siger hun og uddyber:
”Det er ikke alle mine elever, der skal være musikere, og det er heller ikke meningen. Men de lærer deres stemme at kende og får en forståelse for den vægt, den har ude i verden.”
Store følelser
Hun forklarer videre, at sange desuden er et væsentligt bindemiddel mellem folk, da de som få andre ting kan vække store og stærke følelser i os. Og det kan på godt og ondt sætte store følelser i gang hos os, fortæller hun.
”Sange kan mane til både ro og opildne os. Og man skal være sig den magt og ansvar, musikken har over os, bevist, når man udvælger sange til fællessang.
Historisk set findes der eksempler på at fællessang er blevet brugt til at samle og forene mennesker. Det kan være både fredeligt og godt, men det indeholder også en fare for at blive anvendt som manipulation,” siger hun.
Formålet med The EU Song Book er heldigvis et ganske fredligt et og med blik på den danske sangskat, fortæller den som i andre lande en historie om os som folk, der er med til forme vores nationale identitet og selvforståelse, forklarer Ulla Britt Simonsen.
”Den fortælling handler ofte om, at vi er et lille folk, der ikke lader sig kue. At vi er stolte over vores natur, og værdsætter det nære. Og sangene er med til at præge os værdimæssigt og give os en fælles dannelse,” siger hun og uddyber:
”Når vi synger sammen giver det en fælles forståelse og en samhørighed, som vi ikke får andre steder på samme måde.”