Når musikere mister glæden ved musik

Da musiker og lektor på Rytmisk Musikkonservatorium Henrik Marstal fik ideen om at undersøge trivslen blandt en række professionelle musikere, var han ikke forberedt på, hvor meget smerte, han ville støde på gennem sine interviews med i alt 18 musikere. 

”Det var ret brutalt at høre fra de medvirkende, hvordan smerten for mange har oversteget glæden ved at være musiker,” siger han om de fortællinger, han lagde øre til i forbindelse med interviewrapporten ’Når musikere mister glæden ved musik,’ der er støttet af DMF, Autor og Koda Kultur. 

Rapporten præsenterer en samling af 18 personlige fortællinger fra musikere, der deler deres oplevelser med bl.a. stress, angst, lavt selvværd og manglende anerkendelse.  

Henrik Marstal var desuden overrasket over, at alderisme – diskrimination pga. alder – fylder så meget hos de medvirkende, fortæller han. 

”Selv musikere på 30 år føler sig for gamle, fordi de lægger under for forestillingen om, at man skal være ung for at komme ind i branchen,” siger Henrik Marstal, der også fremhæver bristede forventninger, ensomhed og angst for statustab som nogle af de gennemgående problemstillinger, han blev fortalt om. 

”Men overordnet set, så er problemet, at det er svært at være i musikbranchen. Og det ser vi i rapporten 18 forskellige udtryk for,” siger han. 

Fælles for mange af de medvirkende er det dog, at de føler sig alene med deres udfordringer og problemer. Og det bringer Henrik Marstal frem til en af de løsninger, der kan afhjælpe den mistrivsel, rapporten er udtryk for, fortæller han. 

Nemlig et stærkere fællesskab med andre musikere. 

Hans indtryk er, at stærkere relationer med andre musikere via organisationer, bands og andre fællesskaber er vejen frem. På den måde står man ikke alene i en branche, der kan opleves som en ’alle mod alle’ kamp, fortæller han.  

”Der er mange tabuer i musikbranchen, og det hjælper, når man har nogen af dele det med,” siger han og tilføjer, at det samtidigt er vigtig få sat et mere kritisk fokus på brancheaktørernes magt.  

Det gælder ikke mindst den magt, som pladeselskaber, bookingbureauer og radiokanaler praktiserer, når de afgør, hvem de vil satse på, og hvem de vil ignorere.  

”Det er essentielt, at disse brancheaktører begynder at forvalte deres magt mere transparent og hensynsfuldt, og mindre selvisk. Kort sagt: At de forvalter den ud fra en større etisk bevidsthed,” siger han. 

Mistede troen 

Sanger, sangskriver og underviser Trine Lyngvig medvirker ikke selv i rapporten, men fortæller, at hun kan kender mange af de problemstillinger og strukturer i musikmiljøet, der kommer frem, fra sit eget liv. 

Først og fremmest synes hun derfor, det er vigtigt, at der nu bliver sat ord på de ting, der skaber mistrivsel for musikere. 

”Rapporten betyder, at det ikke længere er hemmeligt, hvordan mange musikere har det, og den viser, at det okay at sige det højt. Og jeg tror, at rigtig mange musikere kan genkende ting, de selv har oplevet,” siger hun. 

Personligt har hun i forbindelse med skabelsen af sit andet soloalbum, der udkommer næste år, haft en periode, hvor hun selv mistede glæden ved musikken, fortæller hun. 

Det har bl.a. været tanker om, at hun i en alder af 39 endnu ikke er slået igennem på trods af mange år i branchen. Og om det overhovedet giver mening at lave musik.  

“Jeg fik mit første barn lige efter, jeg blev færdig fra konservatoriet, og siden to mere. Det har jeg helt klart følt, har sat mig “tilbage”, fordi jeg ikke brugte årene efter konservatoriet til at forfølge min karriere benhårdt.” 

Fokus på ungdom 

Tankerne omkring hendes alder, og frygten for den betydning, alderen har for hendes virke, kommer fra tidligere oplevelser og den nuværende manglende interesse fra labels og bookere. 

Her oplever hun en ungdomsfikseret verden, der stadig primært er styret af mænd. Og fra kvindelige musikerkollegaer har hun fået beretninger om, at de er blevet bedt om at lyve sig yngre eller spurgt til, om der måske var en yngre musiker, der kunne indspille deres musik i stedet for dem. 

Historier og oplevelser, der satte sig som en modløshed i hende. 

”Jeg var derude, hvor jeg overvejede, om jeg skulle sadle om og lave noget helt andet,” siger hun og uddyber, at også økonomien spiller en større rolle, når man bliver ældre og stifter familie.  

”Som uafhængig kunstner har jeg skullet dække udgifterne til den nye plade af egen lomme. Og uden udsigt til at få et label på eller sikkerhed for at bare at gå i nul med pladen, begyndte jeg at miste troen på musikken i en periode,” fortæller hun. 

Strukturer skal laves om 

Trine Lyngvig mener derfor, at der er nogle reelle årsager til, at musikere mister glæden ved musikken, der trænger til at blive ændret. Og selv om hun anerkender det frie marked, så er der magtfulde gatekeepers i og omkring branchen, der stadig har stor indflydelse på udbud og efterspørgsel. 

Det kommer formentlig til at tage et stykke tid, før der sker et reelt paradigmeskifte i musikbranchen, mener hun - men udviklingen er i gang. 

”Det kan være svært at holde fast i den kerne af glæde, jeg har til musikken, når man konstant møder både økonomiske og strukturelle barrierer. Men samtidigt er jeg også blevet mere bevidst om mine egne værdier, og hvorfor jeg bliver ved med at lave musik,” siger hun. 

De sidste handler bl.a. om, at hun gerne vil være en rollemodel for de unge, hun underviser på MGK. Hun vil gerne vise dem, at der er plads til alle køn og aldre. At det nok skal gå på trods af alle de udfordringer, de kommer til at møde. 

”Efter at have kæmpet med min tvivl, er jeg nu et godt sted i min karriere og mit liv, hvor jeg via et mentorforløb har lært at kunne tage de dårlige tanker og frygten i hånden og bruge det i min musik,” siger hun og uddyber: 

”Netop pga. af min alder står jeg mere solidt nu, og jeg glæder mig til at dele mit nye album, der netop handler om at række ud til fællesskabet og turde vise, hvordan man har det.” 

Et stærkere fælleskab 

Rollen som et samlende fællesskab er netop kernen i DMF, og som fagforening for professionelle musikere har DMF stort fokus på at danne rammen om et fællesskab, hvor de svære emner kommer på bordet. 

Konkret tilbyder DMF workshops såsom GRO og SustaIn, hvor deltagerne deler ud af erfaringer og danner netværk med fokus på det bæredygtige musikerliv.  

Også på det mere uformelle plan sidder rådgivere klar hos DMF til at tale med medlemmer, der har det svært af den ene eller anden årsag. 

Det fortæller forperson hos DMF, Thomas Sandberg, der tilføjer at rapporten har gjort stort indtryk på ham med de mange rørende og klare fortællinger.  

Under læsningen gik det også op for ham, at han personligt genkender mange af oplevelserne fra sit eget musikerliv. 

”Det er virkeligt godt, at vi er ved at få brudt den tavshedskultur, der er omkring musikernes forhold. Jeg har selv fortrængt mange af mine egne oplevelser, men den tid, hvor man bare skulle bide det i sig, håber jeg, er ved at være slut,” siger han. 

At ændre en kultur, der har været til stede i mange år, er dog ikke en nem opgave, og det vil kræve et vedholdende arbejde ikke mindst fra DMF’s side, fortæller Thomas Sandberg. 

Her vil han og resten af DMF fortsat arbejde på at ændre den fortælling, der handler om, at succes partout er lig med hitlisteplaceringer og store koncerter. 

”Succes kan være så mange andre ting, og musikernes rolle i samfundet er meget, meget andet end at lave et hit. For mig at se er det at være en god underviser lige så godt som at være på hitlisten. Og der er mange andre meningsfulde steder at spille musik end på de store scener,” siger han. 

Det kan være skolekoncerter, koncerter for ældre eller udsatte borgere, undervisning og jobs som en del af det brede kulturliv, hvor musikere også spiller en stor rolle. 

”Der er mange veje at gå som musiker, og det vigtigste er, at man er en succes for sig selv, og bliver kaptajn på eget skib. Og vi arbejder fortsat på at udvide mulighederne for, hvad musikere kan tjene penge på,” siger han.