Musik på sundhedsområdet rummer store muligheder

Med omkring 60 tilhørere på plads bød Camilla Overgaard på dette års kulturmøde på Mors velkommen til debat om, hvordan musik med fordel kan bruges på sundhedsområdet. 

En debat og en udvikling, hvor der i disse år sker meget, og de gode erfaringer med, hvordan musik kan gøre en forskel på sundheds- og forebyggelsesområdet, bliver flere og flere. 

I panelet sad Else Christensen-Redžepović, der er ekspert i internationale kultur-relationer, Susanne Buch(SF), der er formand for udvalget for nære sundhed i Region, kulturkonsulent hos Aarhus Kommune Kristian lager samt musiker Tim Alvin, der desuden repræsenterede ROSA. 

Og hos Camilla Overgaard er det særligt interessant for DMF at forholde sig til, hvad der sker på dette voksende arbejdsmarked, og hvilke udfordringer, de som fagforbund står over for i forhold til at skabe forankring og ordentlige arbejdsvilkår på Sundhedsfremme- og sygdomsforebyggelsesområdet.. 

Men inden vi kommer til det, skal vi lige runde, hvorfor musik er relevant i et sundhedsfremme- og forebyggelses aspekt. 

”Vi ved i dag, at der er evidens for, at musik - og kultur mere bredt - kan have en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende effekt. Vi ved også, at det bliver nødvendigt i fremtiden at forebygge mere, for sygehusvæsnet ikke kan klare den belastning, der kommer og som allerede er nu,” siger Camilla Overgaard og uddyber: 

”Derfor er det afgørende, at vi som samfund også arbejder mere med sundhedsfremme og sygdomsforbyggelse, og for os i DMF at tale om, hvordan musikerne kan spille ind i det og skabe sig et virke på et nyt område.” 

Stort potentiale 

I både sundheds- og forebyggelsesområdet ligger der nemlig er et stort potentiale, forklarer hun, hvor man som musiker kan bruge sine kompetencer mere bredt og skabe værdi på andre måder end gennem den traditionelle koncert. Noget der allerede sker, men kan understøttes mere 

”Hvis vi selv bliver mere bevidste om, at vores kompetencer kan spille en afgørende rolle på sundhedsområdet, og at vores faglighed kan bruges der, er der et stort potentiale rent beskæftigelsesmæssigt,” siger Camilla Overgaard. 

Af gode eksempler på, hvordan musikere kan gøre en forskel i sundhedsvæsnet, fremhæver Camilla Overgaard pilotprojektet ”Meningsfulde øjeblikke” på intensivafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.  

Her kan studerende fra konservatoriet i Aarhus komme ud og spille på afdelingen, og kort fortalt handler projektet om at bringe levende musik ind på stuerne til de meget syge patienter for på den måde at give dem og deres eventuelle pårørende en positiv oplevelse og en pause fra tanker om sygdom og død. 

Projektet har kørt et år indtil videre, og resultaterne er tydeligere: 

27 patienter i alderen 21-83 år deltog, og man opdagede bl.a., at deres puls faldt med fem procent, smerteopfattelsen faldt med 32,2 procent og stressniveauet faldt med to procent, viser en undersøgelse fra hospitalet selv. 

”Det viser meget godt, hvilken forskel musikere kan gøre i sundhedsvæsnet, og Musik og Sundhed er faktisk et af de mest populære valgfag på konservatoriet i Aarhus. Det vidner om, at også musikerne finder det værdifuldt at sætte sig selv i spil på dette område,” siger Camilla Overgaard. 

Farvel til pilotprojekter 

For at flere musikere kan få foden inden for døren i sundhedsvæsnet, er det dog afgørende, at vi bevæger os fra de evige pilotprojekter til det mere forankrede, forklarer hun. 

”Det er fint, at der skyder projekter op rundt omkring, men hvis det virkeligt skal blive et beskæftigelsesgrundlag for musikere, hvor man ikke hele tiden skal ansøge om at blive en del af kortvarige projekter, så kræver det en mere forankret struktur, hvor musikken er en indsats, man prioriterer. Og på sigt er det vores drømmescenarie, at folk bliver fastansatte til at varetage de opgaver,” siger Camilla Overgaard. 

Et andet punkt handler i forlængelse af det foregående om kompetenceudvikling af musikerne.  

Her kunne Camilla Overgaard godt se for sig, at man finder nogle partnere, hvor man sammen laver kurser, hvor der arbejdes med at finde et fælles sprog mellem de sundhedsprofessionelle og musikerne. 

Når faglige sektorer, der ikke kender hinanden særligt godt, skal til at arbejde sammen, så er det nemlig afgørende, at man forstår, hvad hinanden siger og mener. Særligt, når man har med syge eller udsatte borgere at gøre, uddyber hun. 

Fremtidens vilkår 

Og mens musikere i dag flere steder er at finde på landets hospitaler og plejehjem, så ser Camilla Overgaard og resten af debattens panel som nævnt store fordele i, at musikere kommer på banen, inden folk kommer på hospitalet.  

”Og det kalder på en anden prioritering, hvis presset på sundhedsvæsnet skal mindskes ved, at vi bliver bedre til at forebygge, at folk bliver syge,” siger hun. 

Og som fagforbund er det naturligvis afgørende for DMF, hvordan musikernes arbejdsvilkår ser ud, når de forhåbentligt fremover får en mere fremtrædende rolle inden for sundhedssektoren. 

Hos Camilla Overgaard og resten af DMF ligger der derfor en opgave i at finde en god model for, hvordan aflønning for koncerter i regi af sundhedsvæsnet og sundhedsfremme skal foregå. 

”Det er en anden kontekst, end vi som musikere plejer at optræde i. Der er mange hensyn til forberedelse, faglige kompetencer, indledende møder og afvikling, som man skal tænke over. Og hvad skal man så have for det?,” siger Camilla Overgaard og uddyber: 

”I mine øjne står vi på tærsklen til at skulle beskrive, hvordan vilkårene skal se ud for musikere i sundhedsvæsnet. Og der har DMF en meget stor rolle at spille.”