Med kirken som fast holdepunkt

Julie Borgwardt-Stampes hverdag er noget af et puslespil. Med et hav af freelanceopgaver som solist og korsanger samt to kirkeansættelser i henholdsvis Hendriksholms Kirke i Rødovre og Vor Frue Kirkes Kantori i København, og yderligere to ansættelser i henholdsvis DR Koncertkoret og i forvaltningsorganisationen Performex, udgøres den travle sangerindes professionelle liv af mange enkeltdele – i lighed med mange andre freelanceres. 

De to kirkeansættelser giver hende et økonomisk fundament. Men én ting er indtægt, en anden ting er den professionelle tilfredsstillelse. Julie Borgwardt-Stampe fortæller, at det giver hende glæde at synge i kirkerummene. Dels fordi hun nyder at synge på dansk, og dels fordi det stiller særegne krav til hendes kunnen at synge netop i kirken.

”Akustikken i rummet er jo som regel stor, og det kræver noget af en sanger at synge et stort rum op – at have volumen på stemmen og være effektiv med konsonanter, så folk dernede kan forstå, hvad der synges og selv være en del af salmesangen,” forklarer Julie og uddyber, at den kirkelige ramme også kalder på en vis andægtighed.

”Man træder ind i et helligt rum, og man skal have en vis form for ydmyghed omkring rummet. Den menighed, der kommer i kirken, kan jo have mange forskellige grunde til at komme i den. De kan være glade. De kan også bære sorg. Fordi jeg kommer der hver dag, bliver det hverdagsagtigt for mig, men det er det ikke nødvendigvis for dem, der kommer i kirken,” understreger hun og fortsætter:

”Jeg synger også til rigtig mange begravelser. Jeg skal sørge for ikke at lade mig involvere for meget i det, fordi så kan det blive sørgeligt, selvom det er folk, jeg ikke kender. Der skal være en form for distance, men jeg skal samtidig passe på, at det ikke bliver alt for hverdagsagtigt. Jeg skal sørge for at have professionalismen omkring det. Det er et arbejde, og jeg skal gøre det ordentligt og værdigt.”

Hendes ansættelse i Hendriksholms Kirke er en hverdagsansættelse, hvor hun bliver indkaldt til begravelser, dåbshandlinger og bryllupper men ikke arbejder på søn- og helligdage. I Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, synger hun til gengæld ofte til højmesse og til aftengudstjeneste om søndagen. Herudover synger hun ved kirkelige handlinger og til den radio- og tv-transmitterede morgenandagt tre gange om ugen, samt til koncerter og andre specielle gudstjenester såsom ordinationer og meditationsgudstjenester. Vor Frue Kirke har gudstjenester hver evig eneste dag året rundt, så der er en del at synge til.

Drivkraften og den røde tråd igennem Julie Borgwardt-Stampes virke er formidlingen af musikken. Ud over, at de mange aktiviteter er nødvendige for, at hun har den fornødne indtægt, så gør det hende også til en bedre sanger, at hun laver så meget forskelligt, fortæller Julie.

”Jeg synger meget og er derfor hele tiden i god form. En anden ting er, at jeg synger med mange forskellige mennesker, som giver forskellige indtryk. Det betyder, at jeg ikke bliver en maskine. Jeg skal hele tiden forholde mig til forskellige mennesker og forskellig musik.” 

”Mit mål er at være tilfreds med det, jeg laver, men stadig have et ønske om, at det skal være lidt anderledes eller lidt bedre næste gang. Jeg prøver virkelig på, at det ikke må være kedeligt. Jeg synger jo for eksempel mange salmer, og jeg prøver at formidle teksten, så det ikke bare bliver ord. Når jeg selv forstår meningen, så er det også nemmere at nå ud til andre,” fortæller Julie. 

Holder sjældent fri

Julie Borgwardt-Stampes mand og to børn har vænnet sig til hendes livsstil, fortæller hun. Alligevel er der en bagside af medaljen ved den måde, hun har indrettet sit arbejds-
liv på.

”Der er nogle ulemper og nogle veksler ved det. Jeg synes, at det er en stor ulempe at arbejde i ferier og på helligdage, hvor andre har fri. Hvis vi skal i sommerhus eller en tur til Jylland, skal det virkelig planlægges. Vi kan ikke gøre det spontant,” bemærker hun.

I forhold til hendes forpligtelse i Vor Frue Kirke har hun den mulighed at finde en vikar, hvis der er sammenfald i hendes aktiviteter. Hun kontakter dygtige kolleger fra hendes netværk, når det brænder på.

”Det kan være meget stressende. Det er især svært, hvis hele DR Koncertkoret skal synge en koncert, og det ligger oven i en dag, hvor der er mange gudstjenester – det kunne for eksempel være på allehelgensdag. Hvis der er en koncert samtidig, så kan man stort set ikke finde én, der kan vikariere. Men det lykkes altid.”

Hun tilføjer:
”Jeg er virkelig glad for, at vi har mobiltelefoner og kan sende beskeder. Det har gjort planlægningen meget nemmere.”
Selvom der også er ulemper forbundet med at være fastansat i hele to kirker, er Julie Borgwardt-Stampe stor fortaler for kirken som arbejdsplads: 

”Helt generelt er alle landets kirker af meget stor betydning for rigtig mange musikere fra ind- og udland, da kirkerne afholder utrolig mange koncerter og er essentielle spillesteder for selvfølgelig organister, men bestemt også for instrumentalister og sangere. Der bliver spillet Händels Messias og Bachs Juleoratorium til jul, oratorier, orgelkoncerter og solokoncerter – både ny musik og gammel musik bliver opført i kirkerne, og komponister kan få deres værker opført – der er nærmest ikke noget, der efterhånden ikke kan opføres i en kirke, understreger Julie og fortsætter: 
”Og vi taler både om klassisk og rytmisk musik. Dermed er kirkerne jo også af stor vigtighed for de mange mennesker, der nyder godt af al den musik, der spilles i kirkerne – og rigtig mange koncerter er tilmed gratis, og alle er velkomne. Hvis ikke kirkerne var så aktive spillesteder, ville vi have et meget fattigere musikliv i Danmark.”

Påskønner variationen

Selvom de to kirkeansættelser fylder meget i hverdagen, så fylder især DR Koncertkoret meget for hende identitetsmæssigt. Det er her, hun synger de store værker for kor og orkester sammen med DR Symfoniorkesteret. Hun er ansat i 200 timer om året og kender prøveplanen halvandet år i forvejen. Prøverne ligger fast mellem kl. 14 og 18, hvilket betyder, at der for eksempel ikke er nogen karambolage med morgenandagterne i Vor Frue.
Dem er hun i øvrigt rigtig glad for.

”Jeg kan rigtig godt lide at komme ind og synge morgenandagt. Jeg synes, at det er en hyggelig tjeneste. Det er en god måde at starte morgenen på. Det er en lille smule meditativt. Det er tidligt på dagen, så man er oppe og i gang. Og så har vi en motet, vi synger – det er dejligt. Den skal man lige øve til. Og så synes jeg, at det er godt, at morgenandagten bliver sendt i radio og tv, så mange flere mennesker kan få glæde af at lytte til den. Indimellem får vi besøg af kirkegængere, der bor langt væk og hver dag lytter med i radio eller på tv, og for hvem morgenandagten betyder rigtig meget.” fortæller hun.

En dag om ugen kommer hun ind til Dansk Musiker Forbunds forbundshus på Sankt Hans Torv i København, hvor forvaltningsorganisationen Performex også har til huse. Her arbejder hun med registrering af musikere, der har optrådt i tv. Lejlighedsvis arbejder hun også som producerassistent i produktionsselskabet Cubus Film & TV, der sørger for produktion af operaer og balletter fra Det Kongelige Teater til landets biografer. Herudover har hun løbende freelanceopgaver – både som solist med kor og orkester, i andre ensembler eller med egne små grupper.

Julie Borgwardt-Stampe sætter pris på sin varierede hverdag.
”De forskellige ting fodrer hinanden. Det kan være helt unikke og helt fantastiske oplevelser, vi får inde i DRs koncertkoret med nogle koncerter, der pludselig løfter sig og bliver helt vidunderlige. Sådan nogle oplevelser får man måske ikke andre steder. Men det kan også være virkeligt gode musikalske oplevelser i kirkerne. Nogle af de koncerter, man laver dér, kan blive helt magiske. Og så er der også rigtig mange af kirkerne, der tager ud på plejehjem og laver plejehjemsgudstjenester – og det gør jeg også. Dér er man jo et helt andet sted og står alene og synger, men det kan også give nogle rigtigt fine oplevelser, fordi de ældre bliver så utroligt glade for, at kirken kommer til dem, ” fortæller Julie og afslutter:

”En musikalsk oplevelse eller en form for nærvær kan jo opstå alle mulige steder i en hvilken som helst form for sangerarbejde. Når man ikke venter det, kan der ske noget, som er helt magisk, og hvor man tænker: Hvad skete der lige der?”