Live-musikken er langsomt på vej tilbage

I Esbjerg og omegn oplever lokalformand i DMF Sydvest, Kim Jensen, at musikerne har været meget kreative under de mange restriktioner og svære arbejdsforhold, som coronakrisen har medført. Der er blevet arrangeret nogle små, spændende koncerter såsom skovkoncerter, børnehavekoncerter og plejehjemskoncerter med støtte fra Gramex og Dansk Musiker Forbunds pulje. De større fester som Tønder Festival og den store folkefest i Ribe og Genforenings-festen  for 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark er dog stadig aflyst og udskudt. Kim Jensen fortæller, at der til gengæld er ved at komme gang i alle privatfesterne igen til medlemmernes store glæde.

”Det har mange af vores medlemmer gået og ventet på, og nu er der gang i den igen”, siger han. Hans umiddelbare fornemmelse er dog, at det stadig er svært og op ad bakke at få spillejob.

”Jeg er optimist, men vi er ikke helt oppe at køre igen. Det positive i det her, trods alt, det er at vi som musikere finder nye veje og nye måder at gøre tingene på, men det drejer sig jo også om at få indtægter, selvom man f.eks. laver virtuelle arrangementer”, understreger han.

Musik på værtshuse og små spillesteder

I Nordjylland fortæller lokalformand i DMF Hjørring, Ole Albrechtsen, at stort set alt fra både foråret, sommeren og efteråret er blevet udskudt et år og flyttet til 2021, bl.a den årlige Skagen Festival. Det lysner dog alligevel lidt.

”Jeg var oppe i Skagen i sidste uge. Der var musik på flere af værtshusene deroppe. Fra august ved jeg også, at der er ved at komme gang i flere af de små spillesteder. Vores regionale spillested i Frederikshavn har også nogle koncerter i efteråret, godt nok stadig med begrænset publikumstal. Det går da langsomt fremad, men jeg er ikke superoptimist. Vi kommer slet ikke op på noget, der ligner det, vi plejer denne sommer. Det kommer heller ikke til at blive et normalt efterår”, vurderer han og uddyber, at mange af deres medlemmer i DMF Hjørring er festmusikere, der spiller til halballer og byfester og lignende, som slet ikke bliver afholdt længere med de nuværende restriktioner.

En alternativ jazzfestival i København

I København har aflysningen af den legendariske Copenhagen Jazzfestival ikke afholdt de københavnske jazzspillesteder fra selv at arrangere en lang række koncerter hen over sommeren. På Bartof Station, der er en café og spillested på Frederiksberg, har man koncerter hver dag i perioden fra d. 3.- 12. juli, hvor Copenhagen Jazzfestival oprindeligt skulle have fundet sted. Koncerterne bliver dog ikke helt, som de plejer på grund af de mange corona-restriktioner.

”Normalt sidder der 150 mennesker tætpakket herinde, men det kan vi desværre ikke nu”, siger indehaveren af Bartof Station, Charlotte Bertelsen, oppe fra scenen under sin velkomst til de godt 40 fremmødte publikummer, der er mødt op for at høre jazzkoncert med guitarist Jacob Fischer, bassist Andreas Møllerhøj og pianist Zier Romme Larsen, der har dannet en trio til lejligheden. Publikum sidder placeret i små grupper med stor afstand mellem bordene.

”Musikerne spiller to sæt og derimellem holder vi en god, lang pause, hvor jeg håber, at I kommer ud i baren. For I skal købe for 150 mennesker, så I skal drikke jer godt berusede, så I har en fest resten af dagen. Og I skal også fylde for 150 mennesker her i salen. Jeg kender nogle af jer, og det ved jeg, I er gode til”, fortsætter Charlotte Bertelsen. Hendes opfordring serveres med humor og glimt i øjet, men alligevel er man ikke i tvivl om alvoren bag.

Lang tid siden

Trioen indtager scenen i den hyggelige og stemningsfulde kælder, der minder om en New Yorker jazzklub med sit røde velourbagtæppe, lysekroner, ægte tæpper på scenegulvet, musikplakater som tapet på væggene og pink neonlys, der i mørket markerer kanterne på publikumsplateauerne.

Jacob Fischer sætter sig til rette med sin guitar på en høj barstol midt på scenen. Han rumsterer lidt rundt på sit sæde og udbryder: ”Man bliver helt nervøs. Det er lang tid siden”.

Så snart de går i gang med at spille det første nummer Just you, just me af Nat King Cole, erstattes al smånervøsitet dog tydeligvis af stor spilleglæde, og de tre musikere leger veloplagt sammen. Selvom programmet lokker med musik af Nat King Cole og Oscar Peterson, sniger der sig dog undervejs et enkelt nummer ind af en anden kendt jazzmusiker.

”Det var Driftin af Herbie Hancock for alle jer, der skulle have været inde og høre ham spille i morgen ligesom Zier (Romme Larsen, pianisten, red.). Det er så skønt, at I er her og dejligt at komme ud og spille igen. Dét der streaming der…”, siger Jacob Fischer, der slet ikke behøver at fuldende sin sætning for, at man forstår, at det bestemt ikke er noget, der tiltaler ham.

Live-musik giver livsglæde

Veninderne Helle Midtgaard og Brith Teglers sidder blandt publikum denne eftermiddag. De sejler altid ind til København fra henholdsvis Nykøbing Sjælland og Holbæk og lægger til med båden i Christianshavns Kanal under Copenhagen Jazzfestival. De har været utroligt ærgerlige over, at festivalen i år måtte aflyses og glade for at erfare, at der så alligevel kom noget live-jazz på plakaten.

”Det er bare fantastisk. Vi styrtede ud, min mand og jeg, og fik programmet, og så var det bare ud og høre noget musik”, siger Helle Midtgaard, der ligesom veninden er klart mest til live-musik.

” Det er så skønt at opleve musikernes musikglæde. Det giver livsglæde og et stort energi-boost at høre live-musik. Live-musik er altid, uanset genre, en fest. Den der kontakt og interaktion, der foregår både mellem musikerne og mellem musikere og publikum, og den samhørighed der opstår omkring musikken, den er bare fantastisk”, siger Helle Midtgaard.

Veninden Brith Teglers tilføjer: ”Og den måde som de leger sammen på, det er dét, der er så fedt”.

Koncerten er slut, og musikerne får et kæmpe bifald. Publikum er sultne og vil have mere musik.

”Tusind tak. Dejligt med jeres store entusiasme og dejligt at spille igen”, siger guitarist Jacob Fischer, imens trioen lægger an til at spille et ekstranummer. På opfordring af én blandt publikum spiller de Hymn To Freedom af Oscar Peterson. En inderlig og næsten andægtig stemning sænker sig over hele salen, mens hårene på armene rejser sig.