Leder: Musikkens kraft

Det er en glædelig nyhed, men bagsiden af denne er, at musikbranchen er præget af psykisk mistrivsel og nedslidning kombineret med stress og utrygt arbejdsmiljø. Der er med andre ord et misforhold mellem musikkens tiltrækningskraft og værdiskabelse for lytterne og forbrugerne og så trivslen i den branche, som skaber musikken. 

Nulfejls- og præstationskultur har været eksponentielt stigende i samfundet de sidste mange år, men i vores branche har det faktisk altid ligget der som et succeskriterium eller et pejlemærke i den daglige øvning.  

Men ligesom det er eskaleret i bekymrende grad i resten af samfundet, er det også blevet forstærket i vores branche, hvor kravene og eksponeringen går hånd i hånd.  

Der er kommet flere skarpe normer og idealbilleder forstærket af bl.a. de sociale medier og den konstante sammenligning og idoldyrkelse, som disse genererer. Det er ikke en sund udvikling, og vi er nødt til at arbejde for at ændre denne tilstand.  

Psykologisk tryghed er et begreb, som har vundet indpas i organisationer verden over efter Harvard professoren Amy Edmundsson italesatte det i bogen ”Den Frygtløse Organisation.” Pointen er enkel, nemlig at man skal have mulighed for at være sig selv og sige, hvad man mener, og turde lave fejl uden at frygte for konsekvenserne i form af f.eks. mobning, udstødelse eller krænkelser.  

Prøv at tænke på, hvor smerteligt det kan være, at skulle krybe under radaren konstant og lægge bånd på sig selv i frygten for, hvordan man vil blive mødt, hvis man agerer som sig selv? Eller hvis man spiller forkert?  

Fejl er et ord med negativ værdiladning. Der ligger en skjult fordømmelse i ordet, som er kulturelt forankret. Det er et kæmpe paradoks, når vi ved, at mange ting i verden er skabt af tilfældigheder, som sagtens kunne have været kategoriseret som fejl. Penicillin der blev opdaget ved et fejl under et forsøg i et laboratorium, er et af de mest kendte eksempler. 

Vi kan også vælge at italesætte fænomenet som en ”utilsigtet hændelse,” for på den måde åbner vi op for alle de muligheder, der også kan ligge i det uforudsigelige og uventede. 

Herbie Hancock spillede som ung pianist i Miles Davis orkester efter sigende en helt skæv akkord til en koncert og var hunderæd for konsekvenserne. Men hvad skete der? Miles inkorporerede de ”nye” toner i sin solo, og inkluderede på den måde Herbies selvopfattede ”fejl” som et input til kompositionen. Det var altså ikke en fejl, men en utilsigtet kreativ hændelse. 

Jeg har selv i min karriere som musikalsk performer arbejdet med tilfældigheder og øjeblikkets uforudsigelige muligheder. Det er en spændende verden, der åbner sig, hvis man tør slippe kontrollen og fjerne blikket fra facitlisten. Psykologisk tryghed er fundamentet for at kunne agere i dette kreative rum, hvor den mangfoldige verden inviteres indenfor uden fordømmelser. 

Vi kan med fordel alle sammen blive bedre til at skabe den rummelighed og mangfoldighed i musiklivet, så alle kan være med uden at føle sig dømt ude, mobbet eller på anden måde chikaneret. Vi skal skabe en tryg musikbranche, hvor psykologisk tryghed og sunde arbejdsmiljøer er reglen. Og vi skal bruge den levende musik til at række ud til borgere i samfundet, så trivslen kan få et boost – af musikkens kraft! 

Bedste hilsener, 

Thomas Sandberg,  

forperson hos Dansk Musiker Forbund