Klassiske sangeres arbejdsliv trænger til et eftersyn

Mens regnen stod ned i stænger udenfor, var der godt med tilhørere til den talk ved Kulturmødet på Mors i august, som DMF havde arrangeret om løn- og arbejdsvilkår for klassiske sangere. 

Et område, der sjældent er genstand for den store bevågenhed, men som DMF nu sætter fokus på.  

I takt med at pensionsalderen stiger og lønninger for freelancere stagnerer eller falder, er der brug for ændringer, hvis de klassiske sangere skal kunne opretholde et bæredygtigt arbejdsliv. 

Det fortæller Jakob Knudsen Pedersen, der er forperson for Korsangernes Fællesråd og medlem af DMF’s hovedbestyrelse. 

Sammen med Stina Schmidt, der er professionel sanger og initiativtager til OPSANG, talte de på Kulturmødet om flere af de udfordringer, der særligt rammer klassiske sangere  

”Mangel på faste stillinger, stigende pensionsalder og manglende pensionsopsparing er nogle af de områder, vi gerne vil sætte fokus på,” siger Jakob Knudsen Pedersen. 

I Danmark er der ifølge Jakob Knudsen Pedersen blot 74 faste fuldtids korstillinger. Dertil kommer solistensemblet på Det Kongelige Teater. 

Men ofte gør de store kor også brug af deltidsansatte og løst tilknyttede sangere, der ikke har ret til arbejdsgiverbetalt pension og andre arbejdsmæssige goder, forklarer han. 

Helt grundlæggende bør man for at sikre flere klassiske sangere et bæredygtigt arbejdsliv bredt i samfundet oprette ekstra stillinger og fastansætte flere i stedet for at have folk tilknyttet som løst ansatte, mener han. 

”Når man som samfund vælger at uddanne klassiske sangere, bør der også være faste stillinger til flere af dem,” siger han og uddyber: 

”Der er mange steder, hvor man bruger sang som en integreret del af hverdagen, hvor det er oplagt at anvende de konservatorieuddannede sangere til at løfte arbejdet fremfor, at mange i dag går arbejdsløse i perioder og har småansættelser rundt omkring.” 

Pensionsalderen stiger 

Men også for de sangere, der er fastansatte, er der alvorlige udfordringer, der fortjener opmærksomhed, fortæller Jakob Knudsen Pedersen.  

I takt med at pensionsalderen løbende hæves, får mange klassiske sangere nemlig den udfordring, at gabet mellem, hvornår deres stemme mister kraften og den faktiske pensionsalder, stiger. 

Ifølge Jakob Knudsen Pedersen efterlader det klassiske sangere med det problem, at de kan have både 10 og 20 år tilbage af arbejdslivet efter stemmen er gået ”på pension.” 

”Før i tiden kunne man måske gå på pension som 60-årig, og der fandtes derfor overgangsordninger for de sangere, der stoppede med at synge sidst i 50’erne. Men i dag er pensionsalderen langt højere, og man skal være forberedt på at skulle starte et nyt arbejdsliv i en sen alder,” siger han. 

Hårde vilkår for freelancere 

På freelanceområdet er det bl.a. fraværet af pension, der er et stort problem, forklarer han. 

Her er deltidsansættelser uden pension og lave freelancelønninger årsag til, at mange ikke får indbetalt til deres pension. Og det skaber et ikke-bæredygtigt arbejdsliv, hvor dygtige og højtuddannede sangere går en usikker fremtid og alderdom i møde. 

Ovenstående mener Jakob Knudsen Pedersen bunder i strukturelle problemer, hvor det samfund, der bruger penge og ressourcer på at uddanne klassiske sangere, burde kunne gøre bedre brug af dem. 

”Eksempelvis er det oplagt at bruge klassiske sangere i det nye initiativ omkring fællessang i skolerne, hvor deres ekspertise og erfaring kan komme i spil. Og jeg undrer mig over, at politikerne ikke selv har fået den tanke,” siger Jakob Knudsen Pedersen. 

Det samme gælder indenfor sundhedsområdet, hvor musikalske tilbud til patienter, ældre og udsatte borgere har en dokumenteret sundheds- og trivselsmæssig effekt. 

”Alligevel er det næsten altid på projektbasis, at der findes penge til musik og sang på sygehuse og plejehjem. Men musikken bør integreres som en fast del af sundhedsvæsnet, og vi har mange klassiske sangere til at varetage opgaven,” siger han.  

Men netop det, at få sat de klassiske sangere i spil, er ifølge Jakob Knudsen Pedersen svært, når det kommer til at overbevise politikere og beslutningstagere omkring værdien af deres arbejde.  

For alle kan jo synge, ik? 

”Vores arbejde med at skabe bedre vilkår for de klassiske sangere handler derfor også om, at vi skal blive bedre til at forklare og vise, hvad det er vi kan. Og hvorfor det er vigtigt, at vi som samfund passer godt på sangerne,” slutter han.