Kagen skal gøres større og musikerne skal have mere i løn: Men hvad siger politikerne?
Minimumstariffen for rytmiske musikere er i dag på 2.247,74 kr. for maximalt tre gange 45 minutter eller to gange 60 minutters spilletid. Dette er inklusive feriepenge og dækker også den tid, der bruges på at øve.
Og desværre har den minimumstarif udviklet sig til en standardbetaling, der er nærmest umulig at forhandle op for mange musikere rundt om i landet. Det fortæller anden næstforperson i Dansk Musiker Forbund, Henrik Jansberg.
Og selv om det er netop DMF, der hvert år regulerer minimumstariffen, så følger minimumstariffen den generelle lønudvikling på arbejdsmarkedet, fortæller han.
”Vi ønsker, at alle musikere, der spiller på de honorarstøttede spillesteder, skal have en højere betaling. Derfor bør kagen gøres større, så alle kan få et større stykke uden, at andre må undvære,” siger han.
I dag er den samlede honorarstøtteordning på ca. 18 mio. kr., der fordeles af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. Når kommunerne bevilger penge til honorarstøtte, betaler statskassen et tilsvarende beløb til de spillesteder, der modtager støtte.
Udmøntet i praksis bliver den fælles betaling fra stat og kommune altså ca. 36 mio. og omregnet i honorarklip giver det omkring 16.000 klip på årsbasis.
En god ordning
Og ifølge Henrik Jansberg er det grundlæggende en god ordning, der har bevist, at den virker efter hensigten. Nemlig, at pengene bruges til at honorere professionelle musikerne for at spille og sikre et bredt udbud af koncerter landet over.
”Folk i udlandet er fulde af beundring over den her løsning, og det er ret unikt, at vi i et lille land som Danmark har skabt et arbejdsmarked for en mangfoldighed af professionelle musikere. Problemet er bare, at minimumstariffen som standardbetaling er for lav i forhold til musikernes arbejde forbundet med hvert job,” siger han.
Da ordningen trådte i kraft 2001, skete det på baggrund af en rapport, der tydeligt beskrev den nødvendige finansiering. Desværre bevilgede man kun ca. halv-
delen af den forudsatte finansiering, og siden da er ordningen ikke blevet tilsvarende opjusteret, fortæller Henrik Jansberg.
næstforperson i DMF. Foto: Privat.
Ønsker en fordobling
Derfor er det helt klare budskab fra DMF, at der fra politisk hold skal afsættes flere penge til honorarstøtteordningen.
”Hvis politikerne på Christiansborg ønsker at opretholde niveauet af musikarrangementer af høj kvalitet, hvor udøverne får en rimelig betaling for deres arbejde, så koster det nogle flere penge.
Set i det store billede er det faktisk småpenge, det drejer sig om, selv når man alene ser på kulturområdet,” siger Henrik Jansberg, der selv mener, at en fordobling af den nuværende støtte vil være et godt udgangspunkt.
Men hvad siger politikerne så til det?
Zenia Stampe, kulturordfører og medlem af Folketinget for Radikale Venstre.
Zenia, skal der flere penge til honorarstøtteordning?
”Ja, det vil vi gerne finde flere penge til, så tariffen kan hæves. Den er lav, og under corona har vi især diskuteret kunstnernes arbejds- og lønforhold, og her er der en god mulighed for at gøre noget ved det.”
Hvorfor er det vigtigt for jer?
”Musikerne skal have bedre vilkår, og Statens bidrag er i dag relativt småt. Så det bør hæves, så de enkelte musikere får en bedre betaling for deres arbejde. Vi vil også gerne se på at hæve ordningen, så der udover bedre løn også kan komme mere musik. Altså et væsentligt løft på området.”
Jon Stephensen, tidligere Teaterdirektør og kandidat til Folketinget for Moderaterne.
Jon, skal der afsættes flere penge til honorarstøtteordningen?
”Jeg forstår godt, at minimumsbetalingen til musikerne kan virke lav, når man tænker på transporttid og –omkostninger. Men jeg ved også, at der er mange musikere, særligt de store navne, der får meget en meget højere betaling end tariffen.”
Men der er stadig mange musikere, der må nøjes med minimumstariffen – så skal der flere midler til området – ja eller nej?
”Du kan ikke sætte en pistol for panden på mig og bede om et svar på den måde. Inden jeg kan svare på det, vil jeg gerne vide, hvor stort problemet er. Altså, hvor mange musikere, der får minimumstariffen og hvor mange, der får mere. Men jeg er enig i, at satsen er lav. På den anden side skal man også ofte igennem nogle hårde perioder, når man starter op i den branche.”
Charlotte Broman Mølbæk, kulturordfører for SF og medlem af Folketinget.
Charlotte, skal der flere penge til honorarstøtteordning?
”Jeg mangler at sætte mig helt ind i det, men grundlæggende lyder det som et rimeligt forslag. Jeg er stor fan af fællestilskudsordninger som denne mellem stat og kommuner, og det virker som om, at denne fungerer rigtig godt.
Så du vil ikke afvise at bevilge flere penge?
”Nej, jeg synes tværtimod, det virker som det helt rigtige tidspunkt at støtte musikerne på, der har haft det svært under corona, og som generelt kunne bruge en bedre betaling. Så det er jeg bestemt åben over for, og det er noget, jeg vil sætte mig mere ind i nu.”
Ida Auken, kulturordfører for Socialdemokratiet og medlem af Folketinget.
Ida, skal der afsættes flere penge til honorarstøtteordningen?
”Vi er altid villige til at kigge på at forbedre forholdene for landets kunstnere. I disse tider og med en stram finanslov, vil der være tale om en prioritering, hvor man så skal finde pengene et andet sted.”
(Ida Auken har kun svaret kortfattet via SMS.)
Jan E. Jørgensen, kulturordfører for Venstre og medlem af Folketinget.
Jan, skal der flere midler til honorarstøtteordningen?
”Ja, det tænker jeg umiddelbart. Jeg var faktisk ikke klar over, at tariffen var så lav. De cirka 2250 kr. lyder som et beskedent beløb, når man tænker på, hvor meget arbejde, der er i det for musikerne.”
Så I kunne godt finde på at stemme for, at ordningen får et økonomisk løft?
”Ja, og hvis jeg havde været klar over, at Statens andel kun er omkring de 18 mio. kr., så ville vi nok også have det haft det med i vores nye finanslovsudspil, hvor vi afsætter 160 mio. mere til netop kulturen. Jeg synes, at musikerne skal have en bedre løn. Så det må vi se på næste år.”
Birgitte Bergman, Kulturordfører for det Konservative Folkeparti og medlem af Folketinget.
Birgitte, skal der afsættes flere penge til honorarstøtteordningen?
”Det vil jeg ikke afvise. Jeg hæfter mig ved, at honorarstøtteordningen først er blevet pris- og lønreguleret siden 2018, hvilket kan tyde på, at der er et efterslæb der. Men vi er også i en situation med stigende inflation og mangel på arbejdskraft, hvor der er mange andre jobs at få. Så jeg ved ikke om tiden er den rette til en stor lønforhøjelse.”
Men det handler vel om, hvorvidt du synes tariffen skal hæves for de professionelle musikere?
”Ja, og det vil jeg også gerne indgå i en drøftelse om, for det virker problematisk, hvis minimumstariffen bliver brugt som standardbetaling, og den ikke er blevet hævet i mange år. I samme åndedrag vil jeg også sige, at det er vigtigt, at musikerne bliver
bedre til at tjene deres egne penge, så de ikke er så afhængige af Statens hjælpende hånd. Men jeg er nødt til at sætte mig mere ind i området, før jeg kan sige, om der skal flere penge til eller ej. Som sagt afviser jeg det ikke.”