Kære Medlemmer
Tre måneder er gået, siden vi sammen med den øvrige hovedbestyrelse blev valgt på kongressen i november. I de tre måneder har vi ikke kunnet mødes fysisk, men vi har naturligvis været i arbejdstøjet alligevel. Der er nedsat udvalg, der skal understøtte hovedforbundets aktiviteter bl.a. i forhold til kommunikation, medlemsaktiviteter og vores lokalafdelinger. Samtidig er vi i gang med en omfattende strategiproces, hvor vi skal skabe visionerne for fremtidens DMF og lægge kursen for hovedbestyrelsens arbejde i denne valgperiode. Ikke mindst deltager vi i formandskabet i uddannelsesforløbet ’Kunst & Kultur i Balance’ hvor vi sammen med en lang række øvrige deltagere fra musikbranchen bliver klogere på, hvordan vi skaber adfærdsændringer i praksis, så vi kan komme sexisme, chikane og anden diskrimination til livs.
På hovedbestyrelsens vegne.
Mange hilsner
Søs Nyengaard, formand, Thomas Sandberg, næstformand og Henrik Jansberg, 2. næstformand