Jeg vil bruge tid og kræfter på, at vi er enige om visionen”

Der sker noget i Joy Mogensens blik, da vi taler om musikken. Hendes øjne begynder at lyse, og hun lader til at glemme tid og sted, da hun med entusiasme fortæller om en klaverlærer, der i sin tid fik hende til at tro på hendes eget kunstneriske udtryk. Hun undskylder, da jeg minder hende om, at tiden er knap, inden jeg iler videre til et af de mange spørgsmål, jeg gerne vil nå at få besvaret i den korte stund, vi har sammen på ministerkontoret. En stund, hvor det i mindre grad føles som om, at vi er henholdsvis en minister og en journalist, men i højere grad bare to mennesker, der begge har et passioneret forhold til musik.

”Jo ældre jeg er blevet, jo mere har jeg fundet ud af, at hvis der går for lang tid, hvor jeg ikke får spillet, så bliver jeg rastløs. Jeg tror, at det er min måde at falde til ro og finde ind i mig selv på,” fortæller Joy Mogensen.

Hun begyndte at gå til klassisk klaverspil som 7-årig. Som lille havde hun været meget syg, og derfor var hendes motorik dårlig. Lægerne anbefalede, at hun begyndte at spille på et instrument, der aktiverede hendes fingre. 

”Jeg var ret genert. Det er man nogle gange, når man har været syg. Så det med at komme ind i et rum og bare få lov til at sidde og fordybe mig i musikken, det blev på mange måder min måde at opbygge min personlighed på, ” fortæller Joy Mogensen. Selvom den klassiske musik er hendes udgangspunkt, har hun også en stor kær-lighed til den rytmiske musik. Den kom ind i billedet, fordi hendes musiklærer i skolen opdagede, at hun kunne spille klaver og bad hende akkompagnere, når der var morgen-sang på skolen to gange om ugen. 

”Det har givet mig denne her kærlighed til alle slags sange; danske sange, svenske sange, engelske sange. Og så har jeg noderne til næsten samtlige julekalendere, for jeg elsker julekalendere, men det var sådan lidt nørdet, ” bemærker hun.

Har du nogle yndlingskomponister, for lige at vende tilbage til det klassiske?

”Ja. Jeg kan rigtig godt lidt Mendelssohn og Chopin. Jeg kan rigtig godt lide at høre Strauss, men jeg synes, at han er svær at spille på klaver. Der skal man have et helt orkester, for at det lyder rigtigt. Og så kan jeg også godt lide Mozart, men han er så ualmindelig drilsk. Jeg synes, at han er ret svær, så nogle gange bliver jeg lidt sur på ham.”

MUSIK GIVER MOD TIL DELTAGELSE

Jeg har ikke kun sat Joy Mogensen stævne for at høre om hendes forhold til musik men i høj grad også for at spørge ind til hendes visioner for musikundervisningen i Danmark.

Du og den øvrige regering har fokus på musikundervisning i bredden – at musik- undervisning skal ud til flere. Hvorfor synes du, at det er vigtigt, at flere får musik- undervisning?

”Det gør jeg fordi, at i min verden, så er musik noget af det, som man kan nyde, uanset på hvilket niveau man er. Nu lyder det som om, at jeg taler ned til musikken – det er ikke ment sådan. Men man kan godt deltage i musisk udfoldelse, selvom man ikke har lært supermeget endnu. Musik kan få mange med i den kulturelle fællesskabsoplevelse, som giver modet til at turde være et deltagende, aktivt skabende menneske i verden,” siger Joy Mogensen og uddyber:

”Der er sket et skred. For mange mennesker er lidt i tvivl om, om de er gode nok. Det gælder især børn og unge – men i virkeligheden også de voksne. Der tænker jeg, at musikken er et godt sted, hvor vi alle sammen kan finde mod og glæde på forskellige niveauer,” fastslår Joy Mogensen. 

Når du ønsker, at vi skal have musikken ud til flere, hvordan vil du så sikre, at vi stadigvæk plejer, nærer, støtter og løfter de særlige talenter?

”For det første er forudsætningen for, at vi faktisk finder de rigtig gode talenter, at alle har prøvet. Det er sjældent naturgivent, at du skal blive en stor stjerne. Dem der lykkes fortæller, at det skyldes en blanding af talent, held og mod. For det andet, så synes jeg, at noget er gået galt i den nationale kulturdebat, når man siger, at der er en modsætning mellem at nå bredt ud og have høje ambitioner. Det kan godt være, at det lyder som om, at jeg mod-siger mig selv, når jeg siger, at musik er noget, som man ret hurtigt kan komme til at få glæde af, ligegyldigt hvilket niveau man er på. Men i min verden hænger det dybt, dybt sammen. Fordi forudsætningen for, at man har lyst til at blive ved, er jo, at man ret hurtigt finder sig til rette og føler sig hjemme et sted. Men det er jo også en forudsætning for at blive ved, at man hele tiden bliver mødt med høje ambitioner og forventninger, og at man har en lærer, der inspirerer men også retter og siger; det her tror jeg på, at du kan gøre bedre.” 

Jeg vil gerne ile videre til folkeskole-musik-skolesamarbejdet. I nogle kommuner kører det godt, og i andre kommuner kører det ikke så godt. Hvad er dit bud på, hvad der skal til, for at det kommer til at fungere bedre? 

”Jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere til at få nogle rigtig stærke samarbejder op at køre imellem musikskoler og folkeskoler. Og det siger jeg med al mulig kærlighed til begge institutioner og begge faggrupper. Jeg synes rigtig tit, at når vi snakker om nogle elementer, vi gerne vil have styrket eller have ind i folkeskolen, så skal folkeskolelærerne ligesom klare det hele. Nu har jeg jo siddet tidligere som borgmester, og jeg vil bare sige; folkeskolelærere er jo også bare mennesker. Vi skal passe på med at sige, at de skal være supermestre til det hele. Jeg synes, at når vi har så store, stærke institutioner som musikskoler, der ligger organisatorisk i forlængelse af skolen, er det oplagt, at vi spørger os selv; kan vi få dem til at flette fingre lidt mere?”

Hvad vil du gøre for at få dem til at flette fingre noget mere?

”Jeg vil rigtig gerne prøve på at trække nogle af de gode eksempler frem, og så diskutere med kommunerne, hvilke incitamenter skal der til for, at I gør mere af dette her. Således at musikskolelærerne kan bidrage i folkeskolen uden at underminere folkeskolelærernes professionalitet, og således at musikskolelærerne heller ikke bliver sat til at være folkeskolelærere, for-di det er forskellige professioner. Men hvis de fletter fingre lidt mere, så tror jeg, at de kunne hjælpe hinanden.” 

Kan vi bruge dette her samarbejde mellem folkeskoler og musikskoler til at sikre, at der kommer flere ud på musikskolerne i fritiden? 

”Ja. Det er jeg ret sikker på, vil ske. Det, som jo bare er en del af problemet, er for eksempel ventelisterne og prisen på musikskoler. I forhold til det ser jeg et potentiale i at bruge sammenspil lidt mere. Der er en tendens til, at når man starter på musikskolen, så vil man gerne starte med enkeltundervisning. 

Og det er klart, at enkeltundervisning er en helt central del af at gå på en musikskole, men det er dét at kunne spille med andre jo også. Hvis vi var bedre til at veksle lidt mere, så kunne man måske også få brugt lærerkræfterne på en anden måde – og dermed få flere ind hurtigere og i virke-ligheden også sætte prisen lidt ned. Fordi hvis man er flere – for eksempel tre – der modtager rytmeundervisning eller nodeundervisning sammen, så kan man jo også nedbringe den timepris, i hvert fald lidt.”

Du har sagt forud for interviewet, at du godt vil vente med at sige noget konkret om, hvordan du vil opfylde din vision om, at alle børn skal have mulighed for at spille et instrument. Men kan du sige et eller andet om, hvornår du vil kunne melde noget mere konkret ud?

”Jeg har i første omgang igangsat et analysearbejde for at få mere viden om de gode og innovative eksempler, der er ude i musik- og kulturskolelandskabet. Nu lader det til, at medieforhandlingerne kommer til at fylde rigtig meget her i 2020, men det vil være en prioritet for mig at prøve at komme ud og få lagt denne fælles strategi imellem kommunerne og staten for, hvordan vi gør dette her. Det vil ikke være til gavn for nogen, hvis jeg starter med at melde noget heroisk ud, og alle kommuner så sidder og siger; Åh nej – endnu et eller andet ministerbåret projekt, som egentlig ikke passer ind i vores virkelighed. Så jeg vil bruge noget tid og nogle kræfter på, at vi er enige om visionen. Og så finde nogle af de gode eksempler og prøve at se, om jeg kan få politisk flertal til at folde dem ud. 

Vil det blive her i 2020?

”Jeg tror – af respekt for at medieforhandlinger kommer til at fylde så meget – at selve de mere konkrete ting nok først kommer i 2021. Men jeg lover dig, at jeg nok skal holde fokus hele vejen igennem.”