Fagbladet Musikeren

“Jeg spiller mere end nogensinde før”

I en tid hvor de fleste musikere har måttet kigge langt efter spillejobs, har singer-songwriter M.C. Hansen endnu mere travlt, end han havde før corona-krisen. Han er nemlig blevet en del af det nystartede projekt ’Gårdkoncerter på Plejehjem’, der siden påske har suset landet rundt for at spille og synge udendørs koncerter på behørig afstand af de ældre.
DET landsdækkende projekt Gårdkoncerter på Plejehjem skal via musik skabe små lysglimt i en mørk tid, hvor hverdagen for beboere og personale på landets plejehjem og botilbud er vendt op og ned på grund af Covid-19. Her spiller M.C. Hansen og Ulla Britt

Imens landets mange spillesteder og festivaler har været lukket ned på grund af corona, har singer-songwriter M.C. Hansen og de øvrige musikere bag Gårdkoncerter.dk fundet en række nye, utraditionelle spillesteder, nemlig i gårdhaver og på parkeringspladser på landets mange kommunale plejehjem og botilbud. Lige før påske søgte de TrygFondens akutpulje, der havde til hen-  sigt at styrke sociale indsatser for udsatte og særligt sårbare grupper under corona-krisen. Dagen efter påske fik de bevilget 187.000 kr. For de penge har de allerede afholdt 75 plejehjemskoncerter, men selvom pengene fra akutpuljen nu er brugt, stopper de ikke med at spille gårdkoncerter. Nu er det blot kommunerne selv, der betaler for koncerterne, og de godtager musikernes pris stort set uden nogen form for forhandling.

” Det er simpelthen en fornøjelse, efter at have spillet i 20 år, og med alle de gatekeepers, man normalt skal forbi, som 9 ud af 10 gange ikke svarer, fordi de har for travlt eller ikke gør deres arbejde godt nok. Det gør jo, at når jeg sidder med et produkt, der er meget, meget salg- bart, så får jeg den vilde energi. Folk siger bare: Ja, det gør vi, inden vi siger, hvad det koster. Og når vi så siger, jamen det koster det her, så svarer de: Hold kæft, det er billigt”, fortæller M.C. Hansen, efterfulgt af et kort øjeblik, hvor han stiller sig selv spørgsmålet, om det nu også  er billigt. Hans svar kommer uden tøven: ” Ja, det er billigt, hvis det gør 100 mennesker enormt glade og giver dem noget at leve på resten af ugen”.

 

STORT BEHOV

Selvom projektet er nystartet, er det allerede landsdækkende. De involverede musikere har nemlig været rigtig gode til at bruge deres netværk rundt omkring i landet. På alle de plejehjem de spiller på, mærker M.C. Hansen tydeligt, hvordan de med deres gård- koncerter udfylder et stort behov.

”Der er jo ansat aktivitetsmedarbejdere på plejecentrene, og de spørger os alle sammen om et kort. Ikke kun fordi vi har været gode, men også fordi de simpelthen ikke ved, hvem de skal ringe til”, forklarer M. C. Hansen og påpeger, at aktivitetsmedarbejderne jo ikke har et stort musikernetværk at trække på, og at det kan være svært for dem ikke at falde i den grøft, hvor man laver de samme aktiviteter igen og igen. Han oplever derfor, at både aktivitetsmedarbejderne på pleje- hjemmene og de ældre er meget taknemmelige for, at de kommer og spiller.

”Der var én, der sagde til os forleden, at det er enormt tryghedsskabende, når vi kommer. Vi fylder deres liv med musik, og så slapper de af, fortæller plejerne os. Så det er jo megafedt”, siger M.C. Hansen og fortæller, at han og de andre musikere har en klar forventning om, at det er et behov, de vil dække ind fast fremover.

 

BLANDET REPERTOIRE

De syv musikere/musikgrupper i projektet tager ud til plejehjemmene enkeltvis med deres minimale set-up bestående af to højtalere og en mixer. De spiller hver én koncert om formiddagen og én koncert om eftermiddagen, og de sædvanlige lydprøver er droppet.

”Jeg savner da min lydmand, der får min guitar til at lyde af de dér 40.000 kr, den har kostet, men når man ligesom bare siger: det lyder sådan her i dag. Det er jo sådan, det er. Det er det samme som at drikke vin af et papkrus. Vinen er jo stadig god. Det er også nogen gange godt at sige, hold nu kæft med de dér krystalglas, altså….vil du have noget vin eller ej. Jeg føler virkelig, at vi gør det her sammen, når jeg er ude, og det vejer op, at det er pissekoldt, og at jeg ikke kan lave flotte og dyre ting på guitaren med en iskold hånd. Hva´så. De erda ligeglade. De vil bare gerne være sammen med mig”, forklarer M.C. Hansen.

Musikerne spiller hver især deres eget repertoire, og plejehjemmene bestemmer ikke selv, hvem af musikerne de vil have ud at spille. Det koordineres af Jens Jepsen, der er idémanden bag projektet. De ældre bliver derfor præsenteret for noget musik, som de formentlig normalt ikke ville komme til at høre. ”Det er jo kun folk, der i forvejen interesserer sig for songwritere, der finder på at invitere en songwriter. Det mest normale er, at plejehjemmene hyrer en musikterapeut, eller én der kommer og laver fællessang. Og det første de tænker er: Jamen, det er jo plejecentre. De kan lide dansktop og skal have fællessang. Ja ja, nogle af dem. Der er også nogle af dem, der var på Woodstock i ´67. Det er ikke sikkert, at de holder af Birthe Kjær. Ældre mennesker er jo bare mennesker, der er blevet gamle. Det er jo ikke fordi, at når man bliver 80, så er det bare Birthe Kjær, man lytter til. Sådan er det jo ikke”, understreger M.C. Hansen.

 

BLIVER FYLDT OP

M.C. Hansen oplever til sin store glæde, at der på flere af plejehjemmene serveres vin og snacks til koncerterne, og det giver ham et vink om, at de synes, at det er noget særligt at være til koncert. Han synes ikke, at det er meget anderledes at spille koncert for de ældre, end det er at spille for andre, selvom nogle af de ældre i sagens natur er forhindret i at rejse sig i modsætning til det publikum, han er vant til. De ældre lytter, smiler, griner, klapper og reagerer ellers, som alle andre gør. Til gengæld mærker han som optrædende en anden forskel.

”Den dér bevidsthed, som tit mangler hos et publikum, der har givet 225 kr for at komme ind – bevidstheden om, at jeg er her for at give, og jeg håber også, at I er her for at give - dén er tilstede ved de her koncerter. Her der giver folk rigtig meget tilbage. Så jeg bliver tanket op af at spille det her i højere grad, end jeg gør af at spille en lørdag aften foran 75 mennesker i et forsamlingshus et sted. Jeg bliver fyldt op af, at folk er meget opmærksomme på at give noget tilbage”, fortæller han.

M.C. Hansen ser frem til at fortsætte med at spille gårdkoncerter, også efter coronaen er ovre. Selvom de ældre givetvis får færre besøg nu, end de plejer, hører han også fra plejerne, at det ikke er usædvanligt at nogle af beboerne ikke har besøg i en måneds tid, så han vurderer, at behovet fortsat vil være stort. Han pointerer dog også, at han primært spiller koncerterne på plejehjemmene for sin egen skyld.

”Jeg har sådan en idé om, at det kunne være interessant at skrive til et publikum, som man skal møde igen og igen, hvor man ligesom vil kunne sige: Dejligt at se jer igen. I dag har jeg den her sang med til jer. Det ville være en interessant katalysator for at komponere ny musik”, mener han.

Derudover har han altid været stor fortal- er for, at man som musiker afsøger mulighederne for at spille andre steder end de gængse spillesteder, og han opererer derfor også med sit helt eget begreb, som han kalder steder at spille fremfor spillesteder. Derfor faldt gårdkoncerterne rigtig godt i tråd med, hvad han i forvejen gjorde.

”Det er jo altid interessant at komme ud at virke på steder, hvor man ikke virker i forvejen. Og så selvfølgelig også fordi, at der er markant flere musikere, end der er spillesteder, så det er jo også en mulighed for at komme på arbejde”, påpeger han.

I skrivende stund afventer Gårdkoncerter på Pleje- hjem svar på, om de får del i Kulturministeriets kul- turpulje på 10 mio. kr.