Fagbladet Musikeren

Hovedbestyrelsens beretning

Aflagt af formanden, Dansk Musiker Forbunds 39. kongres, november 2020
Dato

INDLEDNING

Det har været fire travle år i DMF. Virkeligheden for musikudøvere ser ikke ud, som den gjorde for bare år tilbage. Og med Covid-19 har forandringerne taget virkelig fart. Mere om Covid-19 og dets betydning senere. De kulturpolitiske prioriteringer har i kongresperioden sat både den klassiske og rytmiske musik under pres. Der har været rigeligt at gøre for Forbundet – både lokalt i afdelingerne og i hovedforbundet.

Det har været en begivenhedsrig kongres- periode, og hovedbestyrelsen har haft tætpakkede møder for at kunne nå rundt om de mange emner og sager, der har presset sig på. Ved kongressen i 2016 var størstedelen af medlemmer af hovedbestyrelsen nyvalgte. Vi startede kongresperioden med et direktørskifte. Og vi har også i perioden fået ny økonomichef.

Det har – som nævnt – været travle år – og de mange henvendelser og sager fra med- lemmerne viser også, at livet som musiker i dagens Danmark giver mange udfordringer.

COVID-19

”Danmark er lukket ned, foreløbig i de kommende to uger på grund af coronavirus.” Sådan skrev vi i vores E-nyt den 12. marts i år – dagen efter at statsministeren lukkede Danmark ned. Desværre viste situationen sig at være væsentlig mere alvorlig, og dette blev derfor første E-nyt i en række af E-nyt, hvor hovedvægten vedrørte corona, samt, mere konkret, hvordan DMF håndterede dette med fokus på at gøre en umulig situation for jer medlemmer mere tålelig.

Det første halvår af 2020 blev anderledes, end nogen af os havde fantasi til at forestille os. Musiklivet – ja hele samfundet– frøs til. Alting gik i stå og blev aflyst, og for mange af musikkens folk blev livet svært. For der blev lukket for musikken, for musikerne og for publikum. Værre kunne det ikke være. Og for en dels vedkommende er situationen stadig vanskelig.

Det, vi alle oplever lige nu, er derfor uden sidestykke. Vi har måske læst om det i tykke bøger eller set det på film.

Men coronaen er en oplevelse, som vi alle helst var fri for. Det er en rigtig svær situation. Rigtig svær, fordi en meget stor del af jer musikere er ramt hårdt med aflyste jobs. Man kan vel nærmest sige, at Danmark musikalsk set er ramt af permafrost.

I DMF har vi, siden coronakrisens begyndelse i starten af marts, gjort alt, hvad der har stået i vores magt for at hjælpe. Dels har vi været i tæt, løbende dialog med centrale politikere og gode samarbejdspartnere, herunder andre kunstorganisationer om arbejdsforhold – og dels har vores sagsbehandlere siddet klar ved mail og telefon for at yde individuel rådgivning. Det gør de stadig. I det hele taget har vores sekretariat ydet en ekstra, kæmpestor arbejdsindsats, som jeg ved er bemærket positivt af jer. Tusinde tak til dem for denne flotte indsats.

Særligt vil jeg her fremhæve, at vi hurtigt var ude med en entydig melding om, at det er DMF´s holdning, at der ikke kan påberåbes force majeure i forhold til betalingsforpligtelsen, og at I medlemmer derfor har krav på betalingen, når et arrangement bliver aflyst. I skrivende stund får vi stadig mange henvendelser herom. De fleste sager løses heldigvis i mindelighed parterne imellem efter sparring og rådgivning fra medarbejderne i sekretariatet. Men der er også sager, hvor DMF bliver nødt til at indtræde.

Samtidig med den individuelle hjælp og rådgivning har vi – som nævnt – arbejdet på højtryk for, at politikerne skulle tænke alle jer musikere, særligt jer freelancere, ind i de økonomiske nødhjælpspakker, der løbende blev vedtaget. Vi var i konstant dialog med myndighederne – først og fremmest Kultur- ministeriet – men også Finansministeriet, Erhvervsministeriet, og de mange forskellige ordførere på Christiansborg. Heldigvis fik vi også hjælp fra vores hovedorganisation Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Tidligt i forløbet gjorde jeg opmærksom på, at DMF´s medlemmer stod til at miste indtægter på over 150 millioner kroner om måneden. I hele forløbet havde vi fokus på at være synlige i mediebilledet og tale medlemmernes sag – både på de traditionelle medier og på sociale medier.

På de interne linjer besluttede hovedbestyrelsen, at medlemmer i perioden 1. april til og med den 30. juni kunne få en kontingentnedsættelse på 50 procent. Alle lokalafdelingerne traf samme beslutning og ca. 250 medlemmer skrev til forbundet og benyttede sig af tilbuddet.

Også vores forsikringsselskab gav en håndsrækning til de økonomisk trængte medlemmer – dette i form af en præmienedsættelse på 50 procent i samme periode.

Og også vores distributionsselskab, Gateway Music ApS, valgte naturligvis at hjælpe. Dette skete i form af en ekstraordinær udbetaling, samt ved at sammensætte en række playlister på de største digitale streamingtjenester, Spotify, Deezer, Apple Music, Tidal – for at hjælpe alle danske musikere.

Endelig besluttede vores bevillingsudvalg at afsætte i alt 2 millioner kroner til musikfremmende foranstaltninger i forbindelse med coronakrisen. Vi fik rigtig mange ansøgninger og støttede primært livestreaming, live-koncerter og andre nye initiativer. Imens vores politiske arbejde og rådgivningsarbejdet har stået på, har I medlemmer mange steder holdt modet oppe hos den danske befolkning ved at spille udendørs og ved at optræde online. Det er i en krisesituation som denne, at musikken for alvor viser sit værd, og I har demonstreret en forbilledlig viljestyrke og idérigdom i forhold til at få den ud til danskerne på nye måder. Jo, kunst og kultur har spillet en rolle i en svær tid. Stor tak for det.

POLITIK

Kulturpolitik

I denne kongresperiode har DMF skullet samarbejde med to meget forskellige kulturministre – Mette Bock og Joy Mogensen. Den ene havde markante holdninger til kulturen, den anden er indtil nu desværre kommet med den ene uheldige bemærkning efter den anden. Vi har derfor i kongresperioden intensiveret samarbejdet med kulturordførerne fra alle de andre partier.

Vi startede kongresperioden med et omprioriteringsbidrag som var altødelæggende for alle kulturinstitutionerne. Både Det Kongelige Teater, vores Landsdelsorkestre og mange andre har kunnet mærke konsekvenserne af denne grønthøsterbesparelse. Det var derfor glædeligt, da det – efter pres fra bl.a. den nuværende regeringens støttepartier – bortfaldt for hele kulturens område; præcis som det faktisk var blevet lovet under valgkampen. I skrivende stund ved vi desværre ikke, hvor lange forligene omkring netop Det Kongelige Teater og vores Landsdelsorkestre bliver fremadrettet. Men det er vores håb, at man vil skele til den relativt lange forsvarsforligsperiode, idet det vil skabe den fornødne ro til at leve op til alle de ting, politikerne mener, vores kulturinstitutioner skal leve op til.

Også spillestedsstøtten er i fokus. Således har Regeringen og dens embedsmænd kig på støtten til bl.a. spillestederne, og den har også kig på selve lovgivningen herom. Det er ikke nødvendigvis en god ting. Og slet ikke i en tid, hvor det rytmiske område er under stærkt pres pga. af Covid-19. De Radikale har for nylig fremsat forslag til omfordeling af kulturstøtten til bl.a. landets spillesteder. Et interessant forslag. DMF mener, at det er vigtigere end nogensinde, at der fokuseres på, at størstedelen af midlerne øremærkes til honorarstøtte til musikerne.

Mediepolitik

DR er landets største forbruger af indspillet musik, og de rammer, hvad enten de er øko- nomiske, teknologiske eller vedr. public-service, der er fastlagt for DR, har derfor stor betydning for DMF’s medlemmer.

DMF mener, at DR, som Danmarks største kulturinstitution og med store indtægter gennem tvungen licensbetaling, har en særlig forpligtelse til at favne hele det danske kulturliv. DR skal derfor via ordentlig betaling være med til at sikre, at Danmark også i fremtiden har professionelle kunstnere. DR bør også være forpligtet til at afspejle bredden i dansk musikliv i den generelle musikformidling. Ligesom det må være en public-service opgave at sikre befolkningen adgang til professionel musik i alle genrer, både i forhold til den generelle musikformidling, men også gennem transmissioner og egenproduktioner.

DR blev i kongresperioden pålagt nogle store besparelser af den tidligere regering. I skrivende stund har den nuværende regering heldigvis foreslået, at de tages af bordet ved den kommende finanslov. Som konsekvens af de store besparelser ville DR lukke P6, P7 og P8 – noget der ville have været en katastrofe for bredden i dansk musikliv. Med henblik på at skabe fokus herpå fremsatte jeg, og andre fra hovedbestyrelsen, derfor et borgerforslag om at bevare P8. Der kom masser af positiv fokus på alle kanalerne, som det lykkedes at bevare. Det er fantastisk, når det ved fælles kamp lykkes at omgøre en beslutning.

Ophavsretspolitik

EU Kommissionens reform af ophavsretten har været det altoverskyggende politiske projekt på området. Af størst interesse har været direktivet om ophavsretten i det digitale indre marked – også kaldet DSM direktivet, som blev endeligt vedtaget april 2019. Direktivet fik stor medieopmærksomhed, fordi direktivet gør op med den ophavsretlige ansvarsfritagelse af delingstjenester som YouTube, og tjenesterne orkestrerede en stor skræmmekampagne for at påvirke EU-parlamentet, da direktivet skulle stemmes igennem. Med det nu vedtagne regelsæt får tjenesterne et øget incitament til at indgå licensaftaler med rettighedshaverne.

Af særlig betydning for Danmark kan det nævnes, at den aftale-licensmodel, som vi bygger vores kollektive forvaltning op om i fx Copydans foreninger, endelig, og efter en del modstand, er blevet blåstemplet fra EU med en specifik bestemmelse i DSM-direktivet.

En række europæiske organisationer for udøvende kunstnere navnlig FIM, FIA og AEPO/ARTIS har i reformprocessen arbejdet for en ny uoverdragelig vederlagsret for kunstnerne på de digitale tjenester i kampagnen Fair Internet for Performers, og fra Danmark har DMF og Skuespillerforbundet bakket op.

Det lykkedes med presset fra kunstnerorganisationerne at bane vej for den såkaldte kunstnerpakke. Efter denne skal medlemslandene sikre, at ophavsmænd og udøvende kunstnere får passende og forholdsmæssigt vederlag, når de overdrager rettigheder til udnyttelse af deres værker, m.v. Dette er aldrig fastslået så kontant, og det giver håb for fremtidens ophavsretskontrakter. Medlemsstaterne skal også sikre gennemsigtighed i økonomien omkring udnyttelsen af værker m.v. således, at ophavsmænd og udøvende kunstnere hvert år får opdaterede, relevante og omfattende oplysninger om udnyttelsen af deres værker, genererede indtægter, osv. Ophavsmænd og udøvende kunstnere får ret til at kræve yderligere, passende og forholdsmæssigt vederlag fra den part, med hvem de har indgået aftale, hvis det oprindeligt aftalte vederlag viser sig at være uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med alle de efterfølgende indtægter, som følge af udnyttelsen. Og landene skal sørge for, at uenigheder om gennemsigtighed i økonomien, eller passende vederlag mellem kunstnere og producenter, kan underkastes en særlig tvistbilæggelsesprocedure i form af en instans, der kan hjælpe parterne. Forbundet er gået forrest i kunstnerorganisationernes arbejde med at få gennemført kunstnerpakken i dansk lovgivning på den bedst mulige måde. Kulturministeriet ventes inden nytår at sende et lovforslag i høring om gennemførelsen af direktivet, der skal være gennemført i national lovgivning i juni 2021.

EU-domstolen har i perioden i stigende grad gjort sig gældende som retsskabende og fortolkende instans vedrørende helt centrale omdrejningspunkter i ophavsretten fx offentlig fremførelse, osv. I lyset af ophavsretsreformen, hvor mange nye forhold bliver genstand for regulering på EU-niveau, må der forudses en stigning af sager, der vil skulle forelægges domstolen.

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejdsmarkedspolitik er for mig stadig det rigtige begreb at bruge frem for regeringens beskæftigelsespolitik om dette område, fordi det betyder et fokus på både lønmodtageres og arbejdsgiveres behov. Mange musikere har fortsat brug for at få dagpenge i visse perioder. Uanset at der i perioden er sket nogle væsentlige forbedringer på dagpengeområdet, er der desværre stadig vanskeligheder ved som musiker at passe ind i systemet.

Vi har i kongresperioden intensiveret arbejdet omkring det, der i folkemunde kaldes atypiske ansatte. Vi kalder dem dog freelancere – for for os er de jo ikke atypiske. I DMF kan vi være stolte af, at vi er et af de fagforbund, der har flest overenskomster for freelancere. Vores nye hovedorganisation har nedsat en arbejdsgruppe om netop atypisk ansatte, og FIM´s internationale freelancekonference, hvor vi var værter, var også en stor succes. I arbejdsgruppen i Fagbevægelsens Hovedorganisation drøfter vi primært arbejdsvilkår; herunder selve det, om der skal indføres et entydigt arbejdstagerbegreb for atypisk ansatte.

Et overordnet tilbageblik over de seneste fire år på dette område kan nok bedst beskrives ved, at kontakten mellem myndigheder og vore medlemmer er blevet digitaliseret. Det er en tanke værd at stoppe op og tænke på, hvordan selve kontaktformen mellem borger og myndighed er forandret på meget kort tid. Musikere har ingen problemer med digitalteknik, tværtimod. Der er programmeret både trommer og MIDI og meget mere gennem mere end 30 år. Problemet for musikere er mere den sortering af data, digitaliseringen bygger på, da de traditionelle opdelinger i lønmodtager ELLER selvstændig ikke passer til en musikers hverdag i 2020. Der har dog vist sig en forståelse for de specielle forhold for kunstbranchen, og også politisk vilje til at imødekomme området. DMF’s kulturpolitiske arbejde har båret frugt på flere områder, senest og mest tydeligt under coronakrisen.

De førnævnte forhold og udfordringer for vores medlemmer stiller også nye krav til den service, DMF tilbyder. Vi skal fremover kunne fungere som tolke mellem reglerne og vores medlemmer, og derudover som sparringspartner, så vores medlemmer herefter kan træffe deres valg. Lad os stille helikopteren i hangar og se mere konkret på beskæftigelses- og socialområdet gennem de seneste fire år.

På a-kasseområdet er der, med stor indsats fra kunstbranchen, sket forbedringer. Og det til det bedre! I 2017 blev reglerne omkring retten til dagpenge omlagt fra et timekrav til et indkomstkrav, som reelt gav flere musikere mulighed for at opnå en dagpengeret. Den største forbedring skete dog i oktober 2018, hvor selve vurderingen af om man er lønmodtager eller selvstændig blev løftet ud af a-kasseloven og lagt over til Skat. En meget sund beslutning: Borgerens sociale rettigheder tildeles der, hvor kontingentet til samfundet opkræves, nemlig hos Skat.

En anden væsentlig ændring i reglerne i oktober 2018, var at man godt kan godkendes til at have selvstændig virksomhed i begrænset omfang, som f.eks. at udsende en cd, uden at miste dagpengeretten. Det betyder, at et medlemskab af en a-kasse for en musiker er blevet mere værdifuldt. DMF har stadig et godt og tæt samarbejde med FTFa. Dette samarbejde forandrer sig selvfølgelig også i forbindelse med, at der digitaliseres på området, og den personlige kontakt bliver mindre. Det er DMF’s pligt at holde fat her.

Sidst men ikke mindst må også nævnes de forbedringer, der er lavet med den seneste politiske aftale i forbindelse med coronakrisen. Aftalen er indgået i slutningen af august og giver modtagere af regeringens corona-hjælpepakker den helt særlige mulighed for at opnå dagpengeret med det samme, da man vil kunne betale et års medlemskab bagud.

Lovgivningen på området omkring sygedagpenge, ressourceforløb, fleksjob, førtidspension etc. blev omlagt i 2013, og vi har nu for alvor kunnet se lovgivningen i praksis. En barsk lovgivning som har medført adskillige groteske eksempler, hvor mennesker får vurderet deres arbejdsevne ned til ganske få timer om ugen uden at få en afgørelse på deres situation. I forbindelse med en evaluering af loven, har 64 faglige organisationer etableret et samarbejde under overskriften ”Værdig reform”. Her forsøger fagbevægelsen konstruktivt via seks konkrete lovforslag at forbedre forholdene. DMF er selvfølgelig med i dette samarbejde. Vi har på dette område også oplevet problemer for vores honorarmodtagere og freelance-medlemmer. Udfordringen bestod i, at når kommunerne foretog beregninger af sygedagpenge, tog de som hovedregel udgangspunkt i, at honorarmodtagere var selvstændige. En lovændring i starten af året har tilsyneladende fokus på dette, idet det nu er muligt for kommunen at bruge a-kassens vurdering. Der er altså et berettiget håb om en forbedring her. Igen et argument for et medlemskab af en a-kasse.

I 2019 blev der vedtaget lovændring på udlændingeområdet, således at først udenlandske forskere og sidenhen også udenlandske musikere, der har fået arbejds- tilladelse på grund af deres særlige, individuelle kvalifikationer, har ret til bibeskæftigelse inden for deres arbejdsområde uden at skulle søge tilladelse hertil. Forbundet spillede en vigtig rolle i forhold til denne lovændring, idet vi holdt den daværende minister fast på en udtalelse fra Folketingets talerstol, om at man ville udvide ordningen til også at omfatte vores branche.

Skattepolitik

I 2018 bad den daværende regering det nyopfundne Skattelovråd om at se på skattereglerne i forhold til fremtidens arbejdsmarked. I samarbejde med Dansk Skuespillerforbund og Dansk Artistforbund indsendte DMF en redegørelse og fire hovedpunkter til Skattelovrådet, hvor vi foreslog, at der blev set på lovgivningen. Som to vigtige områder kan nævnes honorarmodtageres ret til at anvende standardfradrag for kost og logi på samme vilkår som lønmodtagere og selvstændige, samt ønske om at honorarmodtageres ret til fradrag for udgifter i personlig indkomst lovreguleres og dermed sikres. Der er endnu ikke kommet nogen rapport fra Skattelovrådet om rådets arbejde, men det forlyder, at der arbejdes videre under den regering, der tiltrådte i forår/sommer 2019.

Klimapolitik (Broen til Fremtiden)

Klimapolitik er nu en del af Dansk Musiker Forbunds dagsorden og klimaet har, siden DMFs kongres i 2016, fyldt mere og mere hos befolkningen, hos politikere og blandt flere og flere organisationer og virksomheder. I DMFs sekretariat er plastikflaskerne nu f.eks. afskaffet og merchandise gentænkes, så ikke vi belaster klimaet. I 2019 besluttede HB (Hovedbestyrelsen, red) at involvere DMF i netværket ’Broen til fremtiden’, der består af grønne og sociale bevægelser, faglige organisationer samt forskere. HB besluttede desuden, at der, på DMF’s repræsentantskabsmøde i 2019, skulle arbejdes med klima, et stort spørgsmål, hvor vi drøftede transport, kampagner og valg af klimavenlige samarbejdspartnere og spillesteder. Alt sammen med omtanke, ikke mindst for den næste generation, herunder næste generation af musikere.

Klimakamp er måske lige nu et storbyfænomen for nogen, men klimaet er afgørende for os alle, uanset hvor vi bor – og fordi, som de unge aktivister, der skal arve denne her planet, siger; ”there is no planet B!” DMF vil selvfølgelig fortsat tage del i kampen for klimaet.

HVERVNING OG FASTHOLDELSE

I DMF har vi altid arbejdet med organisering af medlemmer på kryds og på tværs af organisationen. Der findes ikke én lokalafdelingsformand eller ansat i sekretariatet, der ikke i sit daglige virke bidrager til denne vigtige opgave – at servicere og hjælpe medlemmerne.

Vi gør det, fordi vi alle ved, at tilfredse og loyale medlemmer er af afgørende betydning, når der skal fastholdes eller tiltrækkes nye medlemmer. For at styrke alt det, der i forvejen bliver gjort, og for at løfte nye tiltag besluttede hovedbestyrelsen derfor at oprette en ny stilling i DMF. Stillingens hovedfokus er at koordinere forbundets organiseringsindsats.

Hovedbestyrelsen nedsatte allerede kort efter kongressen i 2016 et Ungeudvalg, der særligt skulle have fokus på DMF’s unge medlemmer, eksisterende såvel som nye. Udvalgets arbejdsområde blev kort herefter udvidet til at favne organisering, hvervning og fastholdelse af medlemmer, bredt og i alle aldersgrupper, og igangsætte en række tiltag for at hverve og fastholde forskellige medlemsgrupper.

Udvalgets og hovedbestyrelsens arbejde har medført en række forandringer i DMF – bl.a. en mere tidssvarende politisk kommunikationsindsats, der også omfatter et helt nyt redaktionsudvalg på Fagbladet Musikeren, en mere aktuel politisk aktivitet på sociale medier og ikke mindst en helt ny hjemmeside, som inden længe også inddrager en række lokalafdelinger.

Hovedbestyrelsen og hverve-fastholdelsesudvalget – som ungeudvalget blev omdøbt til – har desuden besluttet at igangsætte flere prisuddelinger på konservatorierne indenfor entreprenørskab og musikpædagogik for at styrke relationen med undervisningsstederne. På konservatorierne har vi, gennem de konservatoriestuderendes fællesråd (KSF) udviklet en række arrangementer med fokus på elev-relevante emner. Heraf er opstået et andet tæt samarbejde med de studerende med fokus på skat, hvor der lægges vægt på den enkelte elevs behov gennem nøje tilpassede workshops. Et samarbejde, der nu kører på andet år. Det er vores mål fortsat at udvikle og styrke DMF’s relationer til undervisningsstederne i hele landet gennem fokuserede og tætte samarbejder med de studerende selv.

Det understøtter også vores mangeårige samarbejde omkring ansatte i sekretariatet, der underviser på stort set alle konservatorierne, og DMF deltager også i en fælles indsats med FTFa omkring vigtigheden af medlemskab af en a-kasse.

Hovedbestyrelsen har også gennemført en ændring i de mange interne breve til med- lemmerne, der udsendes f.eks. omkring Gateway og Forsikringens mange tilbud, men også i forbindelse med medlemmernes udvikling fra et medlemskab til et andet. Alt sammen med det formål at give medlemmerne en transparent og god oplevelse med alle vores tilbud og med deres kontingentbetalinger.

De ansatte og en række politikere har også deltaget i et generelt kursus i salgsteknik – igen for at opkvalificere.

En række medlemsgrupper har haft et berettiget behov for særligt redaktionelt fokus, som Musikeren har efterkommet (solister og musikundervisere), og det er ønsket, at der igangsættes en række faglige netværk for navnlig disse grupper, så der kan opstå naturlig vidensdeling og dialog mellem medlemmer og med resten af organisationen.

København-afdelingen gik tidligt i kongresperioden forrest og udviklede en pixibog, der med tegninger og tekst beskriver DMF’s mange services og tilbud på en spiselig måde. Hvor vi førhen havde mange forskellige flyers til at beskrive vores mange tilbud, så samles de alle her på en enkel og tydelig måde i pixibogen, der er oversat til både tysk og engelsk. Og det er netop også tanken om at samle alle forbundets services og tilbud, der er gennemgående for vores nuværende og kommende styrkede indsats omkring organisering af musikere i DMF.

DANSK MUSIKER FORBUNDS KURSUSVIRKSOMHED

DMF’s kursusvirksomhed er i gang med en fuldstændig omkalfatring, der bl.a. har til formål at inddrage lokalafdelingerne langt mere i arbejdet med kurser og events. Artlab er således ikke længere en aktiv platform for kurser. Formålet med den nuværende kursusvirksomhed er at trække aktiviteterne tættere på DMFs øvrige tilbud og samtidig inddrage lokalafdelingerne langt mere.

KOMMUNIKATION

Siden marts har information til medlemmerne om corona-situationen og hjælpepakkerne fyldt meget i vores kommunikationsindsats på alle DMFs platforme, det vil sige vores hjemmeside dmf.dk, vores nyhedsbrev ’e-nyt’, Fagbladet MUSIKEREN samt vores platforme på sociale medier. Der har været tale om en intens krisekommunikationsopgave, som har foregået i tæt samarbejde mellem husets fagmedarbejdere, den politiske- og administrative ledelse samt DMFs kommunikations- og presseansvarlige.

Vi har fået positive tilbagemeldinger på vores kommunikation under coronakrisens mest akutte fase, men vi er hele tiden opmærksomme på, at krisen fortsat kræver en intensiveret kommunikationsindsats – både i forhold til medlemmerne, politikerne på Christiansborg og den brede befolkning. Udover at vi kommunikerer igennem egne kanaler, har vi altid fokus på at have gode relationer til medierne og gøre os synlige i mediebilledet. Ikke mindst her under coronakrisen har samarbejdet med medierne fyldt en del i det daglige kommunikationsarbejde.

Vores kommunikationsområde har i denne kongresperiode undergået store forandringer. Således er der sket udskiftning på posten som kommunikations- og presseansvarlig, som i det daglige arbejder tæt sammen med forbundets ledelse om at kommunikere klart, markant og til tiden– både til Dansk Musiker Forbunds medlemmer, beslutningstagerne på Christiansborg og resten af samfundet.

Hovedbestyrelsen besluttede også tidligt i perioden at nedsætte et redaktionsudvalg, der, sammen med den kommunikationsansvarlige og forbundets sekretariatschef, drøfter tema og indhold for primært Musikeren, men også for vores øvrige kommunikation. Hovedbestyrelsen har ligeledes besluttet, at E-nyt, der nu sammen med Facebook og hjemmeside er vores primære kommunikationskanal, skal udkomme efter behov i stedet for at have en fast frekvens.

Antallet af årlige udgivelser for Musikeren er ændret i kongresperioden. Hvor bladet udkom 6 gange årligt i 2016, er udgivelsesfrekvensen nu nede på fire blade årligt.

I slutningen af juni 2020 fik DMF ny hjemmeside. Med den nye hjemmeside er der blevet skabt en mere overskuelig og visuelt appellerende indgang til DMF for nuværende og potentielle medlemmer. Der er desuden skruet ned for antallet af øvrige DMF-relaterede hjemmesider – for eksempel har Musikeren nu ikke længere sin egen hjemmeside. I stedet har Musikeren sit eget univers på dmf.dk, ligesom også vores kur- susvirksomhed er at finde på dmf.dk.

Jobscenen, DMF Forsikring og Gateway Music har fortsat egne hjemmesider.

Med den nye hjemmeside er et vigtigt skridt taget i retningen af en endnu stærkere branding af DMF som en moderne, dynamisk fagforening. Arbejdet med hjemmesiden fortsætter dog med henblik på en konstant udvikling af det indholds- og udtryksmæssige. DMFs tilstedeværelse på sociale medier er under stadig udvikling. Vores profil på Facebook bruges til at informere om en bred vifte af DMFs aktiviteter og politik, mens formandens profil på Twitter primært bruges som politisk værktøj til at kommunikere og interagere med politikerne på Christiansborg. DMFs profil på Instagram bruges mestendels som medlemmernes egen platform. De kan få overdraget kontoen en uge ad gangen og dokumentere deres musikerliv under hashtagget #dmftakeover. Derudover kan medlemmerne få et indblik i nogle af Forbundets øvrige hverdagsøjeblikke ved at følge Forbundets sekretariatschefs instagram-konto.

OVERENSKOMSTER

Generelt

Sammenlægningen med Dansk Korforbund har i kongresperioden bl.a. medført, at vi har fået udvidet vores overenskomstområder. Således har vi i DR nu – udover DR Symfoniorkestret og DR Big Band – fået overenskomsterne for DR VokalEnsemblet og DR KoncertKoret. Ligeledes har vi på Det Kongelige Teater nu også fået overenskomsterne for henholdsvis Operakoret og assistenterne, samt det Jyske Operakor under Dansk Teater og på det private område ensemblet Ars Nova. Samtlige overenskomstområder skal i 2020 og 2021 genforhandles under DMF.

En ny arbejdsgiverorganisation ved navn Danske Orkestre, Ensembler og Operainstitutioner (DEOO) er i kongresperioden opstået. En organisation som Dansk Musiker Forbund har et godt samarbejde med, og som er overenskomstpart på arbejdsgiversiden. Ligeledes er Danske Teatres Fællesorganisation, som dækker over Det Københavnske Teaterfællesskab samt landsdels-scenerne og teatrenes anneks-scener blevet slået sammen med Teatrenes Interesseorganisation. Den nye arbejdsgiverorganisation hedder Dansk Teater. På musikskoleområdet er opstået en interesseorganisation ved navn Danske Musik- og Kulturskoler (DMK), som er resultatet af sammenlægningerne af Danske Musik- og Kulturskoleledere (ledernes interesseorganisation) og DAMUSA (elevernes interesseorganisation)

Generelt har overenskomstforhandlingerne i 2018 på det offentlige område vist et meget stærkt sammenhold i fagbevægelsen, hvor alle organisationer indenfor staten, regionerne og i kommunerne krævede, at folkeskolelærerne fik en arbejdstidsaftale, samt betalt frokostpause til de ansatte på statens område. Dansk Musiker Forbund stod derfor i en situation med en truende konflikt på det danske arbejdsmarked, men vi var klar med et konfliktberedskab med henblik på at understøtte medlemmerne økonomisk. Efter at have modtaget lockout-varsler og sendt strejkevarsler gav arbejdsgiverne sig heldigvis i forligsinstitutionen på den betalte frokostpause, og der blev aftalt nedsættelse af en kommission om lærernes arbejdstidsregler. Herved var konflikten afblæst og forlig kunne indgås.

Den økonomiske ramme på overenskomstforhandlingerne på det offentlige område var 8,10 % over 3 år i perioden 2018-2021, hvoraf ansatte i staten fik 6,20% i generelle lønstigninger, mens de ansatte på det kommunale område fik 6,82 % i generelle lønstigninger. Til sammenligning er DMF’s tarif steget med mellem 2,2 % og 2,5 % hvert år i kongresperioden jf. udviklingen på det private arbejdsmarked (DA/FH).

Hovedbestyrelsens drøftelser har i kongresperioden ligeledes medført et øget fokus på at overenskomstdække onlineplatformene, både for undervisere og udøvende musikere. Et marked der i Danmark slet ikke er overenskomstdækket. Vi forventer, at vi i løbet af 2020 vil kunne få en overenskomst med musikundervisning.dk.

Endvidere har DMF i samarbejde med Foreningen af Musikere i Forsvaret og vores centralorganisation CO10 på statens område forhandlet en aftale med staten om førtidspensionsfradrag for de offentligt ansatte tjenestemænd på Det Kgl. Teater og i de tre musikkorps i Forsvaret.

Endelig har COVID-19 haft betydning for overenskomstområderne i forhold til ned- lukning af arbejdspladser, retningslinjer for arbejdets udførelse, regler for hjemme- arbejde herunder brug af onlineplatforme, regler for test af COVID-19, mv.

Danmarks Underholdningsorkester

I den forrige kongresperiode besluttede DR som bekendt at lukke DR Underholdnings- orkestret, hvorved diverse initiativer medførte, at musikerne i orkestret har oprettet deres egen forening og viderefører orkestret i privatretlig regi med opbakning fra dirigenten Adam Fisher. Orkestret er i dag et assistentorkester bestående af tidligere ansatte i DR Underholdningsorkestret (som også er ejere) og eksterne assistenter, som ansættes til de enkelte produktioner. DMF har derfor indgået en selvstændig overenskomst med Underholdningsorkestret, der pt. bliver genforhandlet.

Danmarks Radio

Denne kongresperiode har i DR været præget af forhandlinger om en ny medieaftale med store besparelser til følge. Derfor har selve eksistensen af DR’s orkestre og ensembler generelt været udfordret. Og netop besparelserne i DR har medført, at overenskomstforhandlingerne for både DR Symfoniorkestret (DRSO) og DR Big Band (DRBB) har været præget af de meget lave økonomiske rammer. Det er dog lykkedes at imødegå DR’s krav om en omkalfatring af musikernes arbejdstidsregler i DRSO, idet vi dog forventer, at dette pres fortsætter ved overenskomstforhandlingerne i år (2020). For DRBB lykkedes det bl.a. også ved sidste overenskomstforhandling at sikre musikerne lønstigninger i perioden, svarende til de bedste resultater andre faglige organisationer har opnået.

Det Kongelige Teater

Det Kgl. Teater har gennem forrige og indeværende kongresperioder været igennem store besparelser, som bl.a. har ramt musikerne i Det Kgl. Kapel hårdt. Dette afstedkom, at vi sammen med Det Kgl. Kapels bestyrelse indgik en aftale med Det Kgl. Teater om nedskæringer – den såkaldte ”90 %- aftale” (90% ansættelse og 90% løn). Med ansættelsen af en ny teaterchef, Kasper Holten, og med en ny vækststrategi for teatret er det dog imidlertid lykkedes for Dansk Musiker Forbund og kapellets musikere i 2020 at få opsagt den gamle ”90%-aftale” om besparelser og indgå en ny aftale med forbedret løn og ansættelsesvilkår. Ligeledes er der, for musikerne i Det Kgl. Kapel, musikassistenterne samt repetitørerne på teatret, indgået en rettighedsaftale i 2020. Der arbejdes pt. på en rettighedsaftale for vores nye grupper på teatret, dvs. sangerne i operakoret og korassistenterne.

Landsdelsorkestrene

Landsdelsorkestrene har også i denne kongresperiode været ramt økonomisk, hvor særligt Cph Phil kom i centrum, da man politisk pålagde Cph Phil at spare et beløb svarende til de øvrige fire landsdelsorkestres 2% besparelser. Herved var deres eksistensgrundlag truet, indtil bl.a. den nye regering fjernede 2% besparelserne.

Derudover har landsdelsorkestrene efter en udbudsrunde skiftet pensionsselskab fra Danica til Nordea (nu ændret til kundeejet Velliv). En overgang som administrativt har været en større opgave end forventet.

Overenskomstforhandlingerne for musikerne var rigtig hårde i 2018, idet arbejds- giverne ønskede en omkalfatring af både arbejdstids- og lønbestemmelser i overenskomsten. Resultatet blev et arbejdstidsprojekt med arbejdsgiverne, der skal finde sted inden 31/3 2021. Det lykkedes dog at få hævet lønniveauet på det sidste garantiløntrin, hvilket var en stor sejr.

Musikkorpsene i Forsvaret

Med forsvarsforliget for 2018-2023 blev der skabt relativ ro omkring eksistensen af de 3 musikkorps og den økonomiske ramme. At indgå forlig over en længere periode giver en økonomisk stabilitet for udvikling, som andre områder kunne lære meget af. Overenskomstmæssigt fik musikerne i musikkorpsene lønstigninger svarende til de øvrige grupper inden for statens område.

Basisensembler

Basisensemblerne kæmper stadig en økonomisk kamp for overlevelse. Derudover er der udfordringer i forhold til udvidelse af deres arbejdsområder. I kongresperioden har der været tale om at lave en særskilt overenskomst med Esbjerg Ensemble, hvilket dog ikke endnu er sket.

Aarhus Jazz Orchestra

Overenskomsten for Aarhus Jazz Orchestra (det tidligere Klüvers Big Band) har i kongresperioden gennemgået en større forvandling, idet den er blevet mere detaljeret og tidssvarende i forhold til arbejdet. Største ændring er, at musikerne i Aarhus Jazz Orchestra er blevet varigt ansat, hvorfor de ikke længere er ansat tidsbegrænset i 3 år.

Levende Musik i Skolen

Samarbejdet med Levende Musik i Skolen (LMS) led i kongresperioden et knæk, idet DMF og LMS ikke kunne blive enige om indholdet af en ny overenskomst pga. LMS’s krav om store forringelser. Et stort pres fra musikerne på sociale medier mv. betød imidlertid, at DMF efterfølgende kunne indgå en overenskomst for perioden 2019-2021.

Tivoli

Dansk Musiker Forbund har i kongresperioden fået et tættere samarbejde med Tivoli i forhold til vilkårene for undervisere i Tivoligarden og i den nyoprettede musikskole. COVID-19 har dog medført, at vi har måtte acceptere nogle ændringer i kontrakterne. Den gamle have er i øvrigt stadig i forandring. Tivoli har i perioden outsourcet en væsentlig del af administrationen til musik i haven til Copenhagen Phil.

Teater

Teaterpublikummet sætter stor pris på musik i teaterforestillingerne. I kongresperioden har teatermusikken udviklet sig, og har givet en hel del arbejdspladser til musikere. Især har der været mange musicals på programmet.

DMF har stadig overenskomster med de teatre, som var medlem af Danske Teatres Fællesorganisation, og som altså nu er samlet under Dansk Teater. Derudover har en række teatre individuelt tilsluttet sig overenskomsten. Overenskomstforhandlingerne i 2018 betød primært, at der blev indført en forsøgsordning med løn under sygdom til månedslønnede, samt ret til assistenter ved prolongation.

Musikskolerne

Temaet på landets musikskoler har i kongresperioden primært været de nye arbejdstidsregler for musikskolelærerne, som trådte i kraft 1. august 2016. Udfordringerne med implementering af de nye arbejdstidsregler har været store, og det må konstateres, at det har medført flere undervisningstimer til musikskolelærerne, samt frustration over mere tilstedeværelsestid.

Overenskomstforhandlingerne i 2018 resulterede i lønstigninger, nedsættelse af pensionskarens, mindre pensionsforbedringer, samt forbedrede vilkår for ture.

OPHAVSRET

Generelt

DMF gennemførte i sommeren 2017 en urafstemning, hvor Forbundet vedtog en ændring af forbundets love, der medførte, at medlemmerne overdrager deres rettigheder i audiovisuelle produktioner til DMF på eksklusiv basis. Det nærmere omfang af overdragelsen fastsættes af HB i et bilag til lovene. Lovændringen havde til formål at muliggøre forbundets deltagelse i samarbejdet Create Denmark – se herom nedenfor.

DMF har efter en årrække uden retssager på ophavsretsområdet måttet bistå medlemmer i retten i tre tilfælde i perioden. De to af sagerne – om henholdsvis betalingen for brug af fotografirettigheder i et bands markedsføring og tyveri af en sangtekst – er afgjort ved dom med tilfredsstillende resultater for DMFs medlemmer. Den tredje sag om plagiat af melodi verserer stadig.

Gramex

Gramex har formået at have en stabil omsætning på omkring 220 mio. kr. årligt.

Der er gennemført en længe ventet revision og modernisering af fordelings- principperne på kunstnersiden i Gramex. Moderniseringen har især gjort op med diskrimination af kunstnere på grundlag af genrer. Men ændringen har også medført en generel udligning af point-tildelingen mellem mindre grupper og store orkestre. Gennemførelsen af direktivet om kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder har betydet en markant nedgang i de kollektive midler, som DMF uddeler i støtte til udgivelser og projekter. Nedgangen skyldes primært, at vederlaget fra ”anden offentlig fremførelse”, hvor der ikke rapporteres, skal fordeles individuelt og ikke længere kan anses som ufordelbart. Bestyrelsesarbejdet i Gramex har været præget af en del uro. Der har dels været uro i anledning af forholdet til producentsidens forvaltningsselskab MPO og den involverede personkreds’ forskellige roller, men det har også været et problem, at især producentsiden ikke har haft tillid til Gramex’ ledelse. Bestyrelsen har imidlertid overvundet problemerne og iværksat en ambitiøs it-moderniseringsplan for Gramex. Gennemførelsen vil gøre Gramex i stand til at levere et bedre serviceniveau i forhold til kunstnere og producenter i form af hurtigere vederlagsudbetaling, øget transparens og adgang til egne data m.v. Ved generalforsamlingen i juni 2020 trak Anders Laursen sig fra bestyrelsen, og Nanna Klingsholm blev valgt ind.

Copydan Fællesforeningen

Copydans Fællesforening, der har varetaget økonomi, it og fysiske rammer for de egentlige Copydan foreninger er nedlagt i 2019, og foreningens opgaver er lagt ud til henholdsvis AV-foreningerne, Tekst & Node og Visda (tidligere Copydan Billedkunst). Fælles Forum Copydan er stiftet som dialogforum. DMF er repræsenteret i AV-foreningerne: Verdens-TV, AVU-kopier, Kultur-Plus og Arkiv.

Verdens TV

Det er lykkedes at bevare Verdens TVs position i markedet, på trods af massive forskydninger i måderne forbrugerne tilgår audiovisuelt indhold. Der sker ganske vist en bevægelse mod køb af mindre tv-pakker og fuldstændige fravalg af tv-pakker til fordel for rene net-produkter, men Verdens TV har i samarbejde med distributørerne formået at begrænse denne udvikling og gøre tv-pakkerne attraktive ved at inkludere nye on-demand baserede tjenester – start forfra, sidste døgn osv. i pakkerne. ”Bland selv” konceptet, hvor man kan vælge én eller flere kommercielle streamingtjenester på linje med tv-kanaler, er også en effektiv og imøde- kommende måde at fastholde kundekredsen. Det er også med EU reformens Netcab-direktiv lykkedes at sætte en stopper for den underminering af bl.a. Verdens TVs forretning, som man begyndte at forudse efter Get dommen fra den norske højesteret i 2016, som underkendte Norwacos mulighed for at opkræve vederlag i forbindelse med Gets brug af den såkaldte ”direct- injection” distributionsmodel for en række tv-kanaler.

Det er således lykkedes at dæmme op for en række udviklingstendenser, der har truet med at gøre betydelig skade på indtjeningen for Verdens-TV. Indtjeningskurven er dog formentlig toppet i 2019 med 1,3 mia. kr., og det må forventes, at vi i de kommende år vil se fald i indtjeningen.

KulturPlus

Den danske blankmedieordning fra 1992 er ikke blevet revideret, så den matcher den tekniske udvikling og de lovkrav, der stilles fra EU. Resultatet er en nødlidende ordning med et vederlag på årligt kun 26 mio. kr. (2018). EU-domstolen fastslog i 2015, at ordningen ikke lever op til info-soc-direktivet bl.a. derved at ordningen ikke omfatter indbyggede medier fx harddiske.

Det er, trods hårdt pres fra rettigheds-haverne, ikke lykkedes, at få staten til at revidere ordningen, og i 2019 så KulturPlus ingen anden udvej end at stævne staten for tabte vederlag bagud og fremadrettet, og samtidig indgav man en klage til EU-Kommissionen.

Arkiv

Arkiv er den yngste af AV-foreningerne og særlig derved, at der kun er en kunde, nemlig DR. DR opsagde efter indgåelse af medieaftalen i 2019 arkivaftalen, hvorefter DR betalte 55 mio. kr. årligt til rettighedshaverne. Opsigelsen var begrundet i medieaftalens begrænsning af DRs udbud af tv-kanaler og skete med henblik på en reduktion af vederlagsbetalingen. Det lykkedes imidlertid Arkiv at lande en ny arkivaftale med den hidtil højeste vederlagsbetaling på 68 mio. kr. årligt. Det er især et øget antal timer nyere tv-drama, der hidtil har været omfattet af hold-back periode, der har haft betydning for DRs betalingsvilje.

Create Denmark

Ti toneangivende forbund for skabende og udøvende kunstnere – herunder DMF – stiftede i 2016 Create Denmark. Samarbejdet har som hovedformål at sikre den eksisterende danske rettighedsmodel med et to-strenget betalingssystem i forbindelse med tv-distribution, som er under stærkt pres med konkurrencen fra internationale streamingtjenester bl.a Netflix og HBO, som i perioden er begyndt at producere indhold i Danmark fx Netflix-serien The Rain. Forbundene håber med samarbejdet i Create Denmark at dæmme op for den amerikanisering af aftalepraksis med buy-out af alle rettigheder, som streamingtjenesterne forlanger af de medvirkende.

Create Denmark består p.t. af et sekretariat på to jurister, som har bistået i en lang række forhandlinger bl.a. med Producent-foreningen og Filmret om henholdsvis en mulig aftale om royalty for brug af danske produktioner på streamingtjenester og en aftale om et fælles Copydan forbehold. Create Denmark har også bistået dramarettighedshaverne i deres overenskomstforhandlinger med DR, som havde en afgørende grænseflade op til den nye arkivaftale. Create Denmark er også i direkte dialog med Netflix om en mulig dansk model.

Performex

Musikudøvernes fælles administration Performex’ individuelle udbetaling af en række vederlag udvikler sig og er i perioden begyndt at udbetale arkivvederlag. Betaling for udsendelse af musikvideo er nært forestående. Performex er blevet en vigtig indtægtskilde for de musikudøvere, som jævnligt medvirker i dansk tv. Der er i stigende omfang pres på musikerne fra producenter og tv-stationer, i forhold til at få musikerne til at overdrage deres ret til vederlag fx fra Copydans avforeninger. Performex kan ikke udbetale vederlag, hvis rettighederne er overdraget, og Performex og forbundene har et stort arbejde med at forsøge at få rettighederne tilbage i tillæg til tv-kontrakterne.

RettighedsAlliancen

RettighedsAlliancen, der repræsenterer en bred vifte af organisationer indenfor indholds- og designbranchen, gør et stort og professionelt arbejde med at bekæmpe udbredelsen af ulovligt indhold, kopivarer m.v. Organisationens arbejdsmetoder er langt fra skræmmekampagnernes slogans om, at ”vi sagsøger dig langt ind i helvede”, og der arbejdes med adfærdsdesign og blokeringer af hjemmesider med ulovligt indhold. Kampagnerne hedder fx ”Share with Care” og ”Os som elsker film”.

På musikområdet har RettighedsAlliancen bistået med opklaringen af en stor og markant dansk sag, hvor gerningsmanden har uploadet et stort, men mindre kendt, repertoire – herunder omfattende mange DMF-medlemmer – under ændrede titler og kunstnernavne og registreret sig selv som både komponist, udøver og pladeselskab på det hele. Gerningsmanden har, ved hjælp af ”click-fraud”, fået dirigeret store beløb ind på sin konto. Bagmandspolitiet ventes snart at rejse tiltale. RettighedsAlliancen er en stor hjælp i DMFs arbejde, når sagerne tager en teknisk drejning. Vi har haft større nedtagninger af ulovligt indhold og en sag om identitetstyveri.

MUSIKUNDERVISNING

Som i sidste kongresperiode har musikundervisningen i folkeskolen ikke fået det bedre, idet folkeskolen fortsat ikke har tilstrækkeligt kvalificerede musiklærere. Det er bekymrende, da det er her en stor del af grundlaget for fremtidens musikudøvere, og tillige musikforbrugerne, kommer fra.

En anden udfordring er folkeskolereformen med den længere skoledag, som desværre har betydet, at mange musikskoler har oplevet at elever stopper. Samtidig har det forpligtende samarbejde mellem folkeskole og musikskole ikke de bedste vilkår rundt omkring i landet, idet folkeskolerne desværre ikke har åbnet tilstrækkeligt op for at integrere musikskolen ind i folkeskolen.

Musikskolerne er trængte, der er færre børn som går i musikskole end tidligere. Den kommunale økonomi er presset, og elevbetalingen i musikskolerne ligger ofte på et niveau, hvor forældre ikke kan være med. Musikskoletænketanken, som blev nedsat af Bertel Harder og videreført af Mette Bock med henblik på at komme med indsatsområder og anbefalinger, har mere eller mindre alene udmøntet sig i et mulighedskatalog for de enkelte kommuner, hvor man lokalt kan lade sig inspirere og sætte særligt fokus på de indsatsområder, der giver bedst mening i den enkelte kommune.

Og musikfaget på gymnasieskolerne er fortsat ikke et alment fag.

Landets musikkonservatorier har ligeledes været presset økonomisk af besparelser, hvorfor der er skåret ned i de studerendes undervisningsvilkår og generelt i konservatoriernes økonomi. Og det mulige samarbejde mellem professionshøjskolernes læreruddannelse og konservatorierne har vist sig ikke realiserbart, idet det skal finansieres af institutionernes egne økonomiske midler.

En rapport udarbejdet af Sven-Erik Holgersen og Finn Holst fra DPU om Musikfaget i undervisning og uddannelse beskriver udviklingen fra den tidligere rapport fra år 2010 og frem til år 2020. Og det konkluderes bl.a., at musikundervisningen – og uddannelserne har endnu sværere betingelser end nogensinde tidligere. Så den nuværende kulturminister Joy Mogensens vision om, at musikundervisning skal ud til alle børn er blevet mere aktuelt med rapporten. Der er således brug for handling.

Politisk har musikskolerne ikke oplevet samme besparelser som f.eks. orkesterområdet, og det må konstateres, at musikskolerne har bedre medvind både lands- og lokalpolitisk i forhold til deres eksistensberettigelse, selvom kommunerne er presset økonomisk.

AFLYSNINGER OG KONTRAKTER

I faglig afdeling på freelanceområdet, drejer størstedelen af sagerne sig om ”aflyste musikjobs” og ”manglende betaling for udførte jobs”.

I kongresperioden har der været flere firmakonkurser end tidligere, og ofte ender sagerne uden at medlemmerne får deres betaling. Det skyldes blandt andet arrangører med firmakonstruktioner som IVS selskaber (1-krones selskaber uden kapital), foreninger og arrangører uden den rette professionelle viden. De går konkurs og drejer nøglen om uden erstatning til musikerne. Vi har i kongresperioden haft stort fokus på en hurtigere sagsproces, når vi rådgiver medlemmerne, og dette har resulteret i, at der føres færre sager ved domstolene, fordi vi løser tvisten inden. I forhold til de samlede spillejobs vores medlemmer udfører, er det heldigvis en meget lille del, der bliver til sager, der skal føres ved domstol.

Forbundet vinder stort set alle sager om aflysning og manglende betaling. Dette gælder både de sager, vi selv lukker, og de sager som vi fører ved domstolene.

Vi har i kongresperioden haft fokus på at undgå retssager og brug af eksterne advokater. I stedet løses langt de fleste sager af vores dygtige medarbejdere i sekretariatet. Nogle ender med forlig, andre med at der betales det fulde beløb.

Digitaliseringen giver udfordringer, når der skal indgås aftaler. I stedet for at indgå aftaler ved brug af kontrakt, så indgås aftaler om spillejobs på Messenger, Facebook og SMS. Mange medlemmer tror, at det er hurtigere og nemmere, men oftest bliver aftalen desværre ikke altid fyldestgørende. Det betyder, at i de situationer, hvor der opstår en tvist mellem musiker og arrangør, kan musikeren stå svagt rent juridisk.

Antallet af medlemshenvendelser vedrørende forhandling af diverse musik- branchekontrakter har i perioden været støt stigende. Dette skyldes ikke mindst, at området generelt er blevet stadig mere professionaliseret. Perioden har budt på henvendelse om rådgivning vedrørende og assistance med forhandling af flere end 1500 enkeltstående aftaler.

Udviklingen i musikmarkedet betyder, at det nu ikke længere kun drejer sig om plade-, musikforlags- eller managementaftaler, men nu også drejer sig om aftaler med producere, produktionsselskaber, promotion-bureauer, filmselskaber, reklamebureauer, tv-producenter, radio-producenter m.fl.

Musikernes vilkår er, desværre ikke overraskende, blevet stadig ringere i perioden.

Dette skyldes fortrinsvis, at amerikanske ’kontrakttraditioner’ er blevet introduceret via danske selskaber, som er helt eller delvis udenlandsk ejede, eller 100% afhængige af udenlandske samarbejdspartnere.

Ét blandt mange eksempler er Netflix, der foruden at være film-streamingtjeneste også er blandt verdens største producenter af indhold til tv og streaming.

De forringede vilkår går blandt andet ud på engangsbetaling inkl. ’frikøb af alle rettigheder’, krav om overdragelse af ophavsret til musikværker, mv. Vilkår som musikerne ofte føler sig presset til at acceptere, da de ellers mister jobmuligheden.

Forbundets rådgivning er selvfølgelig altid, at man ikke skal acceptere sådanne aftaler.

Via vores medlemskab af NMU (Nordisk Musiker Union) og FIM ( International Federation of Musicians) deltager vi aktivt i arbejde, der har til formål at fremme og sikre musikernes rettigheder samt rimelig og fair betaling under alle forhold.

MUSIKBRANCHEN

Siden forbundskongressen i 2016 har musikbranchen langsomt undergået en række skelsættende forandringer, bl.a. andet grundet den globale udbredelse af streaming.

De fire multinationale pladeselskaber (og med dem stort set alle andre pladeselskaber) har rebranded sig selv som ’musikselskaber’.

Denne rebranding har bl.a. tjent som et røgslør over selskabernes jagt på andele af musikernes indtægter fra koncertvirksomhed, musikernes indtægter, når disse også er komponister, og andele af alle andre afledte indtægter som f.eks. gæsteoptræden på andre musikeres udgivelser, producerarbejde, salg af merchandise, kommercielle partnerskaber/sponsorater, mv.

Musikselskaberne har i et vist omfang oprettet egne bookingbureauer og musikforlag til formålet, og de som ikke har, lader kravene om indtægtsandele indgå som betingelser i deres almindelige udgivelseskontrakter.

De musikgenrer man, i udgivelsessammenhænge, kan kalde niche-genrer (klassisk musik, ny-musik, folkemusik og jazzmusik) er knap så påvirkede af denne udvikling.

Selvudgiverne (uanset genre) har i den forgangne periode oplevet stadig sværere vilkår. I en situation, hvor der dagligt up-loades 40.000 nye numre til streamingtjenesterne hvert døgn, er det mere end ualmindeligt svært at få opmærksomhed på sine udgivelser.

Denne nye trend med at udgive enkelt- numre, som siden samles på ’et album’, giver de af os, der kan huske det, mindelser om 1960’ernes boomende pladebranche, hvor singlepladernes hitlisteplacering kunne afgøre musikernes succes eller fiasko.

På musikeksportfronten har dansk musik, indenfor alle genrer, oplevet stabilitet og stille og rolig fremgang.

I Forbundet har vi med særlig glæde kunnet notere os, at en af vores kolleger, Martin Jensen, mere eller mindre ubemærket har haft en sådan global succes, at han, i det hjørne af musikmarkedet, regnes blandt verdens 25 mest succesfulde DJ’s.

LIVEOMRÅDET

Koncertmarkedet er, ligesom musikbranchen generelt, stærkt påvirket af de stadig flere og mere sofistikerede muligheder for formidling, distribution og salg af musik, som ’nettet’ byder på.

Musikselskabernes dominans, indenfor markedet for musikudgivelser, har gennem perioden haft væsentlig indflydelse på koncertmarkedet. Det har næppe været sværere end nu at få jobs på de større spillesteder og festivaler, hvis man ikke er særdeles succesfuld som musikudgivende musiker.

Alle de større festivaler har ekspanderet, og de mindre har vokset sig større. Danmark byder i løbet af sommerperioden på et halvt hundrede festivaler indenfor stort set alle musikkens genrer.

Underholdningsmusikken synes at have tilpasset sig de nye tider og har dermed  haft held til at imødegå udfordringerne fra både ’playlister’ på jukeboxe og computere og amatør-dj’s.

Danskerne foretrækker live-musik til deres fester – om end de ikke altid er helt begejstrede for at betale det, musikken koster. Forbundet bakker til stadighed medlemmerne op i deres honorarkrav, bl.a. ved at fastlægge vejledende minimums- tariffer.

Covid-19 pandemien i foråret 2020, og regeringens tiltag i den anledning, tvang hele koncertmarkedet i knæ og gjorde på få timer mange musikere ’indtægtsløse’ i flere måneder.

I den situation kom musikerne hurtigt i gang med at bruge nettet/de sociale mediers muligheder for at live-streame koncerter.

Nyt og uprøvet for mange, men givetvis en ny promotion-mulighed og kontaktform i forhold til publikum.

Fremtidens udfordring for musikerne bliver at skabe indtægter via disse kanaler. Forbundet arbejder aktivt på at fremme modningen af et egentligt livestreamingmarked, bl.a. ved, som de første, at introducere vejledende minimumstariffer for musikernes betaling ved livestreaming af koncerter.

SKATTEOMRÅDET

DMF’s skatterådgivning er et stort aktiv for medlemmerne. Rådgivningen består, ud over den personlige hjælp til at forstå skatteregler og årsopgørelse, også af rådgivning om regler for selvstændig virksomhed, herunder om moms og afgifter, samt indberetningsregler for arbejdsgivere. Den personlige hjælp er også at overlade en skattesag til rådgiveren i DMF, hvorefter vi indtræder som parts-repræsentant i direkte dialog med Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, m.v. I tilfælde af urimelige afgørelser hjælper DMF også medlemmet med klage til Skatteankestyrelsen. DMF har pt. fire klager under behandling i Skatteankestyrelsen.

Den store dagpengereform i 2018 gav anledning til ændringer i skatterådgivningen, idet dagpengereglerne ikke længere stiller krav om, at fradrag for udgifter i forbindelse med B-indkomst skal fradrages som ligningsmæssigt fradrag. Ændringerne på dagpengeområdet har således gjort selvangivelsen lidt nemmere at håndtere for medlemmerne, hvilket har været et ønske i mange år. Det er således blevet nemmere for medlemmerne at bevare status som lønmodtagere, også når de er freelancere.

Mange medlemmer arbejder også uden for landets grænser, og der kan opstå komplikationer, når man ikke kender til skattereglerne og reglerne for social sikring ved arbejde i udlandet. Det sidste gælder særligt ved arbejde inden for EU-/EØS-områderne. Der er dog ved at komme mere fokus blandt medlemmerne på, at man bør sætte sig ind i reglerne, inden man rejser ud, og det vejleder DMF også om, ligesom vi direkte hjælper med ansøgninger om afklaring af socialsikringsstatus.

SOCIALE SAGER

DMF har oplevet efterspørgsel på bistand fra medlemmerne i forbindelse med sygdom. Vi etablerede et samarbejde med et ekspert-team som fungerede under FTF. Dette team, og samarbejdet i øvrigt, er nu løftet over i vores nye hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og fungerer fint uden de store forandringer. DMF har stadig selv nogle få håndholdte arbejdsskadesager og sociale sager. Tilbagemeldingen fra medlemmer, der har været i kontakt med socialrådgiverne i FH, har været, at man har fået god hjælp.

De seneste år har budt på stor efterspørgsel på rådgivning omkring barsel og forældreorlov. Dette område varetages nu fuldt ud af Udbetaling Danmark – en institution, som drives af ATP. Det har været en kæmpe mundfuld for Udbetaling Danmark at overtage dette område. Det er derfor heller ingen overraskelse, at vores medlemsskare, med et farverigt kludetæppe af ansættelser, har haft store problemer. Vi har afholdt flere ”krisemøder” med repræsentanter fra Udbetaling Danmark. Vi har kun mødt samarbejdsvilje, og forbedringerne er da også kommet stille og roligt hen ad vejen. Vi må sige, at p.t. fungerer området tilfredsstillende. Vi har dog oplevet det samme paradoks her, som nævnt i forbindelse med sygedagpenge, nemlig at en honorarmodtager som udgangspunkt betragtes som selvstændig. Den samme lovændring fra starten af 2020 for sygedagpenge gælder dog også for barselsområdet, således at a-kassens vurdering også kan lægges til grund her. Her gør DMF alt, hvad vi kan, for at forsøge at sikre, at denne lovændring også bruges i praksis, således at KAN ændres til SKAL.

LØNMODTAGERNES GARANTIFOND

Institutionen LG er i kongresperioden, som led i den tidligere regerings udflytningsplan, flyttet til Frederikshavn. Dette har givet betydeligt længere sagsbehandlingstider på grund af videnstab, da ingen medarbejdere valgte at flytte med.

Endvidere har det betydet et brud med tidligere praksis om at acceptere musikernes tidsbegrænsede ansættelseskontrakter som uopsigelig i kontraktperioden – en praksis, der i øjeblikket arbejdes på at få ændret.

Ansøgningsskemaet til LG er, som mange andre digitale ansøgningsskemaer, ikke udarbejdet efter musikernes ansættelsesforhold, og dette sammenholdt med, at LG i meget begrænset omfang begrunder sine afgørelser, giver meget ekstraarbejde og naturligvis frustrerede medlemmer.

Antallet af medlemmer, som har ønsket hjælp til ansøgningen om erstatning fra LG, har desværre været støt stigende gennem kongresperioden.

De første år af kongresperioden kom de medlemmer, som ønskede hjælp til ansøgningen, typisk fra efterskoler og højskoler, men de sidste par år har der været et stigende antal medlemmer ansat ved revyer og musicals. Senest har Fredericia Teaters konkurs og hele coronasituationen medført en række henvendelser fra medlemmer, som ikke har fået løn og feriepenge udbetalt.

ORGANISATIONEN 

Sekretariatet

Som jeg nævnte indledningsvis startede vi denne kongresperiode med et direktørskifte. Nanna Klingsholm tiltrådte i stillingen i oktober 2016

Hurtigt herefter stod det klart, at vi også skulle have ny økonomichef, og her tiltrådte Henrik Engstrøm i maj 2017. Vi skulle også have en ny chefjurist i den stilling, , som Nanna hidtil havde bestredet. Her var vi så heldige at få Jesper Hvolby Christensen.

Vi har – som i sidste periode – været nødt til at lave en økonomisk omstrukturering. Det har betydet, at de sidste dele af Artlab er lukket ned, og at den sidste stilling i Dansk Musiker Tidende er blevet nedlagt.

Herudover har vi sagt farvel til forskellige medarbejdere i perioden. De skal alle have en stor tak for deres arbejde for os og vore medlemmer.

Farvel har også betydet goddag til nye med- arbejdere – og jeg vil her lige nævne dem alle: Roxanne Bryan, Rikke Tjørring, Camilla Lyngsø, Natalie Madden og Torben Engstrøm.

Vi står nu med et stærkt arbejdende og meget serviceminded sekretariat, som har hjulpet os godt igennem corona-situationen og meget andet. Tusind tak til jer alle!

Tillidsmandsuddannelsen – TMU

I denne kongresperiode har vores tillidsmandsuddannelse ændret karakter. Jeg vil her fremhæve det udvalg, som med Inger Allan i spidsen har pustet nyt liv i et af vores hæderkronede tiltag. Det har været velbesøgt og yderst interessant at deltage.

Debatforum

På sidst kongres blev det vedtaget, at der skulle etableres et lukket elektronisk forum hvor medlemmerne kunne debattere forskellige emner. Dette blev etableret og var klar til brug august 2017. Det har desværre vist sig ikke at være den succes, som vi håbede på. Pt. er 83 medlemmer registreret som brugere, og der har været etableret 26 emner og 102 indlæg siden forummet blev etableret.

Repræsentantskabsmøder

Ved sidste kongres blev vores love ændret. Vi indførte et repræsentantskabsmøde, hvor vi sammen skulle vælge nogle ungerepræsentanter til vores hovedbestyrelse. Det har været fantastisk at se, at der har været kamp om posterne, og vi har haft – og har stadig - nogle rigtig gode unge mennesker i vores hovedbestyrelse. Tak til jer!

Udover valg til hovedbestyrelsen har vi også haft en masse rådgivende forslag. Ét af dem var en kampagne mod misbrug – og man kan se resultatet heraf på forbundets Youtube-kanal.

I år er der igen mange ændringsforslag til vores love – ét af dem er, at vi simpelthen ændrer og sammenlægger vores kongres og repræsentantskabsmøde til et årsmøde.

Sammenlægninger

I 2019 fik jeg en henvendelse fra Dansk Kor- forbund, som handlede om, at Korforbundet gik i overvejelser om at nedlægge sig selv og fusionere med et andet forbund. I 2020 var jeg den stolte formand, der kunne fortælle, at det var os, Dansk Korforbund i sidste ende valgte at lægge sig sammen med. En lykkelig begivenhed og en sammenlægning, der på alle måder er lykkedes. Således har vi i de store kor nærmest 100 procent organisationsgrad – et godt rygstød til de kommende overenskomstforhandlinger. Tillykke til os alle og velkommen til alle jer nye medlemmer. Desværre blev det ikke i denne kongres- periode til en sammenlægning med DMpF. På sidste kongres blev det pålagt hovedbestyrelsen at afsøge denne mulighed. Det gjorde vi tidligt i perioden, men det vandt ikke genklang. Denne kongresperiode blev også peri- oden, hvor vores hovedorganisation, FTF, valgte at fusionere med LO. Det nye navn til hovedorganisationen blev Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Der er masser af udfordringer, men heldigvis også masser af gode ting at sige om denne fusion. Det vigtigste er jo nok, at den repræsenterer tæt på 1,5 mio. lønmodtagere. Vi har – på grund af vores medlemstal – en plads i hovedbestyrelsen.

Nationalt samarbejde (andre organisationer)

Ganske som vi plejer har vi i kongresperioden haft et godt samarbejde med en lang række organisationer inden for kunst- og kulturlivet, især vil jeg fremhæve Dansk Artist Forbund og DMpF, Skuespillerforbundet samt Dansk Kunstnerråd.

Men situationen på dagpengeområdet, særligt arbejdet omkring de atypisk ansatte, har givet anledning til nye samarbejdsrelationer med Dansk Journalistforbund og andre faglige organisationer, der er udfordret af samme problemstillinger. Jeg vil også nævne det gode samarbejde i forvaltnings-organisationerne Gramex og Copydan for slet ikke at tale om Dansk Live, de tre komponistforeninger og genreorganisationerne. Endelig vil jeg fremhæve de nye arbejdsgiverorganisationer for orkestrene, Danske Ensembler, Orkestre og Operakompagnier samt teatrene, Dansk Teater – også her vægter vi og har vi et godt samarbejde.

Jeg kunne nævne mange flere, men vil her fremhæve, at det også var i denne kongresperiode, det lykkedes os at få en bestyrelsesplads i vores statslige forhandlingsfællesskab, Centralorganisationen 2010- CO10.

Medlemstal

Alle vores medlemmer og delegerede til kongressen kan inden kongressen hente mere udførligt materiale omkring medlemstal inde på Mit DMF.

Forbundet har som øvrige i fagbevægelsen fortsat et vigende medlemstal. Der har været et fald i medlemstallet i de 2 foregående kongresperioder. I denne kongresperiode er vores medlemstal desværre faldet med 5%.

Faldet er størst inden for vores F- og A-medlemskaber, som er de fuldt betalende medlemmer. Omvendt er vores G-medlemskaber, som er vores medlemskab til pensionister, steget svagt. Medlemmer under uddannelse og under 23 år ligger på niveau med tidligere. F- og A-medlemskab udgør dog stadig langt størstedelen af vores medlemmer.

Hovedbestyrelsen arbejder løbende med indsatsen for at fastholde eksisterende med- lemmer og hverve nye medlemmer. Vi vægter meget højt hele tiden at udvikle og vedligeholde de rådgivnings- og servicetilbud, som efterspørges, sådan at medlemskabet fortsat har værdi for vores medlemmer. Du kan læse mere om dette i afsnittet om hvervning og fastholdelse.

Under Covid-19, hvor vi har haft særlig fokus på kommunikationen om de forskellige tiltag Dansk Musiker Forbund har gjort internt og eksternt, har vi således oplevet en svag tilgang af medlemmer. Det samme skete under OK18, hvor der var risiko for en storkonflikt.

Det er vores forventning, at vores nye hjemmeside og tiltag på Mit DMF øger vores medlemmers mulighed for tilgængelighed og interaktion, som vil understøtte vores øvrige tiltag over for medlemmerne. Vi ser også at vores nye hjemmeside understøtter vores tiltag i forhold til nye potentielle medlemmer.

I forbindelse med sammenlægningen af Dansk Korforbund pr. 1. marts 2020 fik vi en øget medlemstilgang og ikke mindst en ny dimension, som skaber en ny dynamik.

I 2016 fik vi et nyt medlemssystem. Med dette har vi mulighed for at arbejde mere målrettet for jer medlemmer. Systemet er under konstant udvikling – dette sker i tæt samarbejde mellem lokalafdelingerne, hovedbestyrelsen og sekretariatet. Men det sker også via jer medlemmer, når I opdaterer jeres oplysninger på Mit DMF. Der er ingen tvivl om, at det er en god medlemsbase, vi har. Og vi har derfor et godt grundlag og en god struktur at arbejde videre fra. Men for at det vedbliver at være det, har vi kontinuerligt brug for jeres hjælp med at vores database er opdateret med jeres korrekte oplysninger – det vil sige, at hvis du får ny mail, ny telefon, ny adresse, nyt arbejde osv., skal det registres af dig på Mit DMF, således at vores medlemsdatabase er helt opdateret og dermed endnu mere brugbar.

Vi skal ligeledes fremover fortsat arbejde kontinuerligt med at skabe værdi for vore medlemmer, hvor vi tager udgangspunkt i de kerneværdier, som vores love foreskriver, og medlemskabet skal bygge på.

Økonomi i Forbundet

Alle vores medlemmer og delegerede til kongressen kan inden kongressen hente mere udførligt materiale omkring regnskabstal inde på Mit DMF.

Økonomien siden sidste kongres har været et resultat af mange tiltag og udfordringer.

I kongresperioden har vi som den øvrige fagbevægelse været ramt af vigende medlemstal, som nævnt under medlemstal. Men kongresperioden har også været en periode, hvor fokus har været at udbygge den teknologiske platform, således at vi kan understøtte medlemmernes behov fremadrettet. Vi har også haft fokus på, at vores dygtige rådgivere kan servicere vores medlemmers forskelligartede udfordringer, samt at vi har haft den rette bemanding hertil.

Hovedbestyrelsen har i kongresperioden valgt kun at hæve kontingentet en gang med kr. 10 pr. måned for F/A-medlemmer pr. 1. april 2017. Dette har medført, at Hoved- bestyrelsen har skulle være fokuseret på forbundets budgettering og tiltag, idet det økonomiske råderum dermed har været reduceret. Pr. 1. juni 2019 hævede vi kontingentet på medlemskaberne G og Ung under 23 år med kr. 10 pr. måned.

Året 2016 blev et år med store ændringer på vores kursusaktiviteter, personaletilpasninger, direktørskifte samt en start på vores IT-investeringer med henblik på en ny platform. Det var også et år med afholdelse af kongres, som er en større udgiftspost i regnskabet. Året 2016 endte med et større underskud.

Året 2017 var også et år med øgede IT-udgifter, som følge af vores fortsatte investering i vores nye IT-platform. Vores investeringer i 2016 og 2017 gav øgede afskrivninger. Året bød også på udskiftning i personalet, men også på personaletilpasninger mm. Også dette år endte med et underskud; dog heldigvis mindre end året før.

Året 2018 var et år med fokus på besparelser i forhold til ekstern assistance og rådgivning, IT og øvrige administrative omkostninger. Der blev tillige solgt en aktiepost i Tivoli, en reminiscens fra tidligere, hvorefter forbundet kun har en restbeholdning i Tivoli på under kr. 10.000. Forbundet har ikke andre aktiebeholdninger. Året endte med et betydeligt overskud, som dækkede de 2 tidligere års underskud.

Året 2019 har fulgt trenden fra tidligere år, dog har der været endnu mere fokus på udnyttelse af vores IT-platform og fastholdelse af vores administrative udgifter, trods det omgivende samfunds prisreguleringer. Året endte med et pænt overskud.

Det er vigtigt at vores egenkapital, vores beredskab, er af en rimelig størrelse, da vi i flere sammenhænge har forudbetalinger. Forbundet forudbetaler fx vores medlemmers A-kasse-betaling til FTF-A forud kvartårligt, hvor vores medlemmer betaler månedsvis. I denne kongresperiode er vores egenkapital heldigvis blevet forbedret væsentligt.

Hovedbestyrelsen må i øvrigt konstatere, at vi i kongresperioden er gået mod en mere kontingentorienteret økonomi. Tidligere har vi haft andre aktiviteter som fx kursusvirksomhed, som kunne bidrage til den fælles økonomi. Udvikling mod en mere kontingentorienteret økonomi forventes at fortsætte, hvilket sætter endnu større krav til den fremtidige budgettering.

Hovedbestyrelsen har haft fokus på at fastholde det samme høje serviceniveau over for medlemmerne, på trods af faldende indtægter fra kontingenter og kursusvirksomhed. Men det siger sig selv, at vi også har måttet sikre tilpasning og effektivisering af organisationen ved en økonomisk omstrukturering. Således har vi i 2019 sagt farvel til 2 medarbejder i Dansk Musiker Forbund. Ligeledes har vi sagt farvel til 1 medarbejder i Dansk Musiker Tidende ApS, hvis stilling er blevet nedlagt.

Det er en fortsat proces at prioritere vores ansvarsområder, samt at løse opgaverne på nye og mere effektive måder.

Det er Hovedbestyrelsen overbevisning at forbundet på trods medlemsudviklingen, kontingenternes fastholdelse i kongresperioden, væsentlige ændringer i organisationen, nye IT-værktøjer og ikke mindst en ny hjemmeside-platform lanceret i juni 2020, står godt rustet til de næste år. Men det stiller også store krav til, at vi udnytter vores ressourcer optimalt, samt ikke mindst er kreative og finder løsninger. Det bliver en spændende opgave for den nye hovedbestyrelse. Men heldigvis er den nuværende hovedbestyrelse trygge ved, at det sker i tæt samarbejde med de dygtige medarbejdere i vores sekretariat.

GATEWAY

Gateway Music kører stadig i højt gear – nu på sit 16. år – og der er fortsat rigtig mange udgivelser herfra.

Der udgives i gennemsnit 45 udgivelser om måneden – et antal, der har ligget nogen- lunde konstant de seneste år.

Gateway Music lancerede for en del år siden en webshopløsning, der fungerer som onlineshop for hver enkelt musiker og som administreres af selskabet. Her har man mulighed for at sælge ikke bare musik, men også bøger, noder, merchandise, etc. Tilsvarende har en del gamle udgivelser fundet vej fra kælderen til shoppen. I denne coronatid, hvor musikerne ikke har haft mulighed for at sælge musikken til koncerterne, som de plejer, har shoppen været ekstra vigtig.

Omfanget af rådgivning af musikere er støt stigende – og mere end 350 aktive og udøvende musikere har årligt haft Skype- møder eller fysiske møder med Gateway Music – et endnu højere antal har modtaget telefonisk rådgivning. Der er kommet rigtig meget fokus på vigtigheden af at bevare sine rettigheder og ikke bare overdrage disse til et selskab. En tendens som Gateway Music i den grad er med til at understøtte og har været det helt tilbage fra opstart af selskabet, hvor netop dette var en af grundpillerne i etableringen.

Det fysiske marked er stærkt på retur, men opvejes af de digitale udgivelser – dette både i kroner og i antal.

Det digitale marked er støt stigende og bliver til stadighed mere og mere komplekst, men det giver også musikeren flere muligheder for og redskaber til selv at kunne være med til påvirke salg og forstærke den direkte kontakt til fans.

Et nyt fokusområde er derfor rådgivning om SoMe (sociale medier) – hvordan får man bedst og mest synlighed. Det handler om at klæde musikerne godt på – at blive skrap på de sociale medier og lære, hvordan man kommer længst muligt ud med sit budskab.

Gateway Musics nye SoMe- koncept tilbyder at hjælpe med dette i form af et mini- kursus med få deltagere eller simpelthen ved at sætte sig sammen med en af Gateway Musics medarbejdere og få lagt den digitale PR strategi, der er så vigtig, herunder at få sin musik pitchet til diverse playlister.

Gateway Music har gennem 2020 lanceret 12 Playlister primært på bl.a Spotify, hvor det er lykkedes at forøge antallet af streams til glæde for musikerne.

De sidste par år er der sket en væsentlig ændring i sammensætningen af musikernes indtægter fra de digitale tjenester. YouTube er ved seneste afregning helt oppe på 10 procent af de samlende digitale indtægter. Den største spiller er dog stadig Spotify med 32 procent skarpt efterfulgt af de danske portaler YouSee og Telmore med 28 procent. Til gengæld mister ITunes markedsandele og er helt nede på 16 procent.

Gateway Music spiller stadig en væsentlig rolle på award-scenen inden for stort set alle genrer – P2 Prisen, Gaffa Prisen, World, Jazz, Dansk Top og Blues – både nationalt og internationalt. Disse meget forskellige priser vidner om stor mangfoldighed og et virkelig højt niveau på mange udgivelser.

Gateway Music har i dag 5 ansatte, hvoraf 2 er deltidsansatte og 2 er studenter- medarbejdere, og det er én af Dansk Musiker Forbunds kronjuveler. Hovedbestyrelsen i Forbundet har derfor også haft fokus på – sammen med Gateways direktør – hvorledes vi gør Gateway mere synlig og til et endnu mere attraktiv tilbud, end det er i dag.

DMF FORSIKRING

En anden af vores kronjuveler er DMF Forsikring, som nu har været aktive i 17 år. Selskabet driver fortsat et fantastisk medlemsejet forsikringsselskab.

Der er sket meget siden sidste kongres, specielt de sidste 2 år har været begivenhedsrige med to direktør skifte.

Det startede med, at vores tidligere direktør igennem mange år Søren Wrist ønskede at gå på pension. DMF forsikring fik ny direktør som desværre ikke var det rigtige match for hverken DMF eller medlemmerne. Bestyrelsen handlede hurtigt, og i dag har vi Henrik Gundersen siddende og DMF forsikring kører igen med stor succes og loyalitet fra medlemmerne.

Vi har økonomisk haft to mindre gode år, som dels skyldes direktørskifte, men også et par større skadesbegivenheder.

Vi kigger nu fremad og kan allerede nu se effekten af vores nye team i forsikringen, hvor man har tilført forbundet en markant bedre ulykkesforsikring samt forbedret vilkår for gruppelivsforsikringen.

Vi har fortsat tilgang af medlemmer i vores instrumentforsikring, vores skadesbehandling er blevet endnu mere effektiv som afspejles i vores generelle skadesprocent og skadesbehandlingen generelt.

Selskabet er i en god økonomisk forfatning med en meget sund solvens, som er det tal der afspejler vores styrke i forhold til medlemmernes skader, store som små.

Vi har i 2019 påbegyndt en kombination af digitalisering og fornyelse af DMF Forsikring og vi glæder os til fremtiden, hvor vores medlemmer kommer til at mærke endnu mere, at deres forsikringsselskab er Danmarks bedste for musikere.

Flere artikler