Hilsen fra formandskabet
Kære medlemmer
Tak for jeres tillid
Vi glæder os meget til at tage fat på arbejdet for at forbedre jeres arbejdsvilkår og dermed styrke musikkens plads i samfundet.
Men vi kan ikke gøre det alene. Dansk Musiker Forbund er en bevægelse, og vi har brug for, at alle kræfter vågner og sammen med os flytter holdninger.
Under coronakrisen har befolkningen opdaget, at de ikke kan leve uden musik og anden kunst. Lad os gribe det momentum og tale med én stemme, så de kunstneriske erhverv ikke bare får moralsk opbakning fra politikerne, men også økonomisk velvilje.
Når vi står sammen, har vi mulighed for at flytte bjerge.
Søs Nyengaard, formand
Thomas Sandberg, næstformand
Henrik Jansberg, 2. næstformand