Fagbladet Musikeren

Her går det godt: Stemningsrapport fra Sønderjyllands Symfoniorkester

Der er fuld gang i butikken hos Sønderjyllands Symfoniorkester, der i rollen som landsdelsorkester er meget synlige i regionens folkeskoler med hele tre koncerter til alle fjerdeklasseelever. Samtidigt er orkesteret et vigtigt bindeled til det danske mindretal i Tyskland, og med et alsidigt musikprogram kommer de også musikalsk vidt omkring. Og så er orkestrets musikere meget glade for deres chef, der har skabt ro og fremgang efter tidligere tiders turbulens.
Sønderjyllands Symfoniorkester
Sønderjyllands Symfoniorkester har pt. 60 fastansatte musikere, og blev oprettet i 1963. De giver koncerter i hele Syd- og Sønderjylland samt Sydslesvig.

Det er i Sønderborg på Als, at man finder den glimrende koncertsal Alsion. Det er også her, at Sønderjyllands Symfoniorkester har deres hjemmebane, og hvor de i gennemsnit spiller én koncert i samlet flok hver måned.  

Derudover dækker de et enormt stort område, der rækker fra Kolding til Hamborg, hvor de i mange forskellige konstellationer kommer vidt omkring. Det gælder ikke mindst områdets mange folkeskoler, hvor Sønderjyllands Symfoniorkester nærmest kan betegnes som husorkester.  

Netop det store fokus på skolekoncerter er noget af det, som Jakob Elmedal Johansen, der siden 2003 har været ansat i Sønderjyllands Symfoniorkesters 2.violingruppe og i dag er medlem af orkestrets bestyrelse, fremhæver, da han taler med Musikeren om status pt. for det 60 mand store landsdelsorkester.  

”Det startede med, at vi havde noget tid til rådighed, som vi gerne ville bruge fornuftigt. Og der var skolekoncerter oplagt at kaste os over. Så i dag er det sådan, at vi spiller for alle fjerdeklasser i hele regionen, hvor orkesteret først sender små kammermusikgrupper ud til skolen, derefter kommer hele orkesteret og spiller og slutteligt bliver børnene med deres forældre inviteret til en koncert med os forskellige steder i regionen. Så børnene får altså tre koncertoplevelser, som ikke koster dem eller skolerne noget,” siger han. 

Den kulturelle opgave 

Udover at være meget synlige på folkeskolerne, hvordan vil du så beskrive den kulturelle opgave, I løser som landsdelsorkester? 

”Opgaven handler om at spille for mennesker der, hvor de gerne vil høre musikken. Hvis man har lyst til at høre en sublim solist i verdensklasseomgivelser, så kommer man til vores utroligt gode koncertsal i Alsion. Er man i stedet meget optaget af Rued Langgaard, så tager man til Langgaard Festivalen i Ribe, hvor vi spiller. Bor man i Sydslesvig kan man tage til A.P. Møller Skolen i Slesvig by, hvor vi spiller sammen med skolens kor. Vi forsøger at tilbyde meget forskellige tilbud lige fra det avancerede klassiske til det helt nære med en bred geografisk dækning.” 

Hvad betyder det for jer, at I også skal dække Sydslesvig som en del af jeres område? Altså det, at tilknytningen til Danmark også er del af jeres arbejde i forhold til det danske mindretal? 

”Konkret betyder det, at vi laver skolekoncerter på de danske skoler i Sydslesvig, og at vi bidrager til det danske mindretals kulturelle liv ved at være synlige og til stede i området som et turnerende orkester. Jeg håber også, at det er med til, at mindretallet føler sig set og hørt af os på den anden side af grænsen. Og så sent som i sidste uge var jeg på A.P. Møller Skolen med en strygekvartet, hvor der kom 100 besøgende,” siger han. 

Jakob Elmedal Johansen
Jakob Elmedal Johansen har siden 2003 været ansat i Sønderjyllands Symfoniorkesters 2.violingruppe og i dag også medlem af orkestrets bestyrelse. 

Udnytter potentialet maksimalt 

I øjeblikket er der 60 musikere i Sønderjyllands Symfoniorkester, og ved at dele sig op i mindre grupper og konstellationer kan de ifølge Jakob Elmedal Johansen komme langt og bredt ud. Både musikalsk og geografisk. Han beskriver det som en måde at udnytte orkesterets potentiale optimalt. 

”Som musiker er det også berigende af få lov til at spille forskellig musik i forskellige omgivelser. Et eksempel på kontrasten kan være, at vi tidligere på året spillede sammen Queen Machine, et kopiband, der spiller musik af Queen, og den næste uge var det Strauss’s Don Quixote med nogle utroligt dygtige solister fra Wiener Filharmonikerne. Det viser lidt om spændvidden.” 

Det lyder også som om, I har travlt med mange projekter. Hvordan går det med stress og travlhed? 

”Vores nuværende sæson har været ekstra travl, fordi en masse projekter er blevet udskudt pga. corona og nu skal afvikles. Det har slidt lidt på orkesteret, men heldigvis har publikum bestemt ikke været slidt, så der kommer mange til koncerterne, og det er rigtig dejligt. Og så har der været mange sjove og anderledes oplevelser, eksempelvis at vi sad i en grøftekant og spillede, da Tour de France-feltet cyklede forbi sidste sommer.” 

Chefen er et hit 

I havde for nogle år siden en turbulent periode, hvor den tidligere musikchef blev fyret pga. rod i økonomien. Hvordan ser det ud i dag? 

”Det var en hård periode, hvor billetsalget også faldt, og vi var truet på vores eksistens. Men heldigvis fik vi en ny musikchef, Nikolaj Andersen, der har været på posten siden 2015. Ham er vi utroligt glade for, og siden er der kommet rigtig godt styr på økonomien,” siger Jakob Elmedal Johansen og fortsætter:   

”Han har gjort et enestående arbejde med at genoprette og fremtidssikre orkesteret og økonomien, så både vi, sponsorer og samarbejdspartnere er glade og trygge. Det skal han have meget stor ros for. Og det siger meget om ham og hans kompetencer, at han var været musikchef her i otte år, for det er længe i sådant et job.”   

Hvordan fungerer ledelsesstrukturen, og hvor meget indflydelse har I selv på arbejdet? 

”Vi har en meget flad ledelsesstruktur, hvor musikchefen er nærmeste leder for 60 mennesker. Normalt ville man sige, at det ikke kan lade sig gøre, men det kan det her, og det skal det også, for et symfoniorkester kan kun fungerer godt, hvis der er en høj grad af medarbejderdeltagelse og -inddragelse på forskellige niveauer,” siger han. 

”Det gælder også villigheden til at stille op til andre ting end lige orkesterspillet såsom skolekoncerter og andre former for outreach arbejde. Altså kontakten til venneforeninger, musikskoler, folkeskoler osv. Det er enormt vigtigt for vores legitimitet og synlighed, at vi er tilstede og levende på forskellige måder. Er vi ikke det, får vi ikke folk til at komme til vores koncerter,” siger Jakob Elmedal Johansen og uddyber: 

”Fordi vi har en masse fangearme ud til det lokale musikliv giver det også en masse inputs til alle os forskellige musikere, som vi giver tilbage til musikchefen. Og den viden hjælper ham til at træffe de rigtige beslutninger om, hvad vi skal deltage i og gøre for at være relevante for folk.”  

Den hemmelige ingrediens 

Gør I tingene på en måde hos jer, som andre kunne have glæde af, tror du? 

”Det er svært at sige, hvilken ingrediens, der gør, at orkesteret fungerer og folk er glade. Men det er vigtigt, at folk sig hørt af arbejdsgiver, og at arbejdsgiver er lydhør over for de problemer, som medarbejderne måtte have for at kunne udfylde sin rolle bedst muligt,” siger han og uddyber, at det både kan dreje sig om lavpraktiske ting og forhold omkring personlig udvikling.  

”Og der har vi gode muligheder for at udfolde os inden for et bredt spektrum af forskelligt arbejde og opgaver. Der er også fokus og ikke mindst midler til efteruddannelse, som flere er glade for at benytte sig af. Så hvis der er en hemmelig ingrediens, så er det en chef, der giver plads til personlig udvikling og skaberne rammer for, at der mulighed for at prøve mange ting.”