Fagbladet Musikeren

Gode råd til freelancere: Sådan forbedrer du din egen trivsel

Som freelancemusiker kan man nemt blive udfordret af balancen mellem arbejdstid og fritid, de mange forskellige typer opgaver og ikke mindst egne forventninger. Der findes dog en række punkter, hvor man selv kan forbedre sin trivsel, så længe man er opmærksom på dem.
Julie Holst er specialist i arbejds- og organisationspsykologi.

Freelancemusikeres arbejdsliv består ofte af et kludetæppe af forskellige typer af jobs og ansættelser, og det kan være svært at overskue, adskille og selv varetage alle de forskellige områder af ens arbejdsliv samtidigt med, at man har sig selv med i processen. 

Derfor skal man være særligt opmærksom på, at man holder pauser, belønner sig selv og har gode rutiner for at skabe et bæredygtigt arbejdsliv. 

Det fortæller selvstændig erhvervspsykolog Julie Holst, der er specialist i arbejds- og organisationspsykologi. 

Herunder fortæller hun om seks fokusområder, man med fordel kan være bevidst om, for at få en bedre balance i sit arbejdsliv og dermed en øget trivsel. 

Skab sunde rutiner 

Som freelancer, hvor man måske har mange slags ansættelser og arbejdsforhold, er det vigtigt, at man også føler, der er ting, man selv kan styre. Og her kan gode og sunde rutiner give nogle holdepunkter og en struktur, man selv har kontrol over.  

Julie Holst fortæller, at særligt gode morgenrutiner er afgørende for, hvor god en dag, man får. 

”Det er vigtigt, at man finder en rutine, der giver en ro. For nogle kan det være at stå lidt tidligere op, så der er tid til at sidde med en kop kaffe og tænke dagens opgaver igennem. Andre kan med fordel bruge ti minutter på en morgenmeditation, hvor man f.eks. mærker efter, hvilke tanker, følelser og kropslige fornemmelser, der er til stede,” siger Julie. 

Opmærksomheden på, hvordan krop og sind har det, kan man bruge til at tilrettelægge, hvordan man vil gå til dagens opgaver, fortæller hun. 

Også i løbet af dagen er det godt med rutiner, der gør en glad. Det kan være, at man fast går en tur, spiser frokost i ro og mag eller dyrker noget sport, man synes er sjovt. 

Og så er det ikke mindst vigtigt, at man aftaler med sig selv, hvornår man arbejder og holder fri. 

”Når man som mange musikere er drevet af passion, kan det være svært at give sig selv lov til at holde fri. Men hjernen har brug for at holde fri, og man kan ikke nå alt. I stedet bør man sige til sig selv, at man når det, man når, inden for den tid, man har sat af til det,” siger Julie. 

Regelmæssige pauser 

I forlængelse af det, er det også enormt vigtigt, at man husker at holde pauser. Aktivitet og hvile er nemlig hinandens forudsætninger, og lige som rytterne i Tour de France har en hviledag mellem strabadserne, har hjernen også brug for pauser. Og holder man dem ikke bevidst, tager hjernen selv pauser, fortæller Julie. 

”Gode pauser genopbygger ens ressourcer, og en god pause er ofte det modsatte af den aktivitet, man har lavet. Så hvis man har været meget inde, er pausen måske en rolig gåtur, og har man været sammen med mange mennesker, skal man måske sidde stille for sig selv,” siger hun. 

Med fordel bør man være bevidst om, at pauserne skal berolige ens nervesystem, så hjernen slapper af og ikke bliver stimuleret af nye indtryk. Det kan være, at man bare skal sidde og kigge ud af vinduet uden at gå ind i de tanker, der måtte melde sig. Herved træner man sindet i at finde ro i vågen tilstand, forklarer hun. 

Og mens pauser er gode for ens effektivitet og overblik, så er afbrydelser det modsatte. Ifølge Julie bør man derfor overveje, hvor man i løbet af dagen bedst udfører sine opgaver. 

”Afbrydelser stresser hjernen, så skal man koncentrere sig om noget særligt, er det måske en fordel at sidde hjemme eller et andet sted, hvor man ikke bliver forstyrret. Det er ligeledes en god idé, at lægge mobilen fra sig, så den ikke tager ens opmærksomhed,” siger hun. 

Den fysiske sundhed 

En sund krop i balance giver overskud til arbejdsopgaverne, og her nævner Julie som det første vigtigheden af en god nattesøvn. 

”Gode søvnrutiner betyder meget, og det er beviseligt skidt for ens søvn, hvis man arbejder eller ser skærm op til, at man skal sove. Det aktiverer nemlig hjernen, hvor den i virkeligheden burde slappe af. I stedet er det at læse, høre musik, eller dyrke meditation langt mere beroligende,” siger hun. 

Når det kommer til motion, er det afgørende, at det er lystdrevet. Og for høje ambitioner kan have den modsatte effekt af, hvad man ønsker at opnå. 

Skal man i gang med at motionere, er det bedre at sætte barren lavere, så man når de mål, man sætter. Og er man stresset, kan det ofte være svært at dyrke egentlig motion. Her kan det nogen gange være bedst med et mål om, at man skal gå en tur eller tage cyklen i stedet for bil eller bus, fortæller hun. 

”Når man mærker efter i kroppen, vil man ofte kunne mærke, hvad den har brug for. Og så er den god idé at lade sig guide af det, snarere end at man får presset sig selv,” siger hun. 

Åbenhed omkring følelser 

Der kan være masser af udfordringer, frustrationer og usikkerhed i et freelanceliv. Og det skal man have nogen at tale med om. Derfor anbefaler Julie, at man finder et trygt sted, hvor man kan sænke paraderne og tale om, hvordan det går. Det kan være en ven eller et familiemedlem, men også en coach eller psykolog. 

For når vi sætter ord på det, vi tumler med, skabes der nemlig en orden i det, og det bliver nemmere at forholde sig til og gøre noget ved, fortæller hun. 

”Nogle vælger også at skrive tankerne ned for at få orden i dem. Det vigtige er, at tankerne kommer ud som ord, og på den måde bliver mere håndgribelige,” siger Julie, der også anbefaler, at man rækker ud til folk, der måske kan hjælpe med et bestemt problem, man går med. 

”Det kan nogle have svært ved, men man ved at folk typisk udskiller oxytocin, når de oplever at kunne gøre noget for andre. De bliver glade af det, og ofte vil folk gerne hjælpe,” siger hun. 

Husk at belønne dig selv 

Midt i al det arbejde, som en freelancer kæmper med, er det vigtigt, at man husker at belønne sig selv. Det betyder konkret, at man skal anerkende og rose sig selv for de opgaver og ting, man rent faktisk når, også selv om man ikke når alt. 

”En god øvelse er at tale til sig selv, som man ville tale til en god ven, der havde nået det samme, som man selv har. Vi har en tendens til at være meget hårdere ved os selv, end ved andre, og man skal være bevidst om, hvordan man taler til sig selv,” siger Julie. 

Hun uddyber her, at forskning viser, at vi reagerer på samme måde, når vi taler grimt til os selv, som når andre gør det. 

”Så det påvirker os negativt og stresser os, når vi skælder os selv ud. Ens fokus bør i stedet være på det, man rent faktisk har fået gjort,” siger hun. 

Det kan være et lille klap på skulderen til sig selv over små men vigtige ting såsom, at man har husket at holde en god pause, fået gået en tur, haft en nærværende hyggestund med børnene osv.  

”Når man belønner sig selv og giver sig selv et kram, frigiver det dopamin og endorfiner, der gør os motiverede og glade. Så man skal huske at være sin egen bedste ven.” 

Kom ned i tempo 

Sidste punkt handler om, at vi skal huske at trække vejret. Helt konkret faktisk, for Julie anbefaler en øvelse, hvor man tager tre dybe vejrtrækninger, mærker fødder mod gulvet og kroppen mod stolen. 

”Det er med til at grounde os, og sænke tempoet i hjernen, der ofte kan køre derud af. Når vi er nede i tempo bliver vi faktisk mere effektive og i bedre balance med os selv, hvorfor man også træffer bedre beslutninger,” siger Julie. 

Også mellem forskellige aktiviteter og arbejdsopgaver i løbet af dagen er det en god idé at sætte tempoet ned. 

Jo roligere man kommer ind i den næste aktivitet, desto mere tilstede og nærværende er man nemlig, fortæller Julie. Og så giver åndehuller mellem opgaver også tid til, at hjernen kan få en pause og blive ladt op. 

Det gælder også på fridage, forklarer Julie, hvor man skal være obs på at have tid til sig selv – også hvis man har børn. 

”På fridage skal man have noget alene tid, hvor man ikke er på. Derfor bør man tænke over, hvad man fylder i sine fridage. Der skal være tidspunkter, hvor man laver noget, der lader en op. Ellers er der risiko for, at man udvikler stress.” 

Her kan du læse mere om Julie Holst