Genstart for alle

Hvordan har du holdt dig i gang under krisen?
”Jeg blev hjemsendt og havnede i en måneds isolation alene med et sæt tvillinger på fire år. Det var en mundfuld! Det var på den ene side vildt hyggeligt, men også hårdt og meget specielt. Vi måtte jo ikke gå ud og købe ind – vi måtte ingenting.” 

Hvordan har du holdt dig i gang under krisen?
”Jeg har tre børn, så på det menneskelige plan er jeg blevet holdt i gang. Rent musikalsk har jeg ikke holdt mig i gang. Jeg er faldet af hesten og kravlet op, og faldet af og kravlet op igen. Jeg har været i den privilegerede situation, at jeg har haft arbejde med nogle måneders mellemrum, så det er aldrig røget alt for langt væk. Jeg har hele tiden vidst, at der var arbejde i kalenderen inden alt for længe. Så har jeg skullet kravle op på hesten til det. Men det har været svært at holde den kørende, specielt når tingene har været meget diffuse, og jeg ikke har vidst, hvornår jeg skulle noget igen.” 

Hvad kommer genåbningen til at betyde for dig?
”Først og fremmest er jeg virkelig glad for, at mine børn får noget, der ligner en normal hverdag igen. De har bedsteforældre i henholdsvis Norge og Sverige, så det bliver dejligt at se dem på en anden måde end Facetime.

Personligt glæder jeg mig virkelig meget til at komme ud i et blomstrende kulturliv, både som forbruger og aktør. Men jeg er både bekymret og bange for dét, vi kommer tilbage til. Hvad er det for nogle sørgelige rester, der er tilbage, hvor meget er ødelagt i kulturlivet, og hvor svært bliver det at bygge op igen?
Når det hele åbner, håber jeg, at der stadig er spillesteder, jobs og elever på musikskolerne. Jeg har selvfølgelig mest fokus på musik, men forhåbentlig kan vi stable hele kulturlivet på benene igen så hurtigt som muligt. Jeg er ikke så pessimistisk, at jeg tror skaden på kulturlivet er permanent. Der er så mange gode kræfter, der ikke kan holdes nede, så det skal nok komme tilbage. Men vi er nok nødt til at tænke mange ting anderledes, og det vil tage lang tid. Det afhænger enormt meget af den politiske vilje og opbakning. 

Jeg er enormt privilegeret, fordi jeg har relativt fast arbejde og har fået min løn i nedlukningen. Så jeg er superheldig og godt stillet i forhold til de fleste andre. Det gør ondt i hele kroppen at tænke på, hvad mine musikerkolleger bliver udsat for. Det har stor betydning for min trivsel, at hele miljøet lider. Det er ikke fedt, hvis alle andre må sælge deres instrumenter, mens jeg kan sidde med mit faste job og føle mig rådden. Vi har brug for hinanden og at alle trives.” 
 

Hvad skete der for dig, da coronakrisen begyndte? 
”En kæderaktion af alle mulige ting, der i første omgang ikke var så nice. Lige to dage før nedlukningen fik jeg en af mine veninder, Tanajah fra Baltimore bosat i North Carolina, på besøg. Jeg har haft to udvekslingsforløb på North Carolina Central University i North Carolina, hvor jeg endelig mødte hende i september 2019 efter at have lyttet til hendes musik i to års tid. Der var en connection, og der skete nogle ret vilde ting, der fik mig til at tænke; – hun skal til Danmark, koste hvad det koste vil, og jeg skal lave noget musik med hende på den ene eller den anden måde. Noget af musikken skal vi lave sammen hende og mig, og noget skal vi lave sammen med mit band. 
Hun kom den 9. marts 2020. De to første dage lavede vi 20-30 beats, hvor vi bare legede, og hun rappede. Noget var for sjov, og noget af det skulle vi nok tjene nogle voksne penge på. Men lige pludselig den 11. marts lukkede alt ned. Det var surrealistisk.” 
 
Hvordan holdt du dig i gang under krisen? 
”Jeg udgav en plade sammen med mit band ’Athletic Progression’ i april 2020.
Det var fint. Men det overskyggede det hele, at min veninde var i Europa for første gang. Jeg havde solgt hende idéen om, at hun skulle komme til Århus, for Århus har noget helt særligt. Jeg ville gerne vise hende, hvordan vi gør tingene herovre samt gøre mit miljø opmærksom på hende, og hvad der sker i Durham, North Carolina.
På trods af, at det ikke blev til, at vi kom på turne eller spillede koncerter eller fik lavet vores plade færdig sammen, så hang hun og spillede blandt andet sin musik nede på Godsbanen, og jeg kunne mærke på hende, at hun var taknemmelig for at få en chance og at nogen endelig så hende. Og så begyndte jeg at spille basketbold. Det har været basketbold og musik. Det er blevet en trend, at man sender musik frem og tilbage, fordi man ikke har kunnet mødes. Men det har jeg gjort med ’Athletic Progression’ længe, fordi jeg har været lidt i USA. Så for os har det ikke været nyt. Men nu var det det eneste, vi kunne gøre.” 
 
Hvad kommer genåbningen til at betyde for dig? 
”Hele krisen igennem har jeg været pessimistisk. Fordi det eneste, du har kunnet være sikker på, er, at noget bliver aflyst eller rykket. Sådan har jeg det også nu. Vi spillede en enkelt koncert sidste år i juli i Århus, og det var bare ikke særligt nice, for den slags musik, jeg spiller med drengene, er bare ikke fedt at sidde ned til. Det giver ikke mening at skulle sidde ned. Specielt ikke for mig. For mig er musik mange ting. Jeg elsker at danse og hoppe rundt og grine og lave sjov – og så er det bare ikke nice at have en crowd, som ikkke engang må rejse sig op og klappe, på grund af frygten for at kunne komme til at smitte hinanden. Jeg håber selvfølgelig, at vi snart kan komme til at spille, og at der kommer lidt dollars ind igen, for det har ikke været den mest indbringende periode i min musiske karriere. Nu må vi se, hvad der sker.”

Hvad skete der for dig, da coronakrisen begyndte?
”Da vi hørte, at grænsen til Sverige ville blive lukket, så skyndte min kæreste og jeg og vores etårige søn os over grænsen til vores ødegård, for vi boede i en lejlighed i indre by uden gård. Tanken om at skulle være spærret inde og isoleret i en bylejlighed var helt frygtelig. Så vi tog til ødegården i Sverige og var der under hele første lockdown. Alt blev jo bare aflyst. Jeg så på de sociale medier, at der var rigtig mange, der tog initiativer til at gøre tingene på nye måder. De fandt alternativer til at gennemføre det, de havde. Personligt havde jeg ikke særlig meget lyst til at finde på alternativer til, hvad jeg kunne stille op. Jeg accepterede, at det var stilstand.” 

Hvordan holdt du dig i gang under krisen?
”Under første lockdown var det mest aktive, jeg havde i mit arbejdsliv, at snakke med min strygekvartet ’Halvcirkel’ over internettet. Vi snakkede om, hvad vi skulle stille op, hvordan vi havde det og rykkede prøver til nye datoer. 
Derudover havde jeg en solokoncert med pianisten Laurits Dragsted, som ikke var blevet aflyst, for den lå nogle måneder fremme, og det gav mig mulighed for at vælge et ret bravt program, som jeg ikke ville have haft tid til at fordybe mig i, hvis ikke jeg havde haft den ekstra tid. Ellers gjorde jeg faktisk ikke så meget. Jeg har spillet violin, siden jeg var seks år gammel, og jeg nød at have fået stjålet den mulighed at fokusere på nogle andre ting. Det var større end mig. Jeg synes, at det var dejligt, hvis jeg skal være ærlig. Jeg havde fået et barn præcis et år forinden den første lockdown, og jeg var begyndt at arbejde efter tre en halv måned. Ikke fuldtid men dejligt fleksibelt freelancearbejde. Jeg var stadig meget hjemme, men jeg oplevede personligt en udfordring ved at balancere min meget velintegrerede professionelle identitet med, at der lige pludselig kom dette her menneske, som jeg også ville give 100 procent. Det at lære at balancere de to ting, uden at jeg følte mig utilstrækkelig nogen af stederne, var selvfølgelig en mental og personlig udfordring for mig. Derfor var det virkelig dejligt at få den forlængede mulighed for at være sammen med min søn med helt uspoleret tid oppe i naturen i Sverige. Det var rart at komme ned i tempo og ikke stresse over ikke at få min søvn. ”

Hvad kommer genåbningen til at betyde for dig?
”Det, der primært starter op for mig, er ting med min strygekvartet. Vi skal lave indspilninger, koncerter og teater. Under coronakrisen er jeg blevet gravid igen, og det betyder, at jeg går på barsel til juni, så jeg får jo kun lige smagt på en genåbning. Det betyder, at i den korte tidsramme, der er, kommer jeg til at have travlt, fordi alt, jeg har haft i de seneste par måneder, bliver presset ind i den lille tidslomme inden min barsel. 
Jeg glæder mig helt vildt meget til at komme ud og se mine dejlige kollager, spille noget musik, komme væk fra hjemmelivet, lige lade op og blive inspireret. Og samtidig nyder jeg – hvis jeg skal være ærlig – at være gravid i denne her tid, hvor jeg ikke behøver at være stresset og kan tage tingene én dag ad gangen.”
 
 

Hvad skete der for dig, da coronakrisen startede?
”Jeg havde forestilling den aften, landet blev lukket ned. Dagen efter lukkede Det Kongelige Teater også ned. Det var en mærkelig fornemmelse. Vi måtte ikke engang komme ud at øve, og det er selvfølgelig benhårdt, for det ligger så meget i folks sjæl, at de skal dette her, og at stemmen og kroppen skal holdes i gang. Man kan godt sidde derhjemme og kigge på nogle noder til en senere produktion, men det er jo dét, vi skaber sammen, der er det vigtige i denne her butik. Heldigvis har det været muligt at gennemføre forestillinger i nogle perioder af coronakrisen, men i de lukkede perioder har det været hårdt, og alle har gispet efter at få lov til at komme tilbage. Men vi har været SÅ heldige, at vi er fastansatte. Vi har været så privilegerede, at vi har haft vores løn i modsætning til mange andre musikere. At vi så har sat vores sjæl og vores hjerte lidt på standby i denne her periode, det er noget andet.” 

Hvordan har du holdt dig i gang under coronakrisen?
”Jeg har selvfølgelig sunget så meget, jeg nu har kunnet. Men der har også været perioder, hvor jeg har tænkt; nu giver jeg slip og lader være. Det har været lidt on and off. Jeg bor i lejlighed, så det har ikke været optimalt i forhold til at kunne øve, men heldigvis har jeg en stemme, der gerne, relativt let, vil i form igen, når den får lov. 
Jeg har også brugt en del af tiden på min uddannelse til zoneterapeut. Jeg er 56 og skal videre i mit liv, for i Det Kongelige Operakor har vi en afgangsalder på 56. Det betyder dog ikke, at jeg på nogen måde er færdig med at synge. Jeg har kunnet leve af at synge i 25 år på fuld tid, men jeg kan jo ikke regne med, at jeg også kan det de næste 15 år, så jeg har været i gang med at tænke over, hvor jeg er på vej hen.” 

Hvad kommer genåbningen til at betyde for dig?
”Forhåbentlig når jeg at få nogle forestillinger med på operaen inden sommerferien, fordi vi når at få åbnet op. Der er selvfølgelig en stor usikkerhed i forhold til, om man kan holde smitten under kontrol, fordi vi som sangere – og især som professionelle korsangere – går rundt i en potentiel supersprederbegivenhed. Det er risky business, selvom vi synger med to meters afstand og bliver testet en-to gange om ugen. Folk tager det helt ufatteligt godt, og alle gør helt utrolig meget for, at det lykkes, men vi er hele tiden i en form for limbo, fordi vi ikke ved, om det er sikkert nok, og al scenegang har restriktioner og retningslinier, der skal overholdes. Det er svært at skabe en kæmpefestscene med 50 – 60 mand på scenen, når der skal være mindst to meters afstand til kollegerne. 
Når ferien står for døren, er jeg færdig på Operaen, og så skal jeg ud at banke på døre. Man skal hele tiden promovere sig selv, hvis man skal ud at freelance. Det er heldigvis mange år siden, jeg har været afhængig af at freelance, men det skal jeg så til nu igen. Der ligger nye tider forude.”
 

Hvad skete der for dig, da coronakrisen begyndte?
”Der var vild fart på Tessa-projektet, som jeg sidder med. Der var lagt op til den helt store live-sæson med alle de største live-jobs, man kan forestille sig, så lockdown var ekstrem dårlig timing for os. Vi fik taget pusten af et gigantisk momentum. Vi havde glædet os til at komme ud og vise projektet til hele verden, og ride på den bølge af hype, som var helt enorm. Hypen er stadig stor, men den var helt ny og magisk på det tidspunkt. Det var en kæmpe mavepuster.” 

Hvordan har du holdt dig i gang under krisen?
”For at finde lidt lys i mørket fokuserede jeg på, at vi kunne fordybe os på studie-fronten og få indspillet en masse sange. Være klar, når landet åbnede op igen. Men jeg lærte en vigtig lektie og fik lidt en åbenbaring i forhold til dynamikken i musikskabelse. For os fungerede det ikke bare at bruge ekstra meget tid i studiet. Vi manglede følelsen af at mærke mennesker og den direkte interaktion med fans. Kontakten med publikum er ikke det samme som at se tal på en skærm med statistikker og placeringer. Så det var ikke sådan, at vi bare kunne oversætte tiden 1:1 med kreativt arbejde, for det handler om størrelser, der arbejder sammen på en måde. Både hvad angår strategiske pejlemærker, timing i forhold til shows og release-flow. 
Motivationen, bekræftelsen og hele følelsen af at være i kontakt med modtageren blev taget fra os. Dét element hænger for os sammen med det at skabe musik – flowet mellem udgivelse og live-jobs. Der er en synergi mellem de ting. 
Jeg har lavet mange andre ting for Tessa, men jeg har aldrig prøvet noget lignende før. Corona åbnede op for et scenarie, der var helt nyt, og det gav en indsigt i, at det hele hænger sammen på en eller anden måde. Det blev ikke den eksplosion af kreativitet, som jeg havde forventet. Der manglede simpelthen et ben i det fundament, der udgør helheden i et projekt og et forløb. Men nedlukningen fik os til at takke ja til for eksempel Tessas nytårstale hos DR2 Deadline, som fik ekstrem stor eksponering. Så lockdown fik os trods alt også til at tænke lidt i nye baner.”

Hvad kommer genåbningen til at betyde for dig?
”Det betyder, at vi i endnu højere grad sætter pris på de mennesker, der er derude. Det er dem, der skaber en succes, en kunstner og et projekt. Det er ingenting, hvis folk ikke gider høre det. Hvis man ikke er i kontakt med publikum, mister man meget af sjælen og drivkraften i den kreative proces. Det er virkelig gået op for mig, hvor meget jeg sætter pris på at komme ud og se mennesker i øjnene, mærke energien og tage den med hjem.”
 

Hvad skete der for dig, da coronakrisen begyndte?
”Jeg havde overhovedet ikke hørt noget om nedlukningen, da jeg torsdag morgen tjekkede nogle mails, inden jeg stod ud af sengen. Og så lå der en mail om, at orkesteret lukkede ned, og at det havde man ikke prøvet før. Jeg synes, det var megaærgerligt, for vi havde Benjamin Brittens ’Four Sea Interludes’ fra operaen ’Peter Grimes’ på programmet. Det var noget, jeg havde glædet mig rigtig meget til at spille, men det gik vi desværre glip af.”

Hvordan har du holdt dig i gang under krisen?
”Jeg har forsøgt jernhårdt at holde mig selv til ilden. Jeg har tvunget mig selv til at tage fat i min basun og spille minimum én time dagligt. Det er godt nok ikke lysten, der har drevet værket, det er jeg nødt til at erkende. I foråret 2020 fik vi lov til at spille udendørs plejehjemskoncerter. Det har mine kolleger også gjort her i anden omgang, hvor jeg desværre har været fysisk udfordret. Jeg kan simpelthen ikke spille udenfor, når det er koldt, så jeg har ikke været med på holdet. 
Og det er jo ikke kun blæseteknikken, der skal holdes i gang. Det er også rent fysisk. Træningscentrene er jo lukket ned, men jeg har lige stået med elastikker fra fysioterapeuten og lavet en række øvelser, for at det hele ikke forsvinder. Det er sgu’ et mareridt, det synes jeg faktisk.”

Hvad kommer genåbningen til at betyde for dig?
”Forhåbentlig får vi lov til at starte rigtigt på arbejde. Når orkesteret spiller med lille besætning, bliver jeg som regel skåret fra, hvilket er drønirriterende. Fra på mandag har vi program for de næste tre uger, og jeg glæder mig virkelig til at skulle på arbejde. Mødes med kollegerne og få brugt dét, jeg kan, min metiér. De mange pauser gør, at mit spil hurtigt kommer til at lyde dårligt, så jeg glæder mig til at spille dagligt igen. 
Dét, jeg glæder mig allermest til, er at spille samlet med det store orkester med en dirigent foran. Og så glæder jeg mig til, at der atter kommer folk i salen. I næste uge skal vi lave en streaming-koncert,  og det synes jeg virkelig er en mærkelig måde at gå på arbejde på. Publikum i salen er noget, jeg savner helt vildt! I efterårets korte oplukning havde vi 500 mennesker i salen, og vi nåede lige at indspille TV2’s Juleshow, hvor der var julepakker på hvert andet sæde, så folk ikke sad ved siden af hinanden. Derefter blev vi lukket ned igen, og 16. december var sidste gang, jeg var på arbejde, inden vi blev kaldt ind op til påske. Og når alt dette er sagt, ved jeg godt, at jeg på mange måder ikke er repræsentativ for musikerstanden. Jeg må indrømme, at jeg synes, at det næsten er pinligt at modtage så mange penge i fast løn for at gå og lave ingenting, når så mange af mine musikerkolleger kæmper med at holde skindet på næsen rundt omkring.”

Hvad skete der for dig, da coronakrisen begyndte?
”Som musiker er man vant til at skulle være omstillingsparat, selvom der ikke er noget corona. Men det krævede alligevel en ekstra tand omstillingsparathed. Jeg havde ferie, og det var fedt, for så kunne jeg tage den lidt med ro i starten. Noget af det, der præger mit liv meget, er, at jeg har tre små børn. Så meget af tiden gik med at være sammen med mine børn i starten og finde ud af, hvornår jeg kunne arbejde, og hvornår jeg kunne hjælpe dem. Det var hele tiden en afvejning af privat familieliv versus arbejde. Det minder en lillebitte smule om at være på barselsorlov, hvor man nogle gange sidder og kigger ud i den blå luft og ikke har med så mange mennesker at gøre – og så kan man alligevel også få skabertrang. Det kan være noget af det spændende ved at blive tvunget til at sidde så meget hjemme. 
Der var mange ting, jeg godt kunne gøre hjemmefra – blandt andet undervisning. Selvom det har været udfordrende, fordi meget musik jo handler om at spille sammen. Og det har været svært at spille sammen, fordi der er forsinkelser i lyd – jeg har i alt fald ikke kunnet få det til at fungere. Det har været ærgerligt, fordi meget af værdien i at undervise er, at man kan spille sammen, og eleverne kan spille sammen. Når man arbejder med kreativitet, skal man jo give rum til indskydelser og kunne gribe de indskydelser og dyrke dem, og det er lettere at gøre i et rum, hvor man kan se og mærke hinanden. Det er vildt mange følelser på spil, og det er meget lettere at afkode, hvis man kan se hele folks krop, og ansigtsmimikken er tættere på. Så på den måde er der nogle ting, som er virkeligt svære at gøre, når man kommunikerer over skærm. Omvendt er der nogle andre ting, der har gjort det ret spændende, fordi jeg har været nødsaget til at nørde lidt med nogle andre ting indenfor musikken, som jeg synes er megasjovt. Derfor har jeg nogle gange gjort ting, som jeg måske ikke ville have dykket lige så meget ned i ellers. Når jeg underviser mine elever i et lokale, arbejder jeg meget med gehør. Så bruger jeg mine ører og krop og improvisation og komposition. Men når jeg arbejder online, arbejder jeg meget mere med noder og med forståelse af musiktraditioner fra forskellige verdensdele. Meget mere med lytteopgaver og inspiration.” 

Hvordan har du holdt dig i gang under krisen?
”Jeg har udgivet to plader under et navn, der hedder ’Suns of Satan’, som jeg definerer som alternativ pop, hvor jeg skriver tekster og musik og prøver forskellige måder af. Jeg synes, at det er spændende at se, om man kan forbinde kunstnerverdenen med formidlingsverdenen. Det kan afføde mange idéer.” 

Hvad kommer genåbningen til at betyde for dig?
”Den kommer til at betyde et limbo i starten, hvor man er lidt tilbage på musikskolen, og stadig ikke helt. Jeg forstiller mig, at det kan være en lille smule anstrengende. Jeg er lige så langsomt i gang med det. Men omvendt glæder jeg mig vildt meget til at møde folk igen. På den måde betyder genåbningen, at man kan begynde at gøre mange af de ting, som ikke har været mulige at gøre i samme grad. Så alt i alt tænker jeg, at genåbningen bare er mega positiv, selvom det også er fedt at være hjemme og have ultrakort transporttid.”
 

Hvad skete der for dig, da coronakrisen begyndte?
”Jeg opdagede min lokale genbrugsplads, hvor jeg kunne sidde og drikke en kop kaffe og følge med i nyhederne og være bekymret for, hvad der skulle ske. Det gode ved min lokale genbrugsplads er, at der ligger en kiosk lige ved siden af, hvor man kan få en kop kaffe til 15 kroner. Jeg tog min laptop med derned, og så kunne jeg sidde der med hovedtelefoner og forsøge at lave lidt musik. 
Herhjemme har vi nogle unge, der skulle i skole, så der var kamp om kvadratmeterne. Hvem skulle sidde med den gode internetforbindelse og være i skole, og hvem skulle gøre noget andet. Vi måtte finde en form for fordeling, hvor vi alle sammen kunne være her. Jeg trak det korteste strå og gik ud i verden. Jeg fik lavet det meste af en plade med mit band Kalaha. Den udkom for et par måneder siden og er vores fjerde udgivelse. Min ende af projektet blev eksekveret nede fra den lokale genbrugsplads. Jeg har et studie herhjemme, som jeg normalt er meget glad for at bruge.”

Hvordan holdt du dig i gang under krisen?
”Jeg prøvede at holde fast i en eller anden form for rytme. Mit indtægtsgrundlag kan normalt henføres til live-aktivitet, så der er også forsvundet nogle indtægter. Jeg er i den heldige situation, at jeg er dagpengeberettiget, og jeg valgte hurtigt at gå den vej. Det har været frygteligt, usjovt, stressende og demoraliserende, men jeg har også fået lavet noget musik. Alle andre udgange var spærret, men det kunne stadig lade sig gøre at lave noget musik, så det har jeg gjort. Foruden den Kalahaplade har jeg eksperimenteret med at lave musik med planter, hvor jeg har sat biosensorer på nogle planter og fået dem til at give mig feedback ind i nogle musikinstrumenter. Det har været sjovt.”

Hvad kommer genåbningen til at betyde for dig?
”At vi forhåbentlig skal ud at spille igen. Det er gamle penge, vi skal ud at tjene – ting der er blevet flyttet. Der er kommet nye jobs til, men de fleste er flytninger fra de sidste 14 måneder, hvor vi har flyttet en bunke jobs. Der har selvfølgelig også været regulære aflysninger. Jeg har været så heldig at være ude at spille en enkelt gang i år. Det var på en efterskole for ikke så lang tid siden. Det var fantastisk! Jeg følte mig som en shaman, der spillede mørket væk. Det var en stærk oplevelse. Jeg glæder mig meget til de første par koncerter, hvor vi skal ud at spille og forhåbentlig skal møde et publikum, der bare er virkeligt sultne og virkelig gerne vil høre noget musik. 
Jeg er spændt på, hvilke efterdønninger vi kommer til at se. Er der nogen festivaler, der kommer til at lukke? Er der nogle spillesteder, der ikke har det så godt? Er der nogle af vores kolleger, der har mistet modet undervejs? Jeg kan godt forstå, hvis folk har tabt modet – dels på grund af den lange periode, der har været barsk på mange måder, men også fordi der har været manglende politisk opbakning til kunsten. Jeg synes ikke, at der har været meget forståelse og hjælp at hente. Der har været noget kompensation, men man har ikke talt kunsten op. Selvom vi alle sammen har ligget og vegeteret på Netflix, læst bøger og hørt podcasts og albums i 14 måneder alle sammen, så synes jeg ikke, at der er fulgt den anerkendelse med, at der har været nogle indholdsleverandører, som har sørget for, at vi ikke er døde af kedsomhed.”
 

Hvad skete der for dig, da coronakrisen begyndte?
”Jeg udgav årets første single den 13. marts 2020, to dage efter Mette Frederiksen lukkede landet ned. Det var ret frustrerende, for jeg havde planlagt en releasefest for min single ’Det Passer Ikk’. Og jeg havde det virkelig sådan – det her passer bare ikke! Jeg valgte at holde en kontrolleret version af releasefesten for 10-12 mennesker, for jeg ville bare ikke aflyse. Singlen handler om at sige noget, der ikke passer, og jeg var i det hele taget utrolig skeptisk, så da landet lukkede, tænkte jeg: Hvad sker der? Op til udgivelsen havde mit fokus været at skabe et visuelt univers – noget jeg ikke har brugt så meget tid på før. Jeg havde glædet mig rigtig meget, men da coronaen kom, blev jeg slået lidt ud. Hele den meningsfuldhed jeg havde opbygget i mit virke som kunstner, blev punkteret.”

Hvordan har du holdt dig i gang under krisen?
”Jeg har heldigvis et hjemmestudie, så jeg har holdt mig i gang ved at sidde derhjemme og lave musik. Hjemmestudiet har givet mig mulighed for at arbejde sammen med andre kunstnere. Det er lykkedes mig at udgive i alt tre singler i 2020 og få skabt noget visuel identitet omkring udgivelserne, selvom det ikke er helt så meget, som jeg kunne ønske. Derudover har jeg, som de fleste andre mennesker, gået en masse lange ture, men det er ikke nogen hemmelighed, at det har været svært at holde sig oppe. Der har været rigtig meget personlig udvikling på tapetet. Jeg har læst bøger og mediteret og forsøgt at finde ud af, hvordan man skal være til stede i noget, der ikke giver så meget mening. Gåturene og frisk luft er nok min bedste kur mod coronaen. Ud at kigge på noget vand, græs, natur, dyr og børn. Derudover holder jeg mig i gang ved at skabe. Ikke kun musik, men for eksempel også mad. For mig handler det om at komme ud af hovedet og ud i kroppen i stedet for.” 

Hvad kommer genåbningen til at betyde for dig?
”Forhåbentlig bliver jeg mere inspireret til at lave musik og skabe noget nyt, når det hele åbner op. Min kreativitet og inspiration har lidt rigtig meget under, at jeg ikke har haft særligt meget menneskelig kontakt og ikke har haft mulighed for at være social. Når jeg ikke ser andre mennesker, der siger nogle ting, jeg kan tænke over og mærke, kommer jeg til at føle mig som en tom skal. Jeg har i det hele taget brug for at komme ud og absorbere og suge til mig af kultur og kunst og samvær med andre mennesker. Og drikke mig lidt fuld og høre nogle koncerter! Det glæder jeg mig utrolig meget til. Og så drømmer jeg om at kunne spille på nogle festivaler til sommer – det krydser jeg meget fingre for.”

Hvad skete der for dig, da coronakrisen begyndte?
”Jobbene holdt op. Kalenderen var ellers fuld, men efterhånden som datoerne nærmede sig, blev jobbene slettet igen et efter et. Så kom der en periode i slutningen af juli frem til begyndelsen af september, hvor de ikke blev aflyst, og så spillede jeg godt en måned, indtil det hele blev aflyst igen. Så hvis vi kigger et år tilbage, har jeg været ude at spille to måneder på et helt år. Det er skrækkeligt. Jeg har aldrig før prøvet at sidde hjemme en pinselørdag eller en store bededag. I starten var det dybt, dybt underligt. Nu har jeg på en eller anden måde vænnet mig til det. Mennesket er meget tilpasningsdygtigt.
Jeg har selvfølgelig også kunnet se det på min økonomi. Det er klart. Jeg har fået nogle hjælpepakker, men det forslår jo ikke rigtigt, så økonomien har det heller ikke så godt. Det er trist. Jeg er meget spændt på, hvad er sker, når nu der bliver lukket op.”

Hvordan har du holdt dig i gang under krisen?
”Jeg har en anden gesjæft også, hvor jeg sælger skolemad på internettet, så jeg har nok at se til. Men jeg har heller ikke tjent nogen penge på skolemaden, for samtidig med, at musikken lukkede ned, så lukkede skolemaden jo også ned. Men jeg har lavet en hel masse forbedringer af teknisk karakter. Mit liv er delt i to: Jeg er musiker, og jeg er ingeniør og EDB-mand, og jeg har så brugt tiden på det andet. ”

Hvad kommer genåbningen til at betyde for dig?
”Jeg håber, at den betyder, at jeg kommer ud at spille igen ligesom før. Jeg savner det. På den ene side håber og tror jeg, at folk har et indestængt behov for at komme ud at more sig, og alle folk vil ringe og bestille. Jeg har masser af jobs i kalenderen allerede. Men min anden skræk kan være, at folk er blevet bange for coronaen og ikke tør at holde fester, ikke tør at være sammen, ikke tør at danse og ikke tør at sidde tæt ved bordet eller kramme hinanden, når de kommer. Og så synes de måske ikke, at der er nogen grund til at holde fest. Jeg er jo ikke helt ung, og det er mit publikum heller ikke, og man kunne frygte, at ældre mennesker er blevet mere skræmte – eller er bange for at få corona – sådan at det publikum, som jeg typisk spiller for, og som er min egen alder og ældre, holder op med at holde fest. 
Jeg er også bekymret for musikbranchen som helhed, forstået på den måde, at nu har folk i lang tid undværet den levende musik. Nu har de valgt at investere i nye lejligheder og nye sommerhuse, både og hvad ved jeg. Folk har prioriteret deres liv om, fordi nu kom vi ikke på ferie, og vi kom ikke ud at more os. Der kan jeg godt blive lidt bange for, at man prioriterer at bruge sin tid i sommerhuset eller på båden i stedet for at gå ud at more sig og høre noget levende musik.”

Hvad skete der for dig, da coronakrisen begyndte?
”Jeg var i gang med at lave nogle koncerter i Malmø med Malmø Symfoniorkester. Vi havde koncert den 7. marts, og jeg hørte godt, at der var noget med en virus og vidste ikke helt, hvad det var for noget endnu. Jeg kan huske, at det hele var kaotisk. De fortsatte med at lave koncerter i Sverige, og vi lukkede ned her. Så det var en intens tid. Jeg skulle finde ud af, om jeg skulle rejse til Sverige eller blive her. Men alt blev aflyst for mig i de næste par måneder. Det, der bekymrende mig mest på det tidspunkt, var min familie og deres helbred. Det gik mig mere på, end at mine koncerter var aflyst. Men det var selvfølgelig helt klart rystende at opleve ens arbejdsliv, ens fag, ens profession gå til grunde og forsvinde på en dag. Der var en masse følelser blandet sammen – det tror jeg, vi alle oplevede. Det var både chokerende intenst, men samtidig var der lige pludselig en fritid, som jeg ikke var forberedt på. Der var også plads til at reflektere rigtig meget, og for mig kom der under den første nedlukning mere kreativitet ud af det. Jeg gik i gang med at spille for mig selv, optage og indspille. Det var en periode, hvor kreativiteten nærmest blomstrede endnu mere. Det kan den gøre i krisesituationer. Jeg er født i Sovjetunionen, og der var krise på krise på krise, men kulturen levede – og lever – meget stærkt derovre.”

Hvordan har du holdt dig i gang under krisen?
”I de første par måneder kom inspirationen af sig selv. Jeg har spillet en masse koncerter i en lang periode uden at holde pause, så jeg trængte faktisk virkelig til en pause. For mig var det et godt tidspunkt, hvor jeg fik et pusterum og fik en smule fri. Jeg gik i gang med ting, som jeg havde lyst til at lave for sjov uden at have et mål med det. Det var befriende at lave nogle ting for mig selv, der ikke var målrettet til en bestemt koncert. Jeg har også taget to uddannelser ved siden af – i kulturledelse og produktion på Den Danske Scenekunstskole og en anden uddannelse i terapeutisk coaching.”

Hvad kommer genåbningen til at betyde for dig?
”Jeg er stadig lidt i tvivl om, om der bliver åbnet. Professionelt har det været lidt sværere de sidste par måneder end ved første nedlukning. I denne her omgang har jeg haft nogle rigtig vigtige koncerter, som jeg har glædet mig meget til, som blev aflyst. Til det sidste vidste jeg ikke, om de ville blive aflyst eller ej. Det med at øve op til noget, som ikke bliver til noget, har været svært. Og nu begynder det stille og roligt at åbne op. Men bliver det til noget? Jeg har nogle koncerter i maj, men jeg er ikke 100 procent sikker på, om de bliver til noget. Det håber jeg. Jeg har dog et meget optimistisk syn på, hvordan det kommer til at gå. Jeg har hørt fra mange i denne tid, at det aldrig kommer til at være det samme igen, og “du skal prøve at finde et andet fag”. Der har været flere, der har snakket om, at det kan være, at vi aldrig vender tilbage til at spille koncerter. Men jeg har bare en fornemmelse af, at folk vil kultur. Det har jeg fået bekræftet i denne her tid. Folk vil gerne opleve musik. De vil gerne røres dybt, og de vil gerne have de oplevelser. Åndelighed, dybde og mening er så vigtige for folk – vi kommer ikke til at undvære musik.”

Hvad skete for dig, da coronakrisen begyndte?
”Lige da den begyndte, var der en masse forvirring, men da det blev dagligdag, oplevede jeg det som den første ferie nogensinde. Jeg har dog fjernundervist mine kulturskoleelever, haft nogle privatelever og spillet et par småjobs. Det har ikke været det vilde, jeg har kunnet gøre økonomisk, men jeg har istandsat og solgt en hel del violiner. Det har jeg levet lidt af. Fordi jeg har 16 timers undervisning, og derfor har fået noget løn, har jeg ikke kunnet søge kompensation.” 

Hvordan har du holdt dig i gang under krisen?
”Jeg har sat en ære i ikke at holde mig i gang. Jeg har gjort det, der var nødvendigt for at vedligeholde min muskelhukommelse, men jeg har ikke følt mig inspireret til at øve mere eller følt, at jeg skulle gøre alt muligt online for at gøre opmærksom på mig selv, og hvad jeg kan. 
Jeg har brugt tid på at lytte og på at huske mere. Jeg har opgraderet mig selv mentalt, og det må jo så stå sin prøve, når vi kommer i gang igen. Jeg håber, at jeg kommer til at lyde mere afklaret i mit spil. Jeg føler, at denne her tid har givet mig en afklaring omkring, hvem jeg er, og hvad jeg står for, og hvad der er mit ansvar, og hvad der er min pligt. Og ikke mindst hvad der ikke er mit ansvar og ikke er min pligt. Jeg håber, at det betyder, at jeg kommer til at spille flere jobs, jeg glæder mig til, og færre jobs, jeg føler mig forpligtet til.” 

Hvad kommer genåbningen til at betyde for dig?
”Jeg har set krisen som en mulighed for at få ro på og bearbejde en masse ting, både professionelt og privat. Før blev jeg hevet i fra alle ender og kanter og havde aldrig tid til at vurdere; gider jeg egentlig dette her. 
Jeg er i en lidt mærkelig situation, fordi jeg er den, jeg er og spiller traditionel folkemusik. Jeg har ikke ret mange ligesindede herhjemme. Jeg er stolt af den tradition, jeg har med mig. Men det er lidt hårdt hele tiden at skulle udstilles som en levende tradition. Noget af det, jeg savner rigtig meget, er at kunne snakke med mine venner fra den lille afsides ø Cape Breton i Nova Scotia i Canada. De er mine soul mates på en måde, som jeg ikke kan finde herhjemme. Vi plejer at mødes flere gange om året, og der behøver jeg ikke at forklare, hvorfor jeg spiller, som jeg gør. Det forstår de godt.
Noget andet, som jeg glæder mig til, er at spille med mine faste spillekammerater igen. Den ro og glæde ved at lave et godt stykke solidt arbejde sammen med dem. Indforståetheden og det, der opstår, når vi stiller op og spiller. De dårlige vittigheder, de små hints. Og så glæder jeg mig til at spille rigtigt med mine elever. Se deres glæde, når noget lykkes og hjælpe dem, når noget ikke lykkes så godt – og få lov til at være en lillebitte del af deres liv og deres dannelse. At formidle til dem, at målet med at spille er at glæde andre og sig selv.”