Farvel til en glødende ildsjæl: Mindeord om Ane Marie Forchhammer

Da Ane Marie Forchhammer tog videre til De Evige Musik- og Sangmarker i midten af december 2024, mistede dansk musikundervisningsliv, musikliv og kulturliv én af sine største glødende ildsjæle og pionerer.  

Hun blev født den 21. september 1929, og som den første kvindelige faginspektør i musik og som grundlæggeren og lederen af Københavns Kommunale Musikskole formede Ane Marie Forchhammer både musikundervisningens struktur og indhold.  

Hendes vision om at børn og unge skulle have den bedste og mest professionelle kvalificerede undervisning samt stifte bekendtskab med musik af højeste kaliber, er stadig til inspiration for mange, og har sat baren for kvalitet og vedkommenhed højt her til lands. 

Det stod dog ikke nødvendigvis i kortene, at hun skulle blive den første kvindelige faginspektør i musik. Hun kom fra beskedne kår, og at hun blev matematisk student, var en sjælden bedrift for piger i hendes generation.  

Men allerede her var hun pioner, rollemodel og foregangsperson. Efter endt uddannelse som lærer på Frederiksberg Seminarium arbejdede hun på Jagtvejen Skole og senere i 25 år på Katrinedals Skolen i Vanløse i musik og dansk.  

Hun studerede også Zoltan Kodalys metoder i Budapest og dygtiggjorde sig på forskellig faglig vis i relaterede fag. Efter først at have været konstitueret blev Ane Marie Forchhammer faginspektør i musik samt grundlagde og ledede Københavns Kommunale Musikskole i 1978.  

Hun sang, spillede piano - elskede at spille kammermusik – og spillede saxofon hos Anker Grøn. Hun sad i mange år i repræsentantskabet for Danske Tonekunstnere og deltog med ildhu i en lang række råd og nævn.  

Ane Marie Forchhammer havde nære venner, sparringspartnere og åndsfæller, som talte blandt andre fløjtenist i Radiosymfoniorkestret, Johan Bentzon,  tidligere rektor for DKDM Anne-Karin Høgenhaven, samt bassisten, pædagogen, igangsætteren, tidligere leder af Radioens Big Band samt tidligere rektor for Rytmisk Musikkonservatorium og ophavsmand til den særlige danske term ”rytmisk musik” – Erik Moseholm. 

Delte musikken sprog 

At omtale Ane Marie i datid er stadigvæk uvirkeligt og svært for mig. Jeg har kendt Ane Marie i 43 år, og hun var min elskede kammerat, åndsfælle, medlem af min familie, rollemodel, mentor, leder og chef. Vi talte samme sprog. Musikkens sprog.  

Musikken og sangen var vores fælles store kærlighed og passion i livet. Ane Marie er meget levende for mig, og jeg hører stadigvæk hendes skønne stemme, smukke sprog og smittende latter for mit indre øre. Et sprog, der var en hybrid af klingende fynsk fra Vester Hæsinge og Odense – Storkøbenhavnsk - og en variation af rigsdansk.  

Ane Marie havde et smukt talesprog og gik meget op i sproget og sangen, da hun var rundet af den muld og tradition, hvor man kunne alle de danske sange og salmer. Hun havde samtidigt oplevet de store sangere – både nationalt og internationalt - og vidste, hvor meget, og hvor vigtigt, sproget var.  

Jeg husker, hvordan Ane Marie malende fortalte, at hun og hendes veninde som teenagere havde hørt den store afroamerikanske bassanger og borgerrettigheds aktivist, Paul Robeson, der blev verdenskendt for at synge ”Ol´Man River” i filmmusicalen ”Showboat” af Jerome Kern og Oscar Hammerstein.  

Møderne med de store mestrer -  både hendes egne lærere og som publikum ude på scenerne påvirkede hende dybt og nødede hende - først ubevidst og senere bevidst - til altid at gå efter det bedste og højeste professionelle og kunstneriske niveau.  

Ane Marie fortalte mig begejstret om, hvordan hende og hendes elskede mand, Poul Forchhammer (1924-2004), flere gange havde hørt Dietrich Fischer-Diskau og Herman Prey i Odd Fellow Palæet i København, samt om alle deres koncert- og operaoplevelser rundt omkring i Danmark og Europa, hvor navnlig Wagners operaer, som sammen med Verdis operaer var Pouls favorit.  

”Es fängt Trist an aber es endet wie I solde…!” Et klassisk Poul Forchhammer ordspil. Blandt andet kørte Ane Marie og Poul i pendulfart mellem Snoghøj og Århus, da hele Wagners operacyklus ”Ringen” blev opført i slut 1980´erne.   

Sommer i Snoghøj 

Når jeg om sommeren besøgte Ane Marie og Poul i deres vidunderlige sommerhus i Snoghøj ”under den gamle Lillebæltsbro” ville de tage mig med på de skønneste oplevelsesture, hvor vi ville besøge Trapholt Kunstmuseum, Middelfart Kirke, Koldinghus, Egtvedpigen og Gravballemanden, Bjørn Nørgårds altertavle i Christians kirken i Fredericia, Robert Jakobsens kæmpeskulpturer i Tørskind Grusgrav, Keramikmuseum i Middelfart og Hindsgavl Slot.  

Så ville vi efterfølgende undersøge og tale ivrigt om, hvad vi havde oplevet, når vi vendte tilbage til Snoghøj for at nyde pragtfuld mad og drikke, som mesterkokken Ane Marie forberedte. Vi ville altid høre Verdis Don Carlos med José Carreras og Mirella Freni og Herbert Von Karrysalat samt duoindspilningerne med Pia Raug og Steve Dobrogosz. Pia Raug var i øvrigt en god ven af Ane Marie og Poul og boede på den anden side af bæltet i Strib. 

Ane Marie Forchhammers format som leder og pioner blev tydeliggjort gennem de legendariske Forårskoncerter 1983-1993, hvor unge musikskoleelever under temaet ”Ny musik for unge musikere” spillede ny musik skrevet af førende komponister og musikere fra den klassiske og rytmiske scene:  

Per Nørgård, Aske Bentzon, Pelle Gudmundsen-Holmgren, Marilyn Mazur, Wayne Siegel, Bo Holten, Benny Andersen, Thomas Koppel, Anders Koppel, Pierre Dørge, Karsten Vogel, Steffan Forssén, Ivan Hansen, Kasper Winding, Finn Savery med oplæsning af Inger Christensen og Vagn Lundbye.  

Dette banebrydende initiativ øgede de unges forståelse af både klassisk og rytmisk musik samt folkemusik fra hele verden. Forårskoncerternes dirigent, sangeren, slagtøjsspilleren, komponisten, dirigenten og skribenten Ivan Hansen udtaler:  

”Jeg bliver gennem tiden stadig ofte spurgt, hvordan dette overhovedet kunne lade sig gøre…!? At spille ”ny musik” - nyskrevne originale værker år efter år gennem 10 år, skrevet på bestilling af de bedste, førende danske komponister og musikere direkte til et stort musikskoleorkester bestående af de dygtigste elever og lærere, samt et kæmpe børnekor bestående af 300 børn fra forskellige Københavnske skoler….!? Og jeg svarer hver gang følgende: Et tillidsfuldt musikalsk samarbejde med et klart fælles kunstnerisk sigte…!”   

En spektakulær bedrift 

En spektakulær bedrift var bestillingen af et kromatisk Gammelan-instrumentarium fra Bali foranlediget af Ivan Hansen og professor Gert Mortensen, Musikskolens slagtøjslærer. Dette unikke instrumentarium – som det første og hidtil eneste kromatiske i verden – satte derfor Københavns Kommunale Musikskole på Verdenskortet. Og dette gav eleverne en unik oplevelse, der blandede balinesisk musiktradition med den vesteuropæiske musiktradition samt den rytmiske musiktradition. 

Lyden og klangen af at have spillet på Gammelan-instrumenter gennem 10 år har sat sig dybt i mit hjerte og i mit sind. Både den selve tekniske side af sagen, som kræver en helt særlig ret virtuos spilleteknik. Og så selve denne unikke og åndfulde klang . Denne lyd og oplevelse er rodfæstet i mit musikalske og menneskelige dna, som et vidunderligt Kainsmærke.  

Ane Marie lærte mig så meget. Om livet, musik, sang, sprog, kunst, kultur, historie, og litteratur og nødede mig som ingen anden til at dykke ned i alle disse spændende og omfattende emner og fag med smittende entusiasme. Hun gav mig på et tidligt tidspunkt mulighed med at arbejde og udvikle min største passion i tilværelsen. Musikken og sangen.  

Og Ane Marie gav mig et hav af oplevelser som musikstuderende, musiker og musikpædagog i musikkens tjeneste. Blandt andet fik jeg som teenager nøgle til Musikskolens lokaler, hvor jeg så kunne øve og arbejde 24 timer i døgnet, hvilket jeg også gjorde, og i perioder boede jeg nærmest på Musikskolen.  

Øvrige slagtøjsspillere fra denne periode, som opholdt sig meget på Musikskolen, og som i dag er blevet professionelle musikere og musikpædagoger, er Christian Utke Schiøler, Carsten Skov, Ole Jørgensen, Frederik Engdahl, Mathias Escudero Sæibæk. Udover nævnte fra Københavns Musikskoles Slagtøjsgruppe hører desuden Sara Indrio, Jesper Rasch ”Køge” Hansen og Jakob Weber Egholm. 

Lynende intelligent 

Ane Marie og jeg delte også humoren, og vi kunne få hinanden til at tude af grin. Fordi hun var så lynende intelligent, umanerlig hurtig i replikken, vaks og skarp og samtidigt havde en dejlig ”krøllet hjerne” samt et øje for komikken og det barokke i tilværelsen, - nøjagtig som hendes mand Poul også havde, og som de begge delte - og delte generøst til deres omgivelser– var det aldrig nogensinde kedeligt at være i Ane Maries selskab. 

Ane Marie Forchhammers format, glødende passion og ildhu, vision og bedrift er ikke siden blevet overgået og bliver det formentlig desværre ej heller.  

For at parafrasere Shakespeare:” Vi kommer ikke til at opleve hendes mage igen..!” 

Jeg vil aldrig glemme, Ane Marie, min elskede kammerat.  

BRAVO, Ane Maria. Tak for dig! 

Som professor og slagtøjslærer på Københavns Kommunale Musikskole ansat af Ane Marie Forchhammer selv for 42 år siden, Gert Mortensen, udtaler:  

”Da vi netop mangler statuer af stærke og betydningsfulde kvinder i Hovedstaden, ville det være oplagt, klædeligt og kærkomment at opføre en statue af Ane Marie Forchhammer – eksempelvis på den ledige plads foran Københavns Kommunale Musikskole i Kødbyen.” 

Man kan læse et længere mindeord om Ane Marie Forchhammer på Martin Roy Wades Facebook-væg.