Fagbladet Musikeren

Fælles fodslag i kampen for bedre trivsel i kunstbranchen

Trivselsudfordringer i kunstbranchen kræver strukturelle ændringer, der kommer alle kunstnergrupper til gode. Særligt afgørende er det, at der stilles krav om fair betaling, når der er offentlige midler involveret. 
Kunsterne skal have en mere rimelig betaling for deres arbejde, mener Henrik Jansberg, der er næstforperson i DMF.

Dansk Musiker Forbund har en klar holdning om, at musikere og andre kunstnere skal have en fair betaling og arbejde under rimelige vilkår. Og mens det nogle steder kan være svært at kontrollere, burde det til gengæld give sig selv, når arbejdet udføres helt eller delvist for offentlige midler. 

Det fortæller Henrik Jansberg, der er næstforperson i DMF, og som deltog i en debat arrangeret af bl.a. Dansk Kunstnerråd på dette års Kulturmøde på Mors. 

Sammen med en lang række repræsentanter fra kunst- og kulturlivet diskuterede  

Henrik Jansberg under overskriften ”Fælles løsninger på kulturbranchens trivselsudfordringer,” hvordan fremtidens vilkår for udøvende musikere og andre kunstnere skal se ud. 

”Vi skal have ændret strukturerne, så det er slut med, at kunstnerne er nødt til at sætte deres egne vilkår sidst i ønsket om at skabe det bedst mulige kunstneriske resultat,” siger han og uddyber: 

 ”Fordi vi elsker kunsten så meget, er vi ofte villige til at sige, at selv om der kun er penge til fire på scenen, så gør vi det med fem. Også selv om det betyder, at lønnen ryger under en rimelige grænse,” siger han. 

Tiden er moden 

Den slags forandringer kræver nogle klare rammer, hvor især arrangørerne tager ansvar for, at de udøvende arbejder under rimelige vilkår. Og til sin store glæde var det under debatten Henrik Jansbergs oplevelse, at holdningerne er begyndt at rykke sig på det punkt.  

”Jeg oplevede som noget nyt, at der hele vejen rundt blandt arrangører og andre kunstnergrupper var enighed om, at tiden er moden til at tale om, at vilkårene i dag ikke er, som de bør være, og at de skal ændres til det bedre,” siger han og kommer med et eksempel på netop det. 

Blandt de øvrige debatdeltagere var Per Smedegård, direktør for Teater Svalegangen, der luftede den ellers tidligere kætteriske tanke, at de måske burde afvikle færre forestillinger, men under bedre vilkår for de medvirkende.  

”Det er for mig et udtryk for, at forståelsen for nødvendigheden af et bæredygtigt kunstnerliv er ved at slå igennem hele vejen rundt. Det andet er nemlig uholdbart og skidt for de mennesker, der skal stå på scenen,” siger han.   

Ny lovgivning 

En grundlæggende ændring af rammerne for de udøvende kunstnere kræver dog også ændret lovgivning, mener Henrik Jansberg. 

For musikerne gælder det eksempelvis den musiklov, der ikke er blevet revideret i sin helhed siden, den blev skabt i 1976. Den udstikker de lovgivningsmæssige rammer for spillesteder, musikskoler, landsdelsorkestre og kunstfonden.  

Og hos DMF mener man, at tiden er moden til en opdatering, så blandt andet bæredygtige vilkår for musikere er et grundlæggende krav.  

Den største udfordring for mange musikere i Danmark er nemlig, at det er svært økonomisk at skabe sig en tilværelse med beskæftigelse i kunstnerisk arbejde, mener Henrik Jansberg. 
 
”Kun en fjerdedel af musikerne har størstedelen af deres indkomst fra kunst, og deres indtjening ligger ofte lavere end gennemsnittet for almindelige lønmodtagere. Offentlig støtte bør derfor være betinget af, at der er overenskomster eller minimumsbetaling på plads,” siger Henrik Jansberg og uddyber: 

”Derudover har branchen brug for flere kollektive aftaler, som kan sikre stabile og rimelige indkomstvilkår. Tiden er inde til, at der skabes en struktur, hvor kunstnere får den betaling og respekt, de fortjener.”