“Der bliver skrevet noder til den helt store guldmedalje”

For Ronni Miles-Bebber har coronakrisen på det personlige plan i mindre grad været en krise end en mulighed. Selvom det har føltes voldsomt, at hans sædvanlige aktiviteter pludseligt blev lukket ned, har han bevaret optimismen og formået at se muligheder i situationen.

”Det har godt nok været lidt af en mave- puster, at vi skulle lukke ned. Men så handler det jo om at kigge indad og sige: Nu fik man en gave, der hed ”al tid i verden” – hvad bruger man den til?” Siger Ronni Miles-Bebber. Tiden har han fortrinsvis brugt på en række nodeskrivningsopgaver. Konkret har han i nedlukningsperioden arbejdet 40 timer om ugen på at skrive noder ind på computer, så de er klar til at blive publiceret på for- laget brassmusiconline.com. Opgaverne er kommet fra forskellige kolleger, og han har blandt andet renskrevet en trompetkoncert til udgivelse.

”Det er nogle meget sjove opgaver. Det er blevet en daglig rutine, at der bliver skrevet noder til den helt store guldmedalje. Det har været en lille smule hårdt, fordi vejret har været så fantastisk under denne her periode. Men man bliver nødt til at gå lidt andre veje for at få noget indtægt. Det har været et held, at jeg har haft denne her mulighed for at kunne skrive noder undervejs, og at det har kunnet dække det indtægtstab, der selvfølgelig er forbundet med, at alle de løse jobs er faldet bort med et trylleslag,” bemærker han.

SIKRET TIL AUGUST

Ud over, at al den aktivitet, som han plejer at have i Livgardens Musikkorps, blev aflyst, har han fået aflyst alle de solo-kirkekoncerter, han plejer at spille hvert år til forårets konfirmationer i henholdsvis Højelse og Lellinge Kirke ved Køge. Koncerterne med hans kvintet, Dania Brass, blev også afblæst.

Indtægtstabet fra kirkekoncerterne har han delvist fået dækket af en af regeringens økonomiske hjælpepakker

”Den dækkede det langtfra helt, men det var en dejlig håndsrækning at få bare en lille smule anerkendelse for, at man faktisk lider lidt. Selvom jeg ikke bryder mig om at bruge det ord. Det har været lige stramt nok, men altså jeg kommer igennem. I hvert fald frem til august er jeg rimelig godt sikret, ” fortæller Ronni Miles-Bebber og oplyser, at han også har en portion fast indkomst fra sit job som kirketjener på deltid i Vor Frue Kirke, som han har bevaret under nedlukningen, selvom kirken har været lukket.

ØVNING I DET FRI

I øvrigt har han brugt tid på at øve med sin kvintet, Dania Brass, selvom deres koncerter foreløbig ikke bliver til noget.

”Vi kan måske holde i hvert fald én af koncerterne til efteråret, men lige nu er det hele sat lidt på pause. Vi øver på livet løs, for det nytter ikke noget bare at sidde og vente på, at vi kan spille igen,” fortæller han og tilføjer, at Dania Brass fortrinsvis har øvet udendørs, og det har krævet visse hensyn:

”Så giver man lige en seddel til naboerne og siger, at de lige må ringe, hvis de får for meget af Bach. Vi har prøvet at gøre det så koncertagtigt som muligt, så de ikke skulle høre den samme takt igen og igen. Vi har højst spillet et nummer igennem to gange,” beretter Ronni Miles-Bebber.

Når han har skullet øve sig alene i hjemmet i Rungsted, har der været visse udfordringer. Han har nemlig ikke været alene. Med fem børn i alderen 7 til 18, der alle har modtaget hjemmeundervisning online, har det krævet planlægning.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at det larmer ret meget, når man spiller basun. De har altid været vant til, at jeg har øvet. Men 

når man er i klasseundervisning på Skype eller Zoom, så har man ikke lyst til at høre far blæse løs, så jeg har prøvet at indrette det efter deres timer,” fortæller han.

SAVNER AT NØRDE

Næste arbejdsdag i Livgardens Musikkorps er først den 15. august, og Ronni Miles-Bebber lægger ikke skjul på, at ventetiden er en prøvelse.

”Hvordan det påvirker os, må tiden jo vise, men jeg synes, at det er svært at være væk. Jeg savner kollegerne og den hyggelige omgangstone, der altid har været derinde. Som musikere er vi jo sammen om at mødes og snakke musik og mundstykker og alle de her tekniske ting, vi er så glade for. Vi har ikke  kunnet nørde, ” konstaterer han og tilføjer, at orkestret har en gruppe på Messenger, hvor de skriver lidt sjove ting til hinanden engang imellem, men at det ikke kan kompensere for det fysiske samvær.

På trods af de mange måneders adskillelse, er han ikke bange for det faglige niveau i Livgardens Musikkorps.

”Umiddelbart er min fornemmelse, at der bliver øvet som en gal derhjemme i de små hjem. Så mit indtryk er, at vi hver især måske møder op med bedre form og stil, end vi har haft i noget tid. Sammenspillet vil hænge og kræve noget opbygning. Men i kraft af, at alle måske kommer med et endnu friskere syn på tingene og er endnu gladere for at møde på arbejde, så tror jeg, at vi vil have styrke"